Udstødningsskift på Preluden

Og et blik på bagbremserne…
Og også på benzinpumpen…

Den gamle udstødning var noget fuldsvejset bulderpotte noget.
Jeg havde købt ny udstødning i USA, og var blevet lovet, at den passede 100%.
Det var 50% forkert.
Diameteren var for lille og mellempotten sidder ikke samme sted.
Dertil skulle jeg løse problemet med monteringen af den ny udstødning, hvor den gamle var svejset på.

Fint nok, jeg startede med, at skære den gamle udstødning af, liggende på ryggen under bilen.
Blev en lille smule bøvlet, da min skæreskive (125mm) manglede 5mm diameter i, at kunne skære hele røret over.
Men det er jo blot et spørgsmål om, at skære lidt mere, andre steder 🙂
Når man ligger dernede på ryggen sammen med et hidsigt og gnistspyende el-apparat, skal man lige huske heldækkende påklædning, ansigtskærm og ørepropper.
Man skal også sikre sig, at bilen ikke kan falde ned og fladmase én.
Jeg understøtter altid med ekstra bukke, men lægger også et hjul ind under bilen, så den ihverttilfælde ikke kan falde længere ned end dét.
Husk så også lige at skære i små tempi, så gnisterne ikke får sat ild i undervognen.
Og en ildslukker !
Fordi det blev lidt bøvlet, tog det nok 20 minutter.
Men her er resultatet:
Skåret udstødning

Helt af med skidtet og så lige en sammenligning med det nye afgangsrør.
Udstødninger

Der er jo tydelige forskelle og jeg har lavet et forskydeligt monteringsbeslag, med varierende diametre, så afgangsrøret fra manifolden, kan samles med det nye rør.
Der måtte også konstrueres et ophængningsbeslag til midten af udstødningen.
Bagpotten hænger i tre kroge.
Det viste sig desværre, at den forreste af de tre kroge ikke sidder helt korrekt i forhold til beslagene på bilen.
Noget vold med en hammer, vil ændre på det, en dag… !

Hele processen var besynderligt tidskrævende og det føles forkert, at skulle montere noget, som reelt ikke passer.
Udstødningen fungerer og sidder forsvarligt og alt det der, men…
Lydniveauet er blevet mere behageligt, så nu kan jeg endnu bedre høre den vanvittige benzinpumpe.
Minder mig om, at jeg tog dækslerne af og kiggede på den.
Benzinpumpen sidder under bilen i venstre side, lige bag føreren.
Benzinpumpen så ret normal ud og var ikke den akvariepumpe, den lyder som…
Men jeg opdagede nogle grimme rustproblemer ind mod panelet.
Kan pumpen skiftes og flyttes ind mod bilmidten…?
Så er det lettere, at svejse rustproblemet !

Noget helt andet.
Bremserne, bagbremserne!

Jeg fik kigget på bagbremserne og kan se, at klodserne er fine, men skiverne skal skiftes.
Nye skiver hele vejen rundt.
Det var nu også planen, men bagskiverne er af en type jeg aldrig er stødt på tidligere.
Åbenbart med integreret baghjulsleje (taper roller bearing), som det angives på siden af skiven.
Bagskive

Skriv et svar