Tigeren dræber igen!

Dagens drama: Vores indekat har igen haft held til at overliste en ung musvit.

Enkelte unge musvitter er tilsyneladende så nysgerrige, at de får møvet sig ind i vores lille uderum.
Til stor glæde for Saga, som er over dem inden de opdager deres fejltagelse.
Hun fanger den ganske simpelt i luften, med et hurtigt, højt, præcist spring. Iklædt tyve sylespidse kløer!

Og så spæner hun ind og lægger byttet under min stol, mens hun siger en masse lyde.
Dygtig jæger!

Byttedyr er legetøj.

Indrømmet, at jeg lader hende beholde den et lille stykke tid.
Dels for at se hvor meget liv der er i den. Det er der ikke!
Dels for at sikre, at hun bliver ved med at ville komme til mig med dem.
Hun dræber dem heldigvis hurtigere end andre katte.

Og nu virker den ikke mere...

Jeg henter Saga’s foretrukne godbidder og vi laver en godkendt byttehandel.

En god dag for en indekat!!!

Ikke helt så god for en musvit…

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.