Microsoft har et Linux og Open Source team !

Indrømmer, jeg blev temmeligt overrasket !!!

Tilsyneladende har Micrsoft haft et Open Source Software Lab i et stykke tid, så det er meget muligt, at det er min egen “blindhed”, som har holdt mig i uvidenhed.

Jeg har godt været klar over, at Microsoft i et stykke tid . . . → Læs Mere: Microsoft Linux og Microsoft Open Source]]> Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 11 juni 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld

Microsoft har et Linux og Open Source team !

Indrømmer, jeg blev temmeligt overrasket !!!

Tilsyneladende har Micrsoft haft et Open Source Software Lab i et stykke tid, så det er meget muligt, at det er min egen “blindhed”, som har holdt mig i uvidenhed.

Jeg har godt været klar over, at Microsoft i et stykke tid har flirtet med Open source ideen, og at de selvfølgelig fik kvajet sig.

Microsoft har tilmed deres egen dedikerede hjemmeside, for kommunikation med Open Source miljøet, www.port25.technet.com.

Hvorfor dog kommunikere de etablerede steder, når man kan danne sit eget ???

I Redmond har de omkring 300 servere stående, som kører mere end 15 Unix versioner, og mere end 50 forskellige Linux distro’er.

Dertil kommer så en hoben mennesker.

Alt dette er dedikeret til Open Source research !

Waouh !!!

Ultimativt, så håber jeg det får en afsmittende effekt på især de kommende versioner af Windows.

Til glæde for den tvangsindlagte mængdehob af Windowsbrugere.

At det medvirker til, at modvirke Microsofts snævre proprietære holdning.

Men trods den massive tildeling af rescourcer og Microsofts selvreklamerende råben op om, at de besidder nogle af de mest vidende og velkvalificerede personer fra Open Source miljøet, så har det ikke forhindret dem i, at kvaje sig ganske eftertrykkeligt!

Hvilket kun får deres selvforherligende selvpromoverende selvgladhed for egen dygtighed og evner til, at klinge ret hult…

Microsoft har et projekt, de kalder Sandcastle.

Dets primære funktion er som dokumentationsværktøj indenfor .NET, hvilket jeg ikke vil gå så meget ind i, men interesserede kan finde mere på: http://www.sandcastledocs.com/Wiki%20Pages/Home.aspx .

Sandcastle lå på et hosting site, et Microsoft open-source hosting site, kaldet CodePlex.

About CodePlex

CodePlex is Microsoft’s open source project hosting web site. Start a new project, join an existing one, or download software created by the community.

CodePlex er udelukkende beregnet på softwareprojekter.

For, at et projekt skal kunne udgives på CodePlex, skal det opfylde en stribe betingelser:

1. Der skal vælges en licens til projektet.

2. Det skal være et aktivt projekt.

3. Der skal være tilgængelig kildekode.

Microsoft Sandcastle var en kvajer!

Punkterne 1 og 3 blev ikke opfyldt !

Selvom det var hvad Microsoft sagde de ville…, og hvad CodePlex er til for…

For os, som altid er en lille smule anti-Microsoft-farvede, var det egentlig ikke den store overraskelse, men alligevel opsigtsvækkende, at Microsoft i dén grad ikke ønskede at opfylde egne forpligtelser.

Men så tog sagen en lidt uventet drejning.

Lederen af Microsofts open-source og Linux team, Sam Ramji handlede og fjernede projektet fra CodePLex og forfattede så tilmed en undskyldning til OSI (Open Source Initiative) på sin blog.

Her er et uddrag:

A number of people have alerted me in the last 24 hours that a Microsoft project called Sandcastle, located on Codeplex, used the Ms-PL and called itself ‘open source’ yet never posted the source code.

This is unacceptable and represents a violation of Microsoft’s Open Source policy. I take it extremely seriously….

I apologize to the OSI on behalf of Microsoft for this mistake.

Se dét synes jeg er flot og stort gjort af Sam Ramji.

Og et bevis for, at der hos Microsoft sidder personer, som besidder et større perspektiv, som ikke nødvendigvis harmonerer med “M$-jakkesættenes”.

Håber så blot, at Microsoft fremover har læst på lektierne, angående FOSS (Free Open Source Software), samt deres eget regelsæt på CodePlex.

Hvordan kan verdens største softwareudvikler, reklamere med, at de vil iværksætte open source projekter og så helt åbentlyst ikke ha’ den ringeste anelse om, hva det i realiteten indebærer ?

Har de nogle projektstyrings-problemer hos Microsoft ?

Har de ikke egenudviklet software til netop dét ?

Og egentlig er det vel også typisk Microsoft, at stille op med CodePlex, fremfor at benytte SourceForge, som alle andre.

Men det skyldes måske Microsoft’s berøringsangst overfor anden software, end deres egen ?

Kilder:

ZDNet: http://blogs.zdnet.com/microsoft/?p=1433

Port25: http://port25.technet.com/archive/2008/06/06/sandcastle-removed-from-codeplex.aspx

Cnet:http://news.cnet.com/8301-13505_3-9961303-16.html

CodePlex: http://codeplex.com

Open Source: http://www.opensource.org/docs/definition.php

Open Source Licens: http://en.wikipedia.org/wiki/Open_source_licenses

Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?

Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?

Danskerne er et frygtsomt folkefærd !

“Asterix og Vikingerne” er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan…

Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om…, IT.

Styresystemer og programmer, . . . → Læs Mere: Mine Linux programmer]]> Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 28 maj 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld

Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?

Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?

Danskerne er et frygtsomt folkefærd !

“Asterix og Vikingerne” er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan…

Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om…, IT.

Styresystemer og programmer, for at være mere specifik !

Mine argumenter for at anvende Linux, kan blandt andet læses i følgende indlæg:

Linux på desktoppen til alle.

Når politikere, konsulenter og ignoranter ikke kan deres Linux!

og især:

Min vej til Linux.

For mange mennesker er ordet Windows et synonym for selve ordet pc.

For dem er Windows, som operativsystem, lige så fast en del af deres pc, som grøntsagsskuffen er en del af deres køleskab.

Når de køber en pc er Windows allerede lagt ind. Når de efterfølgende kigger efter software er kodeordet igen Windows.

Og det er u-u-u-utroligt svært, at forklare folk, at Windows er en unødvendighed. Ja måske ligefrem en dårligere og mindre sikker løsning, end et fuldstændig gratis alternativ.

Der kan være flere grunde til, at folk ikke ser lyset i Linux i forhold til Windows.

Det kan gøre ondt, at indse, at man har smidt tusinder af kroner ud af vinduet.

Det kan være svært at ryste Microsofts enorme reklame- og mediemaskine af sig.

Det er svært at frigøre sig fra Microsofts enorme markedsdominans. “Hvad alle andre har, vil jeg også ha’…”.

Eller Windows opfylder det behov de har !

Folk er frygtsomme og tør ikke selvstændigt kaste sig ud i ukendte software-farvande.

De har såmænd bøvl nok med deres Windows.

Og da Microsoft og tilhørende støtter, samt de som ikke ved bedre…, konstant fortæller, hvor meget vanskeligere og mindre brugervenligt dét dér Linux er, så…, så er det nok bedre, at lade være med at tænke i kætterske Linux-baner, og blot blive hvor man er.

I Microsofts favn !

Når folk så indser, at Windows ikke nødvendigvis er synonym med ordet pc, eller ordet computer, og endelig får forsøgt sig med Linux og opdager, at pc’en ikke går i stykker, eller nedsmelter i en nørd-udgave af Tjenobyl og at de selv hverken får bylder eller eksem af det, så melder spørgsmålet sig:

Hvilken software i Linux, bruger jeg til hvad ?

Sidst jeg kiggede i min Tilføj/fjern… i Ubuntu 8.04, havde jeg mere end 300 programmer at vælge mellem.

Da det tilmed er indelt i kategorier og oftest også har en fornuftig beskrivelse (primært på engelsk), er det let at finde noget brugbart.

Men hvad skal man vælge ?

Dét er der selvklart ingen endegyldig løsning på, da det afhænger af dine behov og dine præferencer.

Men jeg kan fortælle lidt om hvad jeg selv benytter og hvorfor…

Det er ikke en komplet liste over hvad jeg har installeret (dét orker jeg ikke…), men skal kunne give en Windowsbruger en fornemmelse af hvilke programmer i Linux, som kan håndtere de mest basale ting.

Min grafiske brugerflade er Gnome, altså standarden for Ubuntu, men tilsvarende programmer er også tilgængelige for de som vælger at benytte KDE grænsefladen (f.eks. Kubuntu), og de andre grænseflader…

Ubuntu er alsidig !!!

Dette er HurtigListen:

Browser: Firefox og Opera.

Billed og Foto: GIMP, UFRaw, Phatch Photo Batch, FSpot fotohåndtering, GThumb billedfremviser.

Lyd og Video: Amarok, MPlayer, VLC, Rytmbox, Kino (DV Camcorders), Pitivi (Video redigering), Miro, Zatoo.

Email: Evolution.

Office: OpenOffice, inklusive OpenOffice Databaseprogram.

IM+Telefon: Pidgin, Ekiga.

CD/DVD brænding og ripping: Brasero, Sound Juicer og Thoggen DVD-udtrækker.

Programmering og FTP: Bluefish og Lazarus og poEdit, samt gFTP.

Systemværktøjer: Disk Management.

Tilbehør: Charmap, Diskforbrugsanalyse, Ordbog (Engelsk), Tekstredigering, Terminal (trods alt…).

Wine !

3D Desktop: Compiz (suveræn!)

For at uspecificere listen lidt mere:

Billede og Foto.

Hovedprogrammet til grafisk arbejde i Linux er uden tvivl GIMP.

For en tidligere Windowsbruger vil GIMP være det program, som skal overtage Adobe Photoshop arbejdet.

Selv om GIMP har mange lighedspunkter med Photoshop (og tak for det), så er det helt sin egen.

Jeg vil ikke negligere det faktum, at det kan være en endog meget vanskelig omstillingsproces, at skifte fra Photoshop til GIMP.

Personligt har det været det sværeste for mig, at skulle prøve at klare mig uden min Elements.

Og tit føltes det som at savne en nær og tryg ven, at skulle benytte GIMP’en istedet.

Visse GIMP fanatikere har en anden holdning, men de er ikke retvisende for hvordan hovedparten af ny-GIMP-brugere vil føle det, når de skifter fra Photoshop til GIMP.

Photoshop er i en betjeningsklasse for sig selv.

Men GIMP er langtfra dårligt. GIMP er slet ikke dårligt. GIMP er blot anderledes og ikke lagt an på samme brugergruppe, som f.eks. Photoshop Elements.

I praksis kan GIMP al det grafiske, du måtte ha’ behov for !

Betjeningen er ikke så meget lagt an på, at du kan klikke på et par quick-fix knapper og justere på nogle skydere og så, voilá, er dit foto blevet bearbejdet og forbedret, som du kan i Photoshop Elements.

Forhåbentlig kommer det…

Men har du først brugt lidt tid på, at arbejde med Kurver, Tærskel, Farvebalance, mætning og unsharp mask, så vil du opdage, at det egentlig ikke er så vanskeligt, men giver en høj grad af præcision.

Selvom betjeningen måske nok har nogle andre betegnelser, end Photoshop (GIMP er på Dansk !), så er den på den anden side også så meget lig Photoshop, at du hurtigt kan lære dig, at arbejde med markeringsværktøjer, lag, klonings- og helingsværktøjer, filtre og alle de andre værktøjer i GIMP.

Men ja, det er en omskoling !

Jeg har selv været fanatisk Photoshopbruger og investeret i flere udgaver af Photoshop Elements. Helt til og med 5′eren, som jeg ydermere fik til at køre på Linux’en.

Men jeg endte med at indse, at jeg faktisk ikke behøvede den.

Småbehandlingen af billeder flest, som f.eks. at rette på hvidbalance og lignende, tager samme tid i GIMP, som i Photoshop.

Avanceret billedbehandling i GIMP udføres i store træk, som den gøres i Photoshop, så også her er forskellen i virkeligheden minimal.

Dog er filtermulighederne en smule mindre i GIMP (for os almindelige brugere…).

Og så er jeg ikke altid imponeret af GIMP’s forhåndsvisning ved f.eks nogle af filtrene. Effekten vises i et lille billedudsnit, hvilket jeg hverken synes er præcist eller optimalt.

Men det er da anvendeligt og brugbart !

Og så er det jo altså et ganske gratis program !

Skal jeg klargøre en hel stribe billeder til brug på nettet f.eks, så har jeg behov for at skalere og komprimere dem alle i én simpel arbejdsgang.

Dertil benytter jeg programmet Patch PHoto bATCH Processor & Renamer.

Det er absolut værd, at lære at kende.

Så er der RAW-filerne.

Dem klarer jeg i det glimrende program UFRaw, der også kan virke som en GIMP-plugin.

Mængden af understøttede kameraer er alenlang og udvides.

For dem som er vant til at arbejde med RAW, er programmet rigtig, rigtig godt !

Indscanning af foto’s klares ved hjælp af XSane og/eller at installere drivere via Wine.

Hvis din scanner understøttes !!!

Jeg ejer den glimrende scanner CanoScan 8400F, som fortjener sit helt eget indlæg, hvad angår at blive benyttet under Linux.

For det kan ikke lade sig gøre.

Canon er nogen svum-pukler, kort sagt !

Har du scanner, eller står til at anskaffe én, så undersøg
hvordan du er stillet på SANE – Scanner Access Now Easy

Som udgangspunkt er mit råd, at sky alle Canon produkter, som pesten.

Et markedsdominant firma som Canon, med deres “fuck-finger” holdning til Linux, bør ikke støttes under nogen omstændigheder !!!

Køb aldrig Canon !!!

Et program til at holde styr på alle billederne er der også, nemlig F-Spot.

Lige ud af landevejen program til, at holde styr på din samling af billeder.

Indeholder også lidt billedbehandlingsfunktioner…

Så der er ikke mangel på noget, for min del.

Men der er jo altså også mange andre programmer til rådighed for den kreative fotograf, så vær ikke nervøs for, at prøve dig lidt frem.

Og listen med programmer er støt voksende, samtidig med, at programmernes kvalitet bliver bedre og bedre.

Og selvfølgelig kan du benytte Picasa !

Lyd og Video.

Hvad angår lyd og video funktioner, så kommer det til at halte lidt, da jeg ingen erfaringer har med den så umådeligt populære Apple mp3-afspiller dims.

Min Palm kunne afspille mp3-filer fra SD-kortet, længe inden Apple kom på gaden med deres apparat. Den kan også afspille film ! Og mange andre ting…

Jeg trækker bare mp3-filerne over på et SD-kort, så er dén klaret !

Pærelet og klares uden noget særskilt program.

For at afspille musik fra mine CD’er og computeren, eller online, organisere musikken, oprette playlists og den slags ting, så har jeg prøvet Banshee, Exaile og Rythmbox, men fra min tid med KDE som brugerflade, synes jeg at Amarok er uovertruffen.

Så jeg benytter Amarok !

Om det egentlig er nødvendigt, eller ej ved jeg ikke, men i Synaptik søgte jeg på KDE og installerede så de nødvendige KDE og KDE 4 komponenter, hvorefter jeg i Tilføj/Fjern installerede Amarok.

Jeg har absolut ingen problemer så, med at køre Amarok på Gnome !

Amarok indeholder en bunke af lækkerier !!!

Også mere end jeg selv behøver…

Selvfølgelig også med Podcast’s !

Og radio.fm !

Samtlige mine musik cd’er er pakket væk, hvilket frigiver adskillige meter hyldeplads, og i stedet rippet med Sound Juicer og lagt på pc’en.

Har man en iPod, så er der altså også programmer beregnet på netop dette. Gode programmer !!!

(Amarok snakker selvfølgelig fint sammen med din iPod)

Igen, kig under Tilføj/fjern og prøv dig frem til det du vil ha’.

Billeder på din iPod klares ved hjælp af GPixPod !

Diverse medieafspillere vrimler det med.

VLC er et godt bud, men MPlayer og standard afspilleren er ikke dårlige.

Du kan få programmer til lydoptagelse, programmer for optagelse fra CD, video editorer, som Pitivi og meget andet.

Jeg har installeret Zatoo Player, da den giver hurtig ukompliceret adgang til, at se f.eks DR1, DR2 og TV2 m.fl.

Og Miro Internet TV, som indeholder nogle ganske interessante videocast’s.

Har du din filmsamling liggende på din pc, så er der også programmer til at håndtere dette.

Et kommende projekt er, at rippe samtlige de film-DVD jeg har, som fylder 3 hylder af 3 meter, altså 9 hyldemeter.

Sikken dejlig masse plads som frigøres, når samtlige DVD’er kan pakkes i kasser og stilles langt væk

Programmet jeg benytter til det er Thoggen DVD udtrækker.

Email.

Mit email-program er Evolution, som jeg er meget glad for.

Og det spiller sammen med min Palm !

Det indeholder elementerne: E-post, Adressebog, Huskesedler, Kalendere og Opgaver.

Opsætnings- og betjeningsmæssigt er det, som e-mail programmer nu engang er.

Bør ikke give nogen grå hår.

Importfunktionen sikrer, at jeg kan være synkroniseret med min Google-kalender…

Officeprogrammer.

Tekstbehandling, Regneark og Præsentationsprogram er OpenOffice.

OpenOffice Database tilføjes særskilt via Tilføj/Fjern…

Betjeningsmæssigt er forskellen mellem OpenOffice og Microsoft Office, mindre end forskellen mellem to versioner af Microsoft Office selv.

Altså overkommeligt og langt lettere end de fleste egentlig er klar over.

Internet Messaging og Telefoni.

Skype kører også glimrende under Linux, ligesom alternativet Ekiga.

Pidgin benytter jeg til Internet Messaging. Den understøtter stort set alt, bl.a.MSN og Yahoo.

Programmering og FTP.

At programmere i PHP kræver ikke det helt store editor-værktøj, så oftest benytter jeg blot Tekstredigering programmet.

Vil jeg ha’ lidt mere, så vælger jeg BlueFish editoren.

Og så hænger der også lidt Pascal ved.

Nemlig Lazarus, som er Delphi-lignende, konstrueret til Linux brug.

Mest for nysgerrighed, mere end praktisk brug, da jeg absolut ikke er synderlig stærk i Pascalprogrammering.

Men Lazarus er et spændende projekt !

Redigere sprog til f.eks WordPress, gør jeg ved hjælp af poEdit.

Mine FTP-krav er rimeligt beskedne og opfyldes rigeligt af gFTP.

Øvrige programmer.

Google Earth er også tilgængelige på Linux.

Wine, hvis du vil afvikle Windowsprogrammer på din Linux.

Spil vil jeg gå let henover, da jeg endnu ikke har set Linux som en spilplatform for mig…, desværre !

—

Listen er ikke absolut komplet og den er absolut ikke statisk !

I næste uge kan det ske, at jeg egentlig synes bedre om et andet program, eller der er kommet noget nyt…

Den centrale programhåndtering i Linux, her Ubuntu, gør det enkelt og langt mindre risikofyldt, at afprøve nye programmer.

Så kast dig blot ud i det og oplev friheden !!!

Hvad ligger der egentlig bag, at jeg i dag er gået over til Linux og gerne er ambassadør for det ?

For at kunne give et fingerpeg, så tror jeg, at jeg er nødt til, at grave tilbage i tiden, til mine første erfaringer med computere.

Og så tage den derfra !

De første computere.

Min første . . . → Læs Mere: Min vej til Linux]]> Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 23 maj 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld

Hvad ligger der egentlig bag, at jeg i dag er gået over til Linux og gerne er ambassadør for det ?

For at kunne give et fingerpeg, så tror jeg, at jeg er nødt til, at grave tilbage i tiden, til mine første erfaringer med computere.

Og så tage den derfra !

De første computere.

Min første computer var noget hjemmesammenflikket noget med en z80 processor inden i, nemlig en Nascom.

Blandt mine klassekammerater i min gymnasieklasse, var der således hele to af disse maskiner.

Blev aldrig helt godt, men havde dog åbnet en helt ny verden for mig.

På gymnasiet havde vi Regnecentralens maskiner (piccolo), med et programmeringssprog (Comal80, som trods lovprisninger – selv den dag i dag – ikke var stort andet end et forsøg på, at få noget Basiclignende til at være mere “Ingeniør-rigtigt”. (Hvorfor ikke benytte Basic, som de fleste ville ha’ en chanse for at lave noget med hjemme og så supplere med Pascal, som var mere “ægte”? Men dén slags praktisk tænkning har aldrig rigtig virket i EDB/IT verdenen herhjemme)) som ikke var til nogen brug andre steder, men det var nu ikke gymnasiets fejl, så bortset fra, at det var spændende og facinerende, så gjorde det mig også voldsomt irritabel.

Jeg kunne jo godt se, at hvis EDB skulle være sådan noget, så ville jeg da aldrig få en computer hjem på mit eget værelse.

Og dét var hvad jeg inderst inde ønskede skulle være muligt.

Senere fik jeg så fat i en Sharp-maskine, med integreret skærm og kassettebånd-station.

Med den startede min lyst til programmering for alvor.

Men hvad jeg egentlig kunne udrette på maskinen var temmeligt begrænset, så da jeg faldt over Spectravideo 328 var jeg begejstret.

Den bankede alt hvad der ellers fandtes på den tid.

Især de dér Commodore-maskiner var jo helt til grin.

Specravideoen kunne udvides til noget seriøst og kassettebåndstationen var uligt mere stabil, end Commodores.

Plus at jeg kunne lægge programmer på nogle dongler (eprom-æsker), som blot sattes i et stik på computeren for at være klar.

De var stinkende dyre, men helt geniale.

I betjeningsvenlighed er jeg stadig ikke stødt på noget så godt !!!

Og så havde den fuldt tastatur med nummerisk, som vi alle har i dag, og ordentlige taster.

Dén gang var det en sjældenhed.

Og tilmed skærmbillede i farver !!!

Maskinen opnåede en vis popularitet i Tyskland og Norge, men i Danmark blev alt snart domineret af den noget ringere Commodore.

Danskerne som folk, har nu aldrig været gode til at gribe forkanten af teknologien, uanset hvad de selv går rundt og tror !

Reklame og Branding får dem ukritisk til at æde alt !

Men det var uhyggeligt besværligt at skulle via Norge, eller Tyskland for at anskaffe tilbehør, programmer, hjælp med mere…

Og alle de forskellige maskiner der fandtes i de dage, de passede jo overhovedet ikke sammen på nogen måder. Alle var lukkede omkring deres egen lille verden og ville ikke snakke med de andre.

Faktisk var Spectravideo’en en af de få maskiner, som via udvidelsesstik, kunne bringes til at snakke med andre computere i et netværk, med Spectravideo’en som centralenhed (en udvidelseskasse, som kunne rumme det hele !) og samlingspunkt.

Så vidt jeg husker, var det via RS232… (?)

Og så var det min første erfaring med Microsoft !

Via den indbyggede Microsoft Basic (tilmed Extended…) !!!

Den hyggede jeg mig med i lang tid, men Basic’en var altså noget sløv at arbejde med, så da jeg via Tyskland fik fat i en dongle med Pascal ændrede billedet sig.

Den var på nogle områder lidt sværere tilgængelig, blandt andet med de evige erklæringer af variabler…, men afvikledes mindst fire gange hurtigere og kunne en masse ting.

At Pascal metoden tvang én til at gennemtænke sin programmering, inden man satte sig til tasterne, i modsætning til Basic’en, hvor man tit blot kastede sig anarkistisk over tastaturet, var jo i virkeligheden en stor fordel.

Tænk før du taster, gælder altid !

På det punkt har Basic ikke været en god opdrager af de kommende programmører.

Ikke at det er Microsoft’s fejl, men Microsoft har valgt, til og med dén dag i dag, at lade sig være Basic-inficeret !

Kan det være én af årsagerne til, at deres kodning er så tung og ikke synderligt effektiv ?

Tænk om Microsoft havde omfavnet Pascal istedet og i særdeleshed Borland og Borlands compilere ???

Men sådan kan man jo kaste alle mulige tænkte scenarier op i luften…

Ind på scenen kom så pc’en !!!

I en lang periode var jeg splittet mellem at prøve at få fat i Spectravideo-udgaven.

(Spectravideo er i dag bedst kendt, som VIA)

eller investere i en bambus-pc…

Meeen skal også indrømme, at jeg var totalt fortabt i Amstrad og Atari maskinerne !!!

Med pc-konceptet kunne jeg straks se muligheder og et lavere prisniveau, så det blev en bambus.

Umiddelbart virkede pc- designet mere primitivt end mange af de andre computere fra den tid, men det var skalerbart og der var rasende hurtigt en skov af producenter, som producerede alverdens dimser og udvidelser til dem.

Genialt !!!

Pc’en var en harddiskløs sag med to styk 5.25″ floppydiske og ikke mindst et Hercules grafikkort !

Udseendet på den var meget henad Amstrads dengang meget populære pc-linje.

Hercules’en var et grafikkort som rykkede, omend det var monokromt !

Så i starten var det en smule begrænset hvor meget jeg havde vundet i forhold til Spectravideoen, men det med udvidelsesmulighederne trak.

Og især, at det var til at skaffe i Danmark og samtidig (relativt) betalbart.

Så havde den også en Turbo-knap, så den kom helt op på 8MHz (eller var det 12 MHz?) !!!

Efterfølgende anskaffede jeg en harddisk, som kostede det hvide ud af øjnene.

Det første farvegrafikkort kostede hen ad det samme og uden at ville hænges op på det, så mener jeg det var 256 farvers.

Og så var Spectravideo’en udspillet.

Dyrt at være på forkant

Styresystemerne

Styresystemet på pc’en var DOS ver. 1.1.

At komme fra Z80 maskinerne med deres Instant-On og andre finesser var noget af en omvæltning.

Men DOS var let at lære at mestre og i løbet af kort tid kom der mange forskellige programmer og så var der selvfølgelig Basic!

Jeg følte selv, at jeg havde større muligheder for, at “Nørde” med DOS-maskinen, så den endte med at være yndlingen.

Microsofts DOS blev senere skiftet til en Eagle-DOS, som var bedre på en del punkter, omend det fortaber sig lidt i glemslens tåger, hvilke punkter det var…

Meget sansynligt har den også været billigere end Microsofts DOS…

Af mange årsager var der derefter en stilstand i nyanskaffelserne.

Indtil jeg kastede mig over en 486DX2′er (33/66 MHz).

Det var omkring starten/midten af 1991(?)… Og hjemmebygget af indkøbte løsdele.

Det var heeelt vildt !

Muskeldyret over alle muskeldyr dengang

Så skulle der programmeres !

Og der var for alvor begyndt at komme spil !

Og Windows !

Version 3.0, men den blev hurtigt skiftet til en 3.1., så snart det lod sig gøre, engang i 92…

Windows 3.0 var mild sagt en prøvelse…, og det samme var 3.1.

Dengang
krævede det tålmodighed og utallige disketteskift, som man helt har glemt i dag.

Styresystemet var virkelig noget lort !

Sammenlignet med Spectravideoen, var det egentlig mest sådan, at grafiske finesser og lækkerier var byttet, for stabilitet og hastighed.

Så selvfølgelig begynder man at kigge sig omkring efter alternativer.

Uden at kunne finde noget brugbart.

Windows 3.11 var en gave sendt fra himlen.

Endelig en stabilitet man kunne regne med.

Faktisk det mest stabile styresystem frem til Windows 98.2 (Den første udgave af 98′eren var lige så grusomt ustabil og bøvlet som Windows 3.1 havde været… Ligner det et mønster,når vi nu efterfølgende kigger på XP og på Vista (som så stadig mangler sin SP2) ? )

Men smertefrit var selv 3.11 ikke og alene antallet af disketter til styresystemet og til officepakken og til alle driverne…, og så alle spillene.

Efter kort tid begyndte man ganske simpelt at hade disketter. Som oveni ikke kunne regnes for ufejlbarlige lagermedier !

Bevares, langt bedre end de gamle 5.25″ floppydisk’s.

3.5″ disketterne var tålbare og håndterbare…, og dét var dét.

Min 486′er holdt ganske længe og endte sine dage, som en totalt overclocket maskine, med et heftigt grafikkort. Den kørte lige op med Pentium’erne i lang tid.

Tiden efter har blot været opgradering af enkeltdele i spring, som var størst, når cpu og bundkort blev skiftet.

Der var så en periode med Windows 95, som blot tydeligt var en venteperiode…

Ventetiden sluttede så, da Windows 98 kom frem og især da version 2 af 98 kom på.

På et eller andet tidspunkt ville jeg prøve en RedHat Linux 4.0, men den gav mig på det nærmeste et hysterisk anfald, grundet sin umulighed og min manglende evne til at gennemskue, hvad den ville hvordan.

Så den røg lang, langt ud !!!

Men prisniveauet for det dér Microsoft software bekymrede mig.

At betale så meget, for et produkt, hvor der blev lovet så meget og holdt så lidt.

Jeg kunne jo se direkte, hvor meget tid jeg måtte bruge på at holde skidtet kørende hos mig selv og hvor tit jeg blev heve i ærmerne af venner og bekendte, fordi et eller andet var gået i ged.

På et tidspunkt skifter jeg over til AMD Athlon (socket A).

Det er i samme periode at Microsoft begynder sin største svinestreg overfor sine kunder, ved at lancere Windows 98SE og den absolut værste, nemlig Windows Me.

Windows Me rangerer i mine øjne, som den værste virus i mands minde.

Magen til lort skal man lede meget længe efter.

I Me’s korte levetid er det nok dét styresystem som gav mig mest at lave !

Og folk var pisse negative !

Alligevel hopper de gladeligt på vognen, da Xp’eren så udkommer.

Oven på Me’eren virkede alt som en forløsende frelse, så måske lavede Microsoft stuntet med Me med vilje ?

Og selv om XP’en var en kollosal fremgang i forhold til Me, så var den altså væsentligt mindre stabil end 98.2 !

Men da alle drivere, nye spil og lignende ret hurtigt kun var til XP, så var man nødt til at skifte, uanset at man så (igen) skulle til at leve med fastlåst pc, blå skærm eller utidige genstart.

Redhat 6′eren bliver det næste Linux forsøg.

Denne gang var der langt mere fornuft i foretagendet og jeg har det på maskinen i lang tid (måske hele 4 uger… ), inden jeg må sande, at selvom nogle ting virker smart, så kræver det en hel del ekspertviden, blot at være dødelig bruger af et Linux-system.

Der er altså noget helt galt, når man er nødt til at vide 1000 ting om sit styresystem, når man egentlig blot vil kunne 10 ting i sin tekstbehandling !

Men jeg kunne godt lide holdningen til software og softwareudvikling i det dér Linux-miljø. Der var noget humant ved det hele, som tiltalte mig.

Omend der dengang, som i dag, var nogle enkelte nørder, som var uhyggeligt arrogante og nedladende overfor alle, som ikke ser lyset i flade sort-hvide konsoller og lysår lange tastekommandoer.

Så jeg fulgte Linux’en sådan lidt ude på sidelinjen.

Linux modnes.

Indtil OpenSuSE 9.0 indfandt sig…, omkring 2004(?).

Den endte lynhurtigt i en dualboot med min XP’er.

Stadig ikke helt så glat og smidig som XP’eren, men det var et kvantespring fremad i forhold til RedHat’en.

Og jeg holdt fast i SuSE’en frem til og med version 10.2.

Samtidig var racet med hele tiden at skulle skaffe ny, stærkere hardware stilnet af.

Jeg var nu kommet op på en AMD Sempron 3400+ cpu og et bundkort med 2 GB RAM og egentlig var det blot at opgradere grafikkort, så høvlede selv de nyeste spil derudaf. Behovet for konstant kraftigere og kraftigere maskiner var stilnet af, samtidig med, at jeg syntes det var det glade vanvid at man nærmest var tvunget til at udskifte ellers perfekt fungerende hardware, blot fordi styresystemet slugte alle rescourcerne.

Parrallelt med havde jeg så også kigget på Debian Linux’en og var også ret hooked på dén.

Om det var blevet SuSE’en eller Debian’en, var nok egentlig mest et tilfælde, men nu var jeg jo ligesom startet med SuSE’en…, så…

På nær spil, så var alt andet nu lagt over til at køre under Linux, fremfor Windows.

Aaah, så er der lige Photoshop Elements…

Først i dag (Maj 2008) kan jeg sige, at jeg ikke længere nødvendigvis har et Photoshop Elements behov, men at programmerne i min Linux kan klare opgaverne med mine foto’s. Også (og endda bedre) m. RAW-filerne !

Dog mangler jeg altså stadig en lige så letbetjent Quick-fix, men mere om det en anden gang !

Ubuntu.

Ind på scenen kom pludselig den der Ubuntu-Linux.

Versionen var Edgy Eft, altså v. 6.10. Den virkede meget lovende, omend jeg ikke lige var så vild med Gnome brugerfladen og slet ikke med den der mudderbrune farve, som prægede det hele.

Men med Ubuntu 7.04 (Feisty Fawn) var der sket så meget positivt, at jeg tog skiftet fra SuSE’en.

Og lige siden har den stået på Ubuntu.

Og lige siden SuSE 10.2′eren kan jeg kun sige, at jeg aldrig har haft så lidt bøvl med mine pc’er.

Linux virker og virker godt, og som tiden går og Linux udvikler sig positivt, samtidig med at Windows blot bli’r større og tungere, så bliver springet fra den Windows, som vi alle er blevet tvangsopflasket med og til Linux, mindre og mindre.

Jeg har stadig min snart ret aldrende XP SP2 i dualboot, men det er kun, kun, kun p.g.a. spillene…

Skal der arbejdes seriøst, uden at jeg gider bruge min tid på at fedte med hardware og mystiske tiltag i pc’ens operativsystem, så foregår det hele i Linux.

Med Linux’en er jeg sikret, at jeg ikke skal spekulere på mit styresystem og hive og slide i det, for at få lidt flere kræfter frem i lyset.

Det giver mindre spildtid !

Ideelt skal en bruger jo ikke skænke det flere tanker, hvilket operativsystem han benytter, end han spilder tanker på hvilken CPU han har i sin maskine, eller om han har rent vand i sin vandhane. Det skal bare være der og virke, når det kræves.

Det er en frihed jeg har vundet ved Linux’en !

Hvorfor skifte til Linux ?

Åh, hvorfor jeg mere præcist ønskede at skifte til et IKKE MICROSOFT styresystem ?

1: Økonomi. Jeg syntes helt ærligt at jeg blev plyndret med prisen for en XP. Windows-versioner mangler stadig at blive billigere og billigere for hver udgave !

2: Min retfærdighedssans er blevet krænket. Microsoft bliver entydigt tydeligt kun drevet af grådighed og betragter alt omkring sig som noget der skal nedkæmpes eller opsluges. Og så ryger mit blodtryk i vejret, når det er åbentlyst, at Microsofts egne programmer ikke er programmeret synderligt gennemtænkt og heller ikke synderligt effektivt.

Den er selvfølgelig svær at forsvare, da Microsoft holder sine kort tæt til kroppen, men blandt programmører er det ikke den helt store hemmelighed, at Microsofts programmer er “De Fede Drenge i Klassen”.

Ved effektiv markedsføring og benhårde forretningsprincipper, så lykkes det indtil videre Microsoft at sørge for, at udgifterne bliver flyttet ud til kunderne, som skal investere i ny, kraftigere hardware, for at køre Microsofts programmer.

Hvad det på verdensplan har betydet i udgifter og miljøsvineri til unødigt muskelsvulmende pc’er, kan jeg kun gisne om. Men mange ton drivhusgasser, uden tvivl !

I den forbindelse vil jeg i en senere artikel komme ind på det sidste nye hype, nemlig ULPC, som f.eks eeePC !

Lidt af problematikken har jeg dog berørt i : Microsoft vil ødelægge eeePC.

Kan man være lykkelig med sit styresystem ?

Det er måske så emotionelt sagt, men man kan i hverttilfælde
sikre, at styresystemet ikke er årsag til, at du går rundt og er mere ulykkelig end du allerede er ved, at skifte over til Linux.

Men det kræver, at du har et komplet overblik over, hvad du egentlig vil med din pc.

Hvad benytter du den egentlig til i virkeligheden ?

Er det til opbevaring og visning/afspilning af film, billeder og lyd ?

Det kan Linux sagtens!

Vil du lave avanceret billedbehandling ?

Intet problem i Linux.

Er det til skriveopgaver, regneark, databasearbejde ?

Det kan også klares i Linux.

Vil du kunne surfe rundt på nettet ?

Absolut intet problem i Linux.

Vil du benytte softwaretelefon, som Skype, og Messenger programmer ?

Heller intet problem i Linux.

Skal du klare email ?

Pærelet i Linux.

Har du brug for at kunne indgå i et Windows netværk ?

Det klarer Linux også.

Har du brug for netbank ?

Muligt, men nogle banker er bedre end andre ! Som gevinst er sikkerheden større.

Og alt det ovenstående uden, at du skal være Linux-nørd.

Det klares ved lidt standard-klik med musen og via letforståelige dialogbokse.

Altså langt fra det skræmme-scenarie Windowsbrugere får fortalt, er Linuxbrugeres hverdag.

Dog, dog, dog !!!

Ét sted stødte jeg på en uoverstigelig forhindring.

Hos DebitelSolo (tidligere SmartTalk), hvis man benytter optankning af mobilen via nettet og vil betale via sin netbank, så virker det ihverttilfælde IKKE, hvis man er kunde hos Danske Bank.

Indgangen til Danske Bank dén vej er kun farbar, såfremt du benytter Internet Explorer. (Sidst efterprøvet i 2007!)

Heldigvis virker kortbetalingsløsningerne, så !

Ovennævnte er strengt taget ikke et Linuxproblem, men skyldes en besynderlig platform politik hos Danske Bank og understøttes formentlig af, at de (formentlig) har en større portion Microsoft aktier…

Hvad vil et skifte til Linux så betyde ?

For den enkelte bruger, efter nogle ugers indkøring…, intet !

Og det er jo det gode, at styresystemet ikke behøver at være i fokus på din pc.

Læg dertil det problem det udgør for samfundet, at piratkopieret software stortrives i de private Danske hjem. Ihverttilfælde ifølge mange firmaer og forskellige institutioner.

På Linuxplatformen vil dét problem blive, om ikke elimineret, så blive gjort til en brøkdel af nu !

At kunne medvirke til at afkriminalisere store dele af den Danske befolkning, burde da få massiv politisk støtte ???

Mit råd er: Skift til Linux !

Nyheden er fra IDG News Service og det kan undre mig, at en så vital nyhed ikke har fået én linje i Danske medier ? Er det endnu et udslag af, at Microsoft sidder tungt og kvælende på Danmark ?

Sagen er, at Microsoft vil tilbyde Windows XP Home Edition på særdeles favorable vilkår, for at få de forskellige fabrikanter til at afstå fra, at installere Linux på de . . . → Læs Mere: Microsoft vil ødelægge eeePc]]> Og alle de andre ultrabillige pc’er.

Nyheden er fra IDG News Service og det kan undre mig, at en så vital nyhed ikke har fået én linje i Danske medier ?
Er det endnu et udslag af, at Microsoft sidder tungt og kvælende på Danmark ?

Sagen er, at Microsoft vil tilbyde Windows XP Home Edition på særdeles favorable vilkår, for at få de forskellige fabrikanter til at afstå fra, at installere Linux på de små ultrabillige pc’er.
Men Microsoft stiller så nogle særdeles begrænsende krav til hardwaren i de små maskiner.
Skærmstørrelsen skal begrænses til maksimalt 10.2 tommer, harddiske må maksimalt være 80 GB og der må ikke være mulighed for touch-screen.
Og 1GB RAM hukkommelse, samt en maksimal processorhastighed på 1GHz. (VIA og Intel har dog nogle processor modeller, som godt må være lidt hurtigere. Særbehandling til “vennerne”.)

Det virkeligt problematiske kan ligge i, at Microsoft kan gå hen og få succes med denne lille operation, hvis det lykkes dem at tvinge fabrikanterne til disse begrænsninger til at aftage XP’en til en pris så lav som 16$.

Og taberne er forbrugerne !

Som tilstandene er lige nu, for de billige små pc’er f.eks. eeePC’en, så kan jeg selv indoperere en 120GB 2.5″ harddisk og også en trykfølsom skærm og masser af andre små udvidelser.
Den slags vejledninger er der masser af på nettet !
Og har du erfaring med plastbyggesæt og kan følge en LEGO byggevejledning, måske ligefrem en IKEA byggevejledning, så er det relativt ukompliceret.
Og det hele virker, takket være Linux !

Så hvad får Microsoft til at ville ødelægge det hele for os allesammen ?
Deres ønske om at levere det ypperste styresystem til os ?
Stoltheden over at have udviklet det mest alsidige og forbrugervenlige operativsystem ?

Næh, det er åbentlyst enddnu et udslag af en politik, som udelukkende drejer sig om markedsdominans.
At få drejet halsen om på Linux’en !
Og at presse Vista ned i halsen på alle.

Bag det ligger, at Microsoft har udviklet Vista til et elendigt mastodont-styresystem, som er håbløst ikke-skalérbart, utidigt krævende på hardwaresiden (og derved medvirker til øget miljøsvineri), og prissat udfra Grådighed.

Hvis Microsoft har held til at begrænse ydeevnen og funktionaliteten hos de billige pc’er, så kan de sikre at de billige pc’er ikke æder sig ind på Vista-markedet.
Problematikken, at Windows XP bliver lukket ned og ikke videreudviklet eller supporteret fra Microsofts side om ganske kort tid, har jeg ikke kunnet finde nogen Microsoft kommentar til, andet end at “Der vil være undtagelser”.

At Microsoft måtte ønske, at konkurrere på lige vilkår med Linux på de ultrabillige pc’er er da helt fint, men at de fører sig frem med, at ville bestemme hardware-sammensætning og -udvikling er fascistoidt.
Forhåbentlig bliver forbrugerne ikke så overblændet af Microsofts marketingreklamer og lysshow, at de ikke gennemskuer hvem skurken er i denne sammenhæng.

Tanken, at Microsoft efterfølgende vil lægge yderligere pres på fabrikanterne således, at denne XP-baserede amputering/kvælning af markedet for de billige pc’er, bliver skrevet ind i de generelle bestemmelser, som Microsoft har med fabrikanterne omkring anden Microsoft software (primært Windows Vista) er absolut ikke utænkelig.
Og pludseligt forsvinder Linux så ud i mørket igen !
Fordi fabrikanterne ikke kan lægge Linux på, uden at bryde én eller anden obskur kontraktlig forpligtelse overfor Microsoft.
Som det mindste, at Microsoft skal ha’ betaling for en licens pr. solgt ultrabillig pc…, uanset hvilket styresystem den reelt sælges med.

Vent og se !

Kun stærke forbrugerkrav, gerne politisk støttet (Danske politikere…? Ha Ha Ha…), kan tvinge fabrikanterne til at se bort fra Microsofts tyrani.
Kilder:
IDG.net
Computerworld.com
Preston Gralla

Der er en flok IT-ignoranter og tåber, som tilsyneladende i ramme alvor mener, at det offentlige skal gennemføre et PC-syn af min og din PC, for at kontrollere om sikkerheden på PC’erne er god nok !

Helt ærligt, så var jeg overbevist om, at det måtte være en dato-fejlplaceret Aprilsnar, indtil det atter dukkede op i Computerworld. Og her til eftermiddag hørte jeg det tilmed i Danmarks . . . → Læs Mere: Offentligt PC – syn er tåbegaranti for ingenting…]]> Teknologirådet må da ha’ drukket af natpotten ?

Der er en flok IT-ignoranter og tåber, som tilsyneladende i ramme alvor mener, at det offentlige skal gennemføre et PC-syn af min og din PC, for at kontrollere om sikkerheden på PC’erne er god nok !

Helt ærligt, så var jeg overbevist om, at det måtte være en dato-fejlplaceret Aprilsnar, indtil det atter dukkede op i Computerworld.
Og her til eftermiddag hørte jeg det tilmed i Danmarks Statsradiofoni…

Arbejdsgruppen anbefaler,
– at der indføres en digital identitet, der muliggør sikker identifikation. Identiteten skal udelukkende
rumme oplysninger, der identificerer brugeren, og skal være påkrævet når brugeren ønsker at benyt-
te offentlige services på nettet, hvor identifikation forlanges. Identiteten skal også kunne benyttes til
private services, som fx netbank, men en sådan sammenblanding af adgangen til private og offentli-
ge services forudsætter en væsentlig oplysningsindsats, såfremt den ikke skal møde modstand
blandt brugerne.
– at sikkerhedsopdateringer af software automatiseres i så vid udstrækning, det er muligt.
– at der arbejdes med at udvikle og etablere et offentligt pc-syn af brugernes sikkerhedsniveau med
krav, som de skal leve op til, såfremt de ønsker at anvende offentlige services på internettet. Det
offentlige bør ved indførslen af sådan et pc-syn tilbyde vejledning i, hvordan man lever op til de krav,
således at pc-synet opleves som en hjælp af de private brugere.
– at danske mailudbydere tilbyder mailfiltrering, der som standard er aktiveret. I modsætning til nu,
hvor brugerne i nogle situationer selv skal slå den til.
– at indføre sikkerhedsmærkningsordning af it-produkter, som skal tage højde for den hurtige udvik-
ling inden for it.
– at det undersøges nærmere, hvorledes direkte skadelige hjemmesider, der fungerer som en aktiv
del af it-kriminaliteten, kan sortlistes og blokeres.
– at der gøres en større indsats for at orientere private brugere om de fordele og ulemper, der er for-
bundet med at lagre private data på nettet hos kommercielle serviceudbydere. Det anbefales også, at
offentlige myndigheder kaster et kritisk blik på de rettigheder, der omfatter disse data.

Indførelse af en digital identitet…
Hmmm…, jeg troede da at vi allerede havde digital signatur, selvom den er et flop, bøvlet at bruge og egentligt kun designet til Microsoft miljø…
Men alligevel ?
Dog synes jeg det er godt, at de har indset, at Digital Signatur er noget bøvlet lort for almindelige mennesker.
Sålænge Digital Signatur og lignende løsninger ikke er lige så ukomplicerede som at benytte sit Visa/DanKort, så er systemet for dårligt !
Om det offentlige har lært lektien ?
Jeg tvivler !!!
Og hvorfor sammenblande det private og det offentlige ?
Jeg mener, nu snakker vi jo sikkerhed og så introducerer panelet selv den kæmpe usikkerhedsfaktor det er, at sammenblande adgang til det offentlige, med adgang til det private ?
Hvor vil vi trække grænsen for hvilke private institutioner, der tillades at køre med det offentlige adgangssystem ?
Hvorfor lige bankerne ?
Og hvis en bank ikke anser det offentliges sikkerhedsystem for tilstrækkeligt, hvad vil der så ske ?
Hvem skal eventuelt stå for alt dette ?
TDC, med en mulighed for, at mine data pludseligt befinder sig i USA, på en server de Danske myndigheder ikke kan kontrollere ?
Og hvis TDC, hvad så hvis de videresælges til eks.vis et Saudiarabisk, Pakistansk, eller lign. selskab ?
Hvilken sikkerhed er der så ?
Spørgsmål som skal rejses omkring alle, man kunne forestille sig skulle forvalte en sådan sikkerhedsløsning.

Automatisk tvungen sikkerhedsopdateringer af software er det næste punkt…
ALLE, jeg mener ALLE jeg kender, uanset hvilket styresystem de benytter, kører med automatiske opdateringer.
Kun i virksomheder, og i høj grad det offentlige…, oplever jeg at man fornuftigvis forhaler sikkerhedsopdateringerne lidt, fordi man først ønsker en sikkerhed for, at opdateringen ikke griber uventet, måske direkte data-ødelæggende ind i andre applikationer…
Har de tænkt sig at skrive til Microsoft og få dem til at komme med hyppigere opdateringer, eller hvad ???
Brugerne kan ikke gøre meget andet end, at opdatere når opdateringen er der og så håbe, at det ikke ødelægger noget vitalt.
For leverandøren er jo uden ansvar for eventuelle skadevirkninger af en opdatering !!!
Hvis brugeren er blevet frataget enhver mulighed for at kunne trække en sikkerhedsopdatering i tid, så vil der på ét eller andet tidspunkt ske dét, at én eller anden får møvet sig ind på f.eks en Microsoft opdateringsserver og får smidt noget ond kode på, som så smadrer i tusindevis af PC’er…

Og så endelig kommer vi til den del af forslaget, som de må ha’ gravet op af en gammel Østtysk (DDR) trækasse.
Det offentlige skal nu syne din PC, for at se om det lever op til sikkerhedskravene…
ØØØH…???
Skal de så til at komme rendende i mit hjem, sansynligvis i arbejdstiden så jeg må ta’ en fridag i dén anledning, og rode min PC igennem…, eller… ?
Rent faktisk så introducerer det offentlige selv den største sikkerhedsrisiko på denne måde, ved at lade såkaldte eksperter skulle vurdere om sikkerheden i mit udstyr er i orden.
Er de overhovedet kompetente til at vurdere sikkerheden på mine forskellige dual / tripple-boot maskiner ?
Og hvis jeg til den tid har valgt endeligt at ophøre med at bruge min XP, som kun benyttes til spil, er de så overhovedet i stand til at betjene nogle af mine styresystemer ?
Hvor mange af dem vil overhovedet opdage at jeg har smidt egen software på den ene af mine routere ?
Kan de vurdere sikkerheden på dén ?
Og alene det, at andre skal pille ved min PC er en sikkerhedsrisiko !
Hvad foretager de sig med mine filer ?
Hvem har ansvaret, når de får slettet samtlige mine digitale billeder fra de sidste 5 år ?
Jeg skal ha’ en backup ?
Hmmm…, næh det SKAL jeg faktisk IKKE !
Det er intet krav…
Og det har intet med denne sikkerhed at gøre, så…
Og forventer Teknologirådet virkeligt, at de kan holde virus-konstruktørerne stangen via disse initiativer ?
Hvem er mon hurtigst til at finde på noget nyt ?
Virus-, malware-, spam, osv.-konstruktørerne, eller det offentliges eksperter ?

For at få adgang til en hvilken som helst offentlig hjemmeside skal du have en elektronisk attest på, at din computer opfylder en række sikkerhedskriterier. Kriterierne kunne være, at der skal være installeret og opdateret sikkerhedssoftware på din computer, fx antivirusprogram, firewall*, anti-spyware*, samt at computerens styresystem og en række softwareprogrammer (fx Word) skal være opdateret. Kriterierne fastsættes af en offentlig instans, fx IT- og Telestyrelsen.

Altså så ønsker man at tørre sikkerheden af på den enkelte borger, fremfor at kræve, at det offentlige selv er ansvarlig for egen sikkerhed.
Meget, meget usympatisk og teksten oser jo af, at ingen af disse arbejdsgruppe medlemmer har viden om andet end Windows-verdenen.
Huller i sikkerheden hos det offentlige, eller andre virksomheder, skal ikke gøres til den enkelte borgers problem !
Og hvorfra har arbejdsgruppen denne næsegrus tiltro til det håndværksmæssige niveau hos virksomhedernes IT-professionelle ?
Jo de fleste er skam dygtige og samvittighedsfulde, men nogle gange bliver man strukket liiige en lille smule længere end ens vidensbasis reelt kan bære (Kurser koster jo penge…). Og nogle gange er man bare uheldig og lave en fejl…
Og hvor er sikkerheden, den reelle sikkerhed ikke blot den papirbaserede, med alt det som er/bliver udliciteret til Indien, Pakistan, Kina, de Baltiske lande osv. ?
Skal det også tørres af på den enkelte borger ?

Panelet fører sig også frem med tvungen mailscanning.

Der er dog fortsat mange brugere,som takker nej til at få deres mails scannet og filtreret.

Ja så…?
Mig bekendt er det mest virksomheder og det offentlige med Microsoft mailservere, som slås med disse problemer…
Panelet leverer jo heller ikke nogle tal for deres påstande, så… Mange brugere ???
Hvad med at tvinge alle borgere over på Gmail ?
Men så har panelet til gengæld i den forbindelse, ret i det problematiske i den robotscanning af Gmail emails, som foregår i reklameøjemed.
Ikke ét eneste sted er jeg stødt på, at panelet har den ringeste anelse om, at der faktisk er mennesker, som har deres helt egen personlige server stående, som agerer mailserver og alt muligt andet…
Hvad med scanning og filtrering hos dem ???
Ok, disse personer er nok allesammen væsentligt klogere på IT, end arbejdsgruppens medlemmer, så selvfølgelig er deres personlige server sikret på behørig vis !
Men ellers fører de sig frem med tvungen mailscanning…, uden at fatte at det allerstørste mailproblem er spamming. Og i høj grad frivillig spamming, hvor mailbrugere videresender alt muligt underlødigt, f.eks. falske virus-alarmer, på kryds og tværs til hinanden, eller netværkskvælende PowerPoint præsentationer, eller…
Og adskillige virus har jo været rigtig gode til at videresende sig via Microsoft Outlooks adressekartotek, så mon ikke problemet hér i virkeligheden er måden Microsoft har konstrueret deres mailprogram og deres operativsystem ?
Og så brugeradfærd, altså
!
Vælge en udbyder uden filtrering ?
Næh, det ville jeg aldrig gøre, men jeg vil gerne kunne styre graden af filtrering…
Nogle gange får jeg en sygelig lyst til at se, at jeg har vundet i et eller andet Nigeriansk milliondollar email-lotteri. Jeg skal blot sende dem mine personlige data og bankoplysninger og 1000$, så vil jeg VUPTI modtage min supergevinst
NOT !

Og lær så brugerne, hvilket også er jer paneldeltagere, at man ikke blot kaster sin email-adresse bevidstløst rundt på nettet, og at den heller ikke skal stå i klar tekst på nogle hjemmesider.
Hvis I ikke forstår hvorfor det er et problem, så… SUK !

-

Og så vil de sikkerhedsmærke IT produkter !
Det vil sige, at al’ ny hardware, grafikkort, netkort, harddiske, bundkort m.v. skal en tur igennem én eller anden offentlig instans for at opnå en eller anden (betydningsløs) sikkerhedsgodkendelse.
Det er en proces, som ikke har det fjerneste praktiske formål, men udelukkende vil virke fordyrende.
Mit bundkort er blevet godkendt…, fint…
Ved den næste BIOS upgradering (eller nedgradering…) introduceres der måske nogle grundlæggende ændringer som gør, at betingelserne for den tidligere godkendelse ikke længere er opfyldt !
Og hvad gør vi så, kære venner ???
Men alle bundkortfabrikanter skal måske ha’ en Dansk Myndighedsgodkendelse, før de frigiver opgraderinger til deres kunder ???
Sidst jeg købte en fabriksfærdig PC, var engang i slutfirserne…, men i panelet er den eneste løse computerdel de vist kan forestille sig, et USB-stik…
Gamere skifter indmad i deres PC’er oftere end de skifter sokker, men har panelet overhovedet haft den slags forhold med i tankerne ?

—

Bekæmpelse af kriminelle internetsider !
Det lyder jo meget godt og meget velment, men igen er det så uigennemtænkt “så tæerne må sig krølle”.
At begynde at blokere til højre og venstre er ikke så simpelt, for blokerer du for én er der ret så stor sansynlighed for, at du blokerer for en masse andre også…
Og hvad hulen er “direkte skadelige websider” ?
Sider som afvikler skadelig kode på min PC ?
Bag min tripple firewall, på min Linux-masine, hvor den onde kode skal kende administrator passwordet for at kunne noget som helst ?
Selv uden firewall’ene ville det næppe være sansynligt på andet end en Windows-maskine, men så kan man jo bare forbyde Windows !
Jeg tror Teknologirådets arbejdsgruppe henviser til f.eks. de allerede indbyggede phising-filtre i browserne.
Altså at de igen tager noget allerede eksisterende, putter nogle andre og lidt længere ord på, og får det til at lyde nyt, innovativt, gennemtænkt og smart i diverse politikeres øren.
Hvad har de egentligt tænkt sig med servere i udlandet ?
Hvem skal lukke af for rabiate terroristers hjemmesider ?
Skal de lukkes i hjemlandet (hvor de lokale myndigheder måske ikke engang synes, at hjemmesiden er synderligt rabiat) ?
Skal der spærres ét eller andet sted undervejs ?
Har arbejdsgruppen overhovedet nogle viden om, hvor mange indgangsmuligheder der eventuelt skal spærres og hvad konsekvensen vil blive ?
Kan de overhovedet gennemskue hvad der måtte være på en fremmedsproget hjemmeside ?
Men mangler de inspiration, så kan de jo blot forhøre sig hos Kineserne. De er eksperter i den slags !
Er det sådant et samfund vi vil ???

—

De kommer også ind på ekstern lagring af data på internettet hos kommercielle serviceudbydere.
Og panelet har ret i, at det er problematisk at eventuelle personlige data, pludseligt ligger udenfor direkte kontrol, og at nogle gratistjenester måske endda roder dine ting igennem, for at danne en profil af dig.
Men problemet er altså reelt mest koncentreret omkring gratistjenesterne.
Og her er det tydeligt, at panelet selv ikke har den store praktiske erfaring i hvad de udtaler sig om.
Har nogle af dem prøvet at overføre f.eks. 120 GB data til ADrive.com ?
Aaah, der er en 50GB begrænsning på deres gratistjeneste… Godt så, 50 GB er jo alligevel en sjat, så…
Damn, man kan ikke overføre store filer… 2 GB er maksimalstørrelse, som hos alle de andre…
Så f.eks alle dine digitalfoto’s (hvis de er mindre end 2 GB) skal overføres én af gangen…
Kære panel, kun hvis I betaler jer til serverplads, som har en ftp-adgang, er ekstern lagring en brugbar løsning.
Men så snakker vi betalingsløsninger, hvor du som bruger vil være lige så sikkert stillet, som når du opbevarer møbler hos et opbevaringsfirma (og så kan I jo passende ha’ jeres harddisk-sikkerhedskopier liggende dér også !), eller hvis du smed dem op på et eller anden offentlig storage (Det offentlige laver jo aldrig fejl og offentliggør f.eks 1000′vis af cpr-numre…???)

—

Hvad arbejdsgruppen i stedet burde være kommet meget mere ind på er, det offentliges og virksomheders eget ansvar for at data opbevares og forvaltes sikkert og korrekt. Og at stille krav til såvel hardware, software og data sikkerhed i den forbindelse !
Har arbejdsgruppen prøvet at anskue det fra den anden vinkel, at hele problemet reelt skyldes, at borgerne sidder med et styresystem og tilhørende software, som i virkeligheden er problemet ?
Hvad med at lægge hovedansvaret, hvor det retteligt hører hjemme, nemlig hos producenten af det markedsdominerende operativsystem ?
I en out-of-the-Box Linux installation, OpenSuSE, eller Ubuntu…, eksisterer hovedparten af problemerne ikke !

Retteligt burde rapporten hedde: “Windows-sikkerhed i forbindelse med borgeres adgang til offentlig myndighed”.
Ikke at det vil ændre ved rapportens indhold af tåbeligheder, men overskriften vil så være mere præcis !

For mig lyder det som om, disse forslag er blevet rablet bevidstløst af, fordi man ligesom var nødt til at komme med ét eller andet…
Uanset hvor hult og langt ude…

Brugeradfærd, kære venner. Brugeradfærd, brugeradfærd, brugeradfærd, brugeradfærd, brugeradfærd, brugeradfærd (Forestil jer det råbt op i en lang remse, af en svedig overgearet Steve Ballmer…).

Jeg er vitterligt dybt rystet over, denne samling “ud af ærmet rystede” forslag.
Hvad er det dog der sker ?
Skal dette forestille at være de største sikkerhedstanker for den personlige desktop, der kan tænkes i Danmark, så har vi godt nok et seriøst problem…
Ét eller andet sted, så håber jeg at det afspejler venstrehåndsarbejde og dovenskab, frem for manglende evner…

Jeg er dybt bekymret !

Men igen, så kan mange af målene opnås ved blot, at forbyde samtlige Microsoft styresystemer !