En stor del skyldes, at jeg for nyligt mistede indlæg helt tilbage fra maj måned, da min udbyders MySQL – server gik komplet og aldeles kold. Ja ikke bare kold, men simpelthen afgik ved døden !

Så jeg har skullet bruge en del kræfter i den smeltehede sommervarme på, at genskabe så meget artikelmateriale som muligt.

Hvad backup angår, så er det ikke . . . → Læs Mere: WordPress Database Backup]]> Der har været en form for stilstand på Soderblom.dk i længere tid.

En stor del skyldes, at jeg for nyligt mistede indlæg helt tilbage fra maj måned, da min udbyders MySQL – server gik komplet og aldeles kold.
Ja ikke bare kold, men simpelthen afgik ved døden !

Så jeg har skullet bruge en del kræfter i den smeltehede sommervarme på, at genskabe så meget artikelmateriale som muligt.

Hvad backup angår, så er det ikke nogen hemmelighed, at det er helt og aldeles mit eget ansvar.

Så det er altså ikke min udbyders skyld, at der pludseligt manglede læssevis af indlæg.
Dog viste det sig, at de havde en backup, men grusomme omstændigheder gjorde, at den var lige så gammel, som den jeg selv lå inde med.
Og altså måneder bagud.

Hvad kan man (jeg) lære af det ?
Tag altid backup !
Det vidste jeg jo egentlig godt i forvejen, men problemet er, at man ikke gør det så hyppigt som nødvendigt, når det er en besværlig manuel proces.
Og pludseligt er der gået lang tid, uden backup…

Jeg tror alle IT brugere kender til problematikken i ét eller andet omfang.
Det være sig med feriebillederne, musikken, de skrevne dokumenter, blog-indlæg, osv.
Hvis en flok tyvekægte tømmer dit hjem for IT-udstyr, hvad har du så tilbage ?
De fandt også den eksterne harddisk du havde liggende i skuffen !

Uheldet med min blog, fik, mig til at lede efter den eneste realistiske redning, nemlig en automatisk online backup mulighed af databasen.
Og det viste sig, at den slags heldigvis findes som tilføjelse til WordPress.
Mit valg blev DB Cron Backup.

Installationen er som for andre WordPress Plugins, men der skal laves en specifikt backup – folder, som jeg via mit FTP program (gFTP) dannede på serveren hvor bloggen ligger (fysisk en anden server, end MySQL-serveren) og gav de nødvendige skrive/læse rettigheder.
At angive stien til den oprettede folder drillede lidt, indtil jeg tog mig sammen.
Export directory: /usr/home/web/directoriet for min hjemmeside/navnet på folderen hvor backup skal lægges.
Scheduled Backup: har jeg så sat til at køre dagligt på et valgt klokkeslæt. Og husk at sætte flueben i Active.
For ikke at drukne i backups har jeg valgt, at fjerne backups, som er ældre end 7 dage.
Og så kører det ellers !
En log-liste fortæller hvordan det går med backupen hver gang.

Der er stadig den ubehagelige mulighed, at min udbyders samlede serverpark en dag går i udu, og så forsvinder jo såvel MySQL databasen, som blog-serveren, hvor backupen befinder sig.
Så engang imellem kopierer jeg det komplette website, altså hele WordPressen og inklusiv den mappe, som indeholder database back-up.

Næste punkt er jo altså så, at finde en måde, at automatisere en backup af det komplette website !

Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?

Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?

Danskerne er et frygtsomt folkefærd !

“Asterix og Vikingerne” er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan…

Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om…, IT.

Styresystemer og programmer, . . . → Læs Mere: Mine Linux programmer]]> Dette blog-indlæg har eksisteret tidligere, udgivet den 28 maj 2008.
Forklaring: Min udbyder, Web10, har haft et uheld

Hvilke programmer benytter jeg i min Linux ?

Hvor svært er det, at skifte fra, at benytte programmer under Windows til, at benytte Linux-programmer ?

Danskerne er et frygtsomt folkefærd !

“Asterix og Vikingerne” er en mulig forklaring på, hvorfor det er gået sådan…

Ok, jeg henviser primært til anvendelsen af, og viden om…, IT.

Styresystemer og programmer, for at være mere specifik !

Mine argumenter for at anvende Linux, kan blandt andet læses i følgende indlæg:

Linux på desktoppen til alle.

Når politikere, konsulenter og ignoranter ikke kan deres Linux!

og især:

Min vej til Linux.

For mange mennesker er ordet Windows et synonym for selve ordet pc.

For dem er Windows, som operativsystem, lige så fast en del af deres pc, som grøntsagsskuffen er en del af deres køleskab.

Når de køber en pc er Windows allerede lagt ind. Når de efterfølgende kigger efter software er kodeordet igen Windows.

Og det er u-u-u-utroligt svært, at forklare folk, at Windows er en unødvendighed. Ja måske ligefrem en dårligere og mindre sikker løsning, end et fuldstændig gratis alternativ.

Der kan være flere grunde til, at folk ikke ser lyset i Linux i forhold til Windows.

Det kan gøre ondt, at indse, at man har smidt tusinder af kroner ud af vinduet.

Det kan være svært at ryste Microsofts enorme reklame- og mediemaskine af sig.

Det er svært at frigøre sig fra Microsofts enorme markedsdominans. “Hvad alle andre har, vil jeg også ha’…”.

Eller Windows opfylder det behov de har !

Folk er frygtsomme og tør ikke selvstændigt kaste sig ud i ukendte software-farvande.

De har såmænd bøvl nok med deres Windows.

Og da Microsoft og tilhørende støtter, samt de som ikke ved bedre…, konstant fortæller, hvor meget vanskeligere og mindre brugervenligt dét dér Linux er, så…, så er det nok bedre, at lade være med at tænke i kætterske Linux-baner, og blot blive hvor man er.

I Microsofts favn !

Når folk så indser, at Windows ikke nødvendigvis er synonym med ordet pc, eller ordet computer, og endelig får forsøgt sig med Linux og opdager, at pc’en ikke går i stykker, eller nedsmelter i en nørd-udgave af Tjenobyl og at de selv hverken får bylder eller eksem af det, så melder spørgsmålet sig:

Hvilken software i Linux, bruger jeg til hvad ?

Sidst jeg kiggede i min Tilføj/fjern… i Ubuntu 8.04, havde jeg mere end 300 programmer at vælge mellem.

Da det tilmed er indelt i kategorier og oftest også har en fornuftig beskrivelse (primært på engelsk), er det let at finde noget brugbart.

Men hvad skal man vælge ?

Dét er der selvklart ingen endegyldig løsning på, da det afhænger af dine behov og dine præferencer.

Men jeg kan fortælle lidt om hvad jeg selv benytter og hvorfor…

Det er ikke en komplet liste over hvad jeg har installeret (dét orker jeg ikke…), men skal kunne give en Windowsbruger en fornemmelse af hvilke programmer i Linux, som kan håndtere de mest basale ting.

Min grafiske brugerflade er Gnome, altså standarden for Ubuntu, men tilsvarende programmer er også tilgængelige for de som vælger at benytte KDE grænsefladen (f.eks. Kubuntu), og de andre grænseflader…

Ubuntu er alsidig !!!

Dette er HurtigListen:

Browser: Firefox og Opera.

Billed og Foto: GIMP, UFRaw, Phatch Photo Batch, FSpot fotohåndtering, GThumb billedfremviser.

Lyd og Video: Amarok, MPlayer, VLC, Rytmbox, Kino (DV Camcorders), Pitivi (Video redigering), Miro, Zatoo.

Email: Evolution.

Office: OpenOffice, inklusive OpenOffice Databaseprogram.

IM+Telefon: Pidgin, Ekiga.

CD/DVD brænding og ripping: Brasero, Sound Juicer og Thoggen DVD-udtrækker.

Programmering og FTP: Bluefish og Lazarus og poEdit, samt gFTP.

Systemværktøjer: Disk Management.

Tilbehør: Charmap, Diskforbrugsanalyse, Ordbog (Engelsk), Tekstredigering, Terminal (trods alt…).

Wine !

3D Desktop: Compiz (suveræn!)

For at uspecificere listen lidt mere:

Billede og Foto.

Hovedprogrammet til grafisk arbejde i Linux er uden tvivl GIMP.

For en tidligere Windowsbruger vil GIMP være det program, som skal overtage Adobe Photoshop arbejdet.

Selv om GIMP har mange lighedspunkter med Photoshop (og tak for det), så er det helt sin egen.

Jeg vil ikke negligere det faktum, at det kan være en endog meget vanskelig omstillingsproces, at skifte fra Photoshop til GIMP.

Personligt har det været det sværeste for mig, at skulle prøve at klare mig uden min Elements.

Og tit føltes det som at savne en nær og tryg ven, at skulle benytte GIMP’en istedet.

Visse GIMP fanatikere har en anden holdning, men de er ikke retvisende for hvordan hovedparten af ny-GIMP-brugere vil føle det, når de skifter fra Photoshop til GIMP.

Photoshop er i en betjeningsklasse for sig selv.

Men GIMP er langtfra dårligt. GIMP er slet ikke dårligt. GIMP er blot anderledes og ikke lagt an på samme brugergruppe, som f.eks. Photoshop Elements.

I praksis kan GIMP al det grafiske, du måtte ha’ behov for !

Betjeningen er ikke så meget lagt an på, at du kan klikke på et par quick-fix knapper og justere på nogle skydere og så, voilá, er dit foto blevet bearbejdet og forbedret, som du kan i Photoshop Elements.

Forhåbentlig kommer det…

Men har du først brugt lidt tid på, at arbejde med Kurver, Tærskel, Farvebalance, mætning og unsharp mask, så vil du opdage, at det egentlig ikke er så vanskeligt, men giver en høj grad af præcision.

Selvom betjeningen måske nok har nogle andre betegnelser, end Photoshop (GIMP er på Dansk !), så er den på den anden side også så meget lig Photoshop, at du hurtigt kan lære dig, at arbejde med markeringsværktøjer, lag, klonings- og helingsværktøjer, filtre og alle de andre værktøjer i GIMP.

Men ja, det er en omskoling !

Jeg har selv været fanatisk Photoshopbruger og investeret i flere udgaver af Photoshop Elements. Helt til og med 5′eren, som jeg ydermere fik til at køre på Linux’en.

Men jeg endte med at indse, at jeg faktisk ikke behøvede den.

Småbehandlingen af billeder flest, som f.eks. at rette på hvidbalance og lignende, tager samme tid i GIMP, som i Photoshop.

Avanceret billedbehandling i GIMP udføres i store træk, som den gøres i Photoshop, så også her er forskellen i virkeligheden minimal.

Dog er filtermulighederne en smule mindre i GIMP (for os almindelige brugere…).

Og så er jeg ikke altid imponeret af GIMP’s forhåndsvisning ved f.eks nogle af filtrene. Effekten vises i et lille billedudsnit, hvilket jeg hverken synes er præcist eller optimalt.

Men det er da anvendeligt og brugbart !

Og så er det jo altså et ganske gratis program !

Skal jeg klargøre en hel stribe billeder til brug på nettet f.eks, så har jeg behov for at skalere og komprimere dem alle i én simpel arbejdsgang.

Dertil benytter jeg programmet Patch PHoto bATCH Processor & Renamer.

Det er absolut værd, at lære at kende.

Så er der RAW-filerne.

Dem klarer jeg i det glimrende program UFRaw, der også kan virke som en GIMP-plugin.

Mængden af understøttede kameraer er alenlang og udvides.

For dem som er vant til at arbejde med RAW, er programmet rigtig, rigtig godt !

Indscanning af foto’s klares ved hjælp af XSane og/eller at installere drivere via Wine.

Hvis din scanner understøttes !!!

Jeg ejer den glimrende scanner CanoScan 8400F, som fortjener sit helt eget indlæg, hvad angår at blive benyttet under Linux.

For det kan ikke lade sig gøre.

Canon er nogen svum-pukler, kort sagt !

Har du scanner, eller står til at anskaffe én, så undersøg
hvordan du er stillet på SANE – Scanner Access Now Easy

Som udgangspunkt er mit råd, at sky alle Canon produkter, som pesten.

Et markedsdominant firma som Canon, med deres “fuck-finger” holdning til Linux, bør ikke støttes under nogen omstændigheder !!!

Køb aldrig Canon !!!

Et program til at holde styr på alle billederne er der også, nemlig F-Spot.

Lige ud af landevejen program til, at holde styr på din samling af billeder.

Indeholder også lidt billedbehandlingsfunktioner…

Så der er ikke mangel på noget, for min del.

Men der er jo altså også mange andre programmer til rådighed for den kreative fotograf, så vær ikke nervøs for, at prøve dig lidt frem.

Og listen med programmer er støt voksende, samtidig med, at programmernes kvalitet bliver bedre og bedre.

Og selvfølgelig kan du benytte Picasa !

Lyd og Video.

Hvad angår lyd og video funktioner, så kommer det til at halte lidt, da jeg ingen erfaringer har med den så umådeligt populære Apple mp3-afspiller dims.

Min Palm kunne afspille mp3-filer fra SD-kortet, længe inden Apple kom på gaden med deres apparat. Den kan også afspille film ! Og mange andre ting…

Jeg trækker bare mp3-filerne over på et SD-kort, så er dén klaret !

Pærelet og klares uden noget særskilt program.

For at afspille musik fra mine CD’er og computeren, eller online, organisere musikken, oprette playlists og den slags ting, så har jeg prøvet Banshee, Exaile og Rythmbox, men fra min tid med KDE som brugerflade, synes jeg at Amarok er uovertruffen.

Så jeg benytter Amarok !

Om det egentlig er nødvendigt, eller ej ved jeg ikke, men i Synaptik søgte jeg på KDE og installerede så de nødvendige KDE og KDE 4 komponenter, hvorefter jeg i Tilføj/Fjern installerede Amarok.

Jeg har absolut ingen problemer så, med at køre Amarok på Gnome !

Amarok indeholder en bunke af lækkerier !!!

Også mere end jeg selv behøver…

Selvfølgelig også med Podcast’s !

Og radio.fm !

Samtlige mine musik cd’er er pakket væk, hvilket frigiver adskillige meter hyldeplads, og i stedet rippet med Sound Juicer og lagt på pc’en.

Har man en iPod, så er der altså også programmer beregnet på netop dette. Gode programmer !!!

(Amarok snakker selvfølgelig fint sammen med din iPod)

Igen, kig under Tilføj/fjern og prøv dig frem til det du vil ha’.

Billeder på din iPod klares ved hjælp af GPixPod !

Diverse medieafspillere vrimler det med.

VLC er et godt bud, men MPlayer og standard afspilleren er ikke dårlige.

Du kan få programmer til lydoptagelse, programmer for optagelse fra CD, video editorer, som Pitivi og meget andet.

Jeg har installeret Zatoo Player, da den giver hurtig ukompliceret adgang til, at se f.eks DR1, DR2 og TV2 m.fl.

Og Miro Internet TV, som indeholder nogle ganske interessante videocast’s.

Har du din filmsamling liggende på din pc, så er der også programmer til at håndtere dette.

Et kommende projekt er, at rippe samtlige de film-DVD jeg har, som fylder 3 hylder af 3 meter, altså 9 hyldemeter.

Sikken dejlig masse plads som frigøres, når samtlige DVD’er kan pakkes i kasser og stilles langt væk

Programmet jeg benytter til det er Thoggen DVD udtrækker.

Email.

Mit email-program er Evolution, som jeg er meget glad for.

Og det spiller sammen med min Palm !

Det indeholder elementerne: E-post, Adressebog, Huskesedler, Kalendere og Opgaver.

Opsætnings- og betjeningsmæssigt er det, som e-mail programmer nu engang er.

Bør ikke give nogen grå hår.

Importfunktionen sikrer, at jeg kan være synkroniseret med min Google-kalender…

Officeprogrammer.

Tekstbehandling, Regneark og Præsentationsprogram er OpenOffice.

OpenOffice Database tilføjes særskilt via Tilføj/Fjern…

Betjeningsmæssigt er forskellen mellem OpenOffice og Microsoft Office, mindre end forskellen mellem to versioner af Microsoft Office selv.

Altså overkommeligt og langt lettere end de fleste egentlig er klar over.

Internet Messaging og Telefoni.

Skype kører også glimrende under Linux, ligesom alternativet Ekiga.

Pidgin benytter jeg til Internet Messaging. Den understøtter stort set alt, bl.a.MSN og Yahoo.

Programmering og FTP.

At programmere i PHP kræver ikke det helt store editor-værktøj, så oftest benytter jeg blot Tekstredigering programmet.

Vil jeg ha’ lidt mere, så vælger jeg BlueFish editoren.

Og så hænger der også lidt Pascal ved.

Nemlig Lazarus, som er Delphi-lignende, konstrueret til Linux brug.

Mest for nysgerrighed, mere end praktisk brug, da jeg absolut ikke er synderlig stærk i Pascalprogrammering.

Men Lazarus er et spændende projekt !

Redigere sprog til f.eks WordPress, gør jeg ved hjælp af poEdit.

Mine FTP-krav er rimeligt beskedne og opfyldes rigeligt af gFTP.

Øvrige programmer.

Google Earth er også tilgængelige på Linux.

Wine, hvis du vil afvikle Windowsprogrammer på din Linux.

Spil vil jeg gå let henover, da jeg endnu ikke har set Linux som en spilplatform for mig…, desværre !

—

Listen er ikke absolut komplet og den er absolut ikke statisk !

I næste uge kan det ske, at jeg egentlig synes bedre om et andet program, eller der er kommet noget nyt…

Den centrale programhåndtering i Linux, her Ubuntu, gør det enkelt og langt mindre risikofyldt, at afprøve nye programmer.

Så kast dig blot ud i det og oplev friheden !!!

Udgangspunktet er følgende: Jeg kører med tre kolonner i 1024px. Sidebarerne er widgets og ligger på hver sin side af indlæggene.

Men… af én eller anden årsag, så insisterer temaet på at ville vise begge sidebarer ude i højre side af temaet, når siden opbygges / genindlæses, indtil indlæsning / genopbygning er fuldført, så falder venstre sidebar på plads ude i venstre side, hvor den skal være… . . . → Læs Mere: Mandigo 1.29 og 1.30 suck’s… Desværre :-(]]> Derfor er jeg nu gået tilbage til 1.28…

Udgangspunktet er følgende:
Jeg kører med tre kolonner i 1024px.
Sidebarerne er widgets og ligger på hver sin side af indlæggene.

Men… af én eller anden årsag, så insisterer temaet på at ville vise begge sidebarer ude i højre side af temaet, når siden opbygges / genindlæses, indtil indlæsning / genopbygning er fuldført, så falder venstre sidebar på plads ude i venstre side, hvor den skal være…
Enkelte gange sker det så, at den forsvinder fuldstændig !
Det er noget rod.
Har prøvet med anden bredde, ingen widget sidebars o.a., men det ændrer ikke noget.
Problemet er tilstede i version 1.29 og 1.30.
Har skrevet til udvikleren for nogle dage siden, men ikke hørt noget endnu.
Han har da vel forhåbentlig også et liv, så det er helt ok, men ser frem til at høre om han kender til problemet.

Brandhamrende ærgerligt, da det er et tema jeg virkelig har syntes utroligt godt om.
Det er let at arbejde med og meget fleksibelt.

Men når det pludseligt téer sig åndsvagt, så…

Indtilvidere så springer jeg tilbage til version 1.28.

Menuerne i hhv. højre og venstre side er widgets, men af én eller anden besynderlig årsag, så går der kage i det, hvis jeg indsætter de textwidgets, jeg benyttede før. I disse textwidgets har jeg diverse reklamer og andet, f.eks. dataene fra Runnersworld.

Borer lidt videre i det, men er lidt mystificeret pt.

Hmmm… Temaet er ret vedholdende i at ville vise begge menuer sammen . . . → Læs Mere: Opdatering af Temafiler i WordPress…, med ups’er…]]> Opdaterede til ny version Mandigo tema(1.30), med nogle besynderlige effekter…

Menuerne i hhv. højre og venstre side er widgets, men af én eller anden besynderlig årsag, så går der kage i det, hvis jeg indsætter de textwidgets, jeg benyttede før.
I disse textwidgets har jeg diverse reklamer og andet, f.eks. dataene fra Runnersworld.

Borer lidt videre i det, men er lidt mystificeret pt.

Hmmm…
Temaet er ret vedholdende i at ville vise begge menuer sammen i højre side, før menu 1 falder på plads i venstre side…

Jeg har også opdaget, at menu 2 under ingen omstændigheder vil stå alene i venstre side, men gerne sammen med menu 1…

Ikke helt tilfreds med tingenes tilstand !

Selvfølgelig kan jeg bare skrive, som jeg også har gjort hidtil, men hvis jeg ønsker noget formaliseret statistisk information, så du’er det ikke rigtig. Så jeg har tygget lidt på det.

De Inddata jeg ønsker er opdelt i Basisdata og Eventdata. Basisdata er:

Eventdata:

Tre kolonner!!! Ok, hvad er vigtigst på en Blog?

Det er selvfølgelig teksten, og den er der pludseligt blevet mindre plads til… Hvorfor så skifte til tre kolonner? Hvorfor, hvorfor, hvorfor ???

Fordi jeg kæmper med at give bedre forhold til at manøvrere rundt, efter det der skal læses… Nøjes jeg med menupunkterne under Sider og Kategorier, så synes jeg ikke det . . . → Læs Mere: Betragtninger omkring temaer, kolonner, m.m.]]> For jer få trofaste, så har jeg jo pludseligt ændret mit WordPress layout.

Tre kolonner!!!
Ok, hvad er vigtigst på en Blog?

Det er selvfølgelig teksten, og den er der pludseligt blevet mindre plads til…
Hvorfor så skifte til tre kolonner? Hvorfor, hvorfor, hvorfor ???

Fordi jeg kæmper med at give bedre forhold til at manøvrere rundt, efter det der skal læses…
Nøjes jeg med menupunkterne under Sider og Kategorier, så synes jeg ikke det er særligt dækkende for de emner jeg dækker.
Lidt for meget simplificeret overskrift.
Dér er Tag-clouden (Etikette-sky?) bedre og den viser også hvor der er mest at komme efter…
Men den kan godt virke lidt uoverskuelig og så er det rart at benytte Sider og Kategorier menuerne…

For de som benytter Gmail, så er Tag-clouden lidt etikette (label) agtig.
Selvfølgelig sætter det nogle krav til de tags, etiketter jeg sætter på indlægene, også hvad angår længden af tag’en. For eksempel er ordet : Santiago de Compostela for langt til at kunne stå i Tag-clouden, uden at glide ud over siden…
Og nogle tag’s er lidt for ens eller ikke præcise nok.
Dét må jeg så ændre med tiden.
Det kræver godt nok lidt gravning i databasen, men det tror jeg, at jeg laver et lille WordPress modul, som så kan klare.

Selve temaet (Mandigo) er jeg stadig rigtig godt tilfreds med.
Jeg har indført lidt småændringer i style.css.php filen, hvad angår skriftstørrelser og størrelse af kolonner og mellemrum hér og dér, så tre-kolonne designet hænger lidt bedre sammen.
I den forbindelse har jeg været nødt til at ændre lidt på størrelsen af billeder i nogle enkelte indlæg. Og dét er ikke altid blevet lige vellykket, at billederne skulle presses ned på mindre plads…

Ellers er der ikke foregået så meget her…

Jeg er ved at kigge på at lave WordPress Plugins og muligvis Widgets, men jeg synes jeg er lidt tungtlærende…, selvom jeg har et par konkrete projekter jeg gerne vil lave.