Når Forsvaret og politikerne er grinagtigt pinlige amatører

Den danske handelsflåde har en absolut ganske anseelig størrelse !
Så det er da rart, at Danmark vedkender sig ansvaret for disse tusinder af mand, mus og skibe, for så vidt angår den pirattrussel de befinder sig under.
Selvfølgeligt er det det letteste, at lade UK, USA, Frankrig og andre om det hårde arbejde.
En Dansk-holdning vi har set tidligere !
Men det er hamrende dårlig moral og en skidespræller holdning til Danskere, der har deres arbejdsdag på verdenshavene og til de værdier de hiver hjem til nationen.

Endelig valgte vi, at gøre noget, nemlig sende flådens Absalon.
Og så har besætningen på Absalon den frækhed, at udføre deres arbejde rigtig godt…
Så godt, at de dæleme fanger sig en håndfuld pirater… !!!

Det var der tilsyneladende INGEN, hverken i forsvarets ledelse, eller blandt de ansvarlige politikere, som havde haft den mindste forventning om.
For der er tilsyneladende ikke blevet givet forholdsordre for, hvorledes tilfangetagne pirater skal håndteres !
Politikerne har sendt mandskab og skib afsted, uden at ha’ den fjerneste idé om, hvad det eventuelt kan medføre.
Ret beskæmmende !!!
Hvad var reaktionerne blevet herhjemme, hvis Absalons besætning havde skudt et par piratbåde til hakkekød og splinter ?
Uden tvivl var der blevet et vældigt hylekor.
Men heller ikke den situation har én eneste ansvarlig politiker tænkt ?

Hvor inkompetente har de folkevalgte lov at være ?

Hvad hulen havde de da forestillet sig ?

De troede da vel ikke i deres vildeste fantasi, at Absalons tilstedeværelse alene, ville afskrække piraterne fra, at drage til havs ?
Så burde de ha’ set på effekten af den Amerikanske og Franske tilstedeværelse, som er langt mere massiv end den Danske.
Amerikanerne og Franskmændene har besværliggjort det for piraterne, men ikke stoppet dem !
Har vi en forsvarsminister, eller hans embedsmænd, som ikke har rettet én eneste spørgende henvendelse til Amerikanerne, Englænderne, Franskmændene, eller andre anti-pirat aktører, for at høre nærmere med hensyn til deres erfaringer og procedurer ?
Tilsyneladende har man blot sendt skibet afsted og ment at flag-værdien var rigeligt.

Og så er det Forsvaret skal ha’ et par på hattepulden for, ikke selv at ha’ arbejdet for klare retningslinjer.
Ansvarlige militære ledere burde aldrig være gået med til, at udsende noget som helst, uden at ha’ fået givet, eller udarbejdet standardprocedurer for tilfangetagelse og håndtering af pirater.
Ditto for dræbte og kvæstede pirater.
I mine øjne er det latterlig dårlig personelpleje, at lade en hel skibsbesætning være latterliggjort, internationalt.
Lade den Danske flåde blive genstand for ydmygende fnisen fra det internationale samfund.
Og tænk på hvor meget piraterne slår sig på lårene i hysterisk latter.

For piraterne er det simpelt.
De skal holde sig til at opererer i Absalons farvande, så hvis de bliver taget, så kan de tage det ganske roligt. Efter nogle dage er de tilbage på arbejde igen.
Det er sgu’ da smukt !

Det er sgu’ da anvendt intelligens på højere plan for de Danske politikere og den Danske militære ledelse.
Tilbage mangler blot, at politikerne i febrilsk feberredning vedtager, at sende dem til danmark til retsforfølgelse efter nogle hastigt vedtagene pirateri-love, dømmer dem og efter endt strafudståelse, giver piraterne ret til at forblive i Danmark.
Det kan lyde som en joke, men jeg vil ikke blive det mindste forundret, hvis dét bliver det reelle resultat af den Danske Piratindsats.

Nogle knive kan ikke være alt for skarpe i skuffen !

(PS: Det smukke Absalon billede: By heb@Wikimedia Commons (mail) – Eget arbejde, CC BY-SA 2.5, $3)
(PPS: Og dette er absolut ikke en kritik af Absalons besætning, som må siges at have udført deres arbejde til perfektion. Besætningen skal ha’ al’ den ros det er muligt. Og de har da bevist, at de kan deres håndværk bedre og mere kompetent, end visse militære- og politiske ledere og diverse embedsmænd på kontorerne herhjemme.
Godt gået Absalon ! )

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.