The Artist have arrived

Løbesko-branchen, i lighed med Apple, er et af mine yndlings rant-emner, når jeg får lyst at udråbe min harme over grænseløs grådighed, når den kombineres med grænseløs stupid naivitet hos kundegruppen.

En løbesko fabrikant får fremstillet sine løbesko i Kina/Vietnam/Østen… og har vel udgifter på absolut maksimalt 100,- kr for et par sko.

De sælges så gladeligt til priser mellem 1000,- til 1500,- kr.

“Jamen, de har brugt sååå meget på at udvikle og at være innovative”.

BULLSHIT !

For tiden er carbon-indlæg i mellemsålerne det helt hotte.

Dette i kombination med nogle forskellige udvalg af skum-typer, vil tage et hold af rimeligt intelligente ingeniører et par måneder at komme igennem.
Vel at mærke, at så er de kommet med alle løsninger, for alle skomærker, globalt !

Det er ikke raketvidenskab.

Til gengæld er problemet med tilpasning til foden, vabler, akilleseneproblemer, tryk på oversiden af foden, blå negle og lignende ikke blevet forbedret siden mindst 1980’erne.

Lim typerne er dog blevet markant bedre !

Det skal understreges.
I 60’erne, 70’erne og op i 80’erne var det ikke unormalt at skoene mistede mellemsålen, fordi limen ikke kunne mere.

Dét problem ser man næsten ikke mere.

Men ellers er der ikke sket meget mere end, hvad et hold ingeniører kan komme igennem med af ideer på nogle måneder.

Til gengæld er der ansat et væld af farvelade-designere og rescourcespildmaksimerende reklameråbere og et vognlæs patetiske “lad os dræbe innovation ved at patentere alt og dertil sagsøge klodens samlede befolkning – advokater”.

Mængden af teknisk kyndige og anatomisk og fysiologisk funderet personale, eller forskere er næppe steget synderligt.

Fællesnævneren hos fabrikanterne er en totalt umoralsk, grænseløs grådighed og agressivitet, som selv de få ihærdige ildsjæle, som alle fabrikanterne selvfølgelig også har, ikke kan stille noget op overfor.

Derfor køber jeg aldrig andet end sidste/forrige års sko-version, på udsalg !

Marketing bullshit får mig ikke til at løbe 5 minutter hurtigere på en 5km. Kun træning og livstil kan gøre det.

Ind på scenen kommer så pludseligt et par Amerikanske brødre fra Texas, med en holdning til det at konstruere og sælge løbesko, som minder om min egen.
De har dog også tænkt en sko’s samlede livscyklus ind, hvilket jeg imponeret tager hatten af overfor.
Samt muligheden for at abonnere på sin løbesko !

KRAJICEK brødrene, Michael (især) og Gabe og deres skomærke “Atreuy”.

Jeg kunne skrive en masse om Michael og firmaet Atreyu, men jeg vil ikke kunne dække andet end, hvad de har på deres egen hjemmeside atreyurunning.com

De har to modeller af løbesko.
Basismodellen:

Som kan fås i et væld af forskellige farvekombinationer.
Den er naturstridigt let, har en tynd sål uden dedikeret slidfladegummi og en tynd stof overdel.

Meget basic !

Den koster 75 dollar for et par, eller 55 dollar ved et abonnement, hvor man så modtager et nyt sæt sko hver anden måned og returnerer de gamle sko til firmaet.
Da skoen ikke rigtig dækker hvad jeg behøver til min træning, har jeg (endnu) ikke købt den.
Abonnementet med en ny sko hver anden måned giver kun mening, hvis jeg bruger skoen virkeligt meget, hvilket jeg aldrig vil komme til. Og jeg kan slet ikke se den som vinter-egnet.

Ind på scenen kom Atreyu så med deres kvælertag på Nike’s og andres carbon-plate hysteri.
De annoncerede at de ville producere The Artist !

En konkurrencesko med maksimal skum-mellemsål, kulfiberplade og ekstremt let vægt !
Til en pris på 1/3 – del af hvad de andre firmaer kræver for tilsvarende sko.

For de hurtige var der mulighed for pre-order på skoen.
Jeg slog til !
Det var den 9 oktober 2020 !

Forleden, den 23 april 2021 kom skoene til min hoveddør 🙂
I en diskret pose, helt uden massive mængder skotøjsæskepap og indpakningspapir.

Jeg har vist ikke haft hvide løbesko siden start-90’erne 😀

De er SINDSYGT lette. Det er næsten naturstridigt, hvor lidt de vejer !

Mellemsålen er høj og meget blød og slidsålen er meget tynd…

Overdelen og snørebåndene er … simpelt.

Da mine fødder er temmeligt specielle, med meget bred forfod, høj svang og meget smal hæl, var jeg utroligt spændt på, hvordan skoene ville sidde på mine fødder.

Overraskelsen var stor, da de rent faktisk viste sig at sidde rigtig fint.
Ikke et super tætomklamrende fit som i mine Hoka Clifton 7’ere ( wide udgaven ! ) og helt klart ikke det super tætte hæl-hold som mine Asics Novablast.

Men de sidder godt og stabilt, uden ubehagelige trykpunkter og med et drop der føles meget af det samme som i Hoka’erne og heldigvis meget langt fra det sindsygt høje drop i Asics.

Ja, jeg har allerede griset overdelen på den højre sko 😀

Der gik et par dage før jeg kunne komme til at prøve dem.
Laaang ventetid 🙂

Den indledende dom er klar:
De er pengene værd !
Det er nogle sko, som helt klart vil løbes hurtigt og KAN løbe hurtigt.

Carbonplate ?
Jeg kunne ikke mærke om de er med eller uden en carbonplate.

Løber man langsom er det en ustabil sko, meget med samme følelse som i Novablast, men blødere end Novablast.

Øges hastighed og skridttallet, får Artisten liv og opbygger hastighed og bedre stabilitet.

Den viser sig tydeligt som en sko, jeg kan løbe meget, meget langt i.

Men sålen er helt klart en vej-sål !
Jeg vil være meget nervøs for, at tage den på for mange ture på flinteskærvbestrøede grusveje og slet ikke i terræn.

Men det har jeg andre sko til !
Så det er et ikke-problem.

Jeg ville have en hurtig konkurrencesko til distanceløb, og det har jeg absolut fået.

Nu skal jeg så finde ud af om jeg vil tegne og skrive på den hvide overdel, eller lade dem blive svinet til naturligt 😀

Helvede i Nord 2021.