Ja, man KAN male sit telt !

Efter jeg havde købt det (stadig) rigtige telt, men fået det leveret i den helt forkerte farve, spurgte jeg: Kan man male sit telt?

Nu har jeg så rent faktisk gjort det.

Og det er gået ganske fint.

EDIT: Nej, det er en dårlig ide at male sit telt!
Teltdugen bliver stiv, teltet bliver en hel del tungere, teltet bliver faktisk for tæt(!).
Når det i dag er muligt on-line at købe alle mulige telte billigt, som så højst kræver forsegling af syninger og ekstra imprægnering, så giver et maleprojekt slet ikke mening.

Fra lys grå til en reelt ganske effektiv sløringsfarve.

Konceptet bag farvelægningen er dels at Danmark i 9 måneder af året er temmeligt grønt, kombineret med min forkærlighed for Countershading, at et objekts øverste del er mørkere end den nederste og dertil indeholder kontrastgivende elementer, som disrupter objektets omrids i Macro- og Micromønster.

Ikke at teltet opfylder alt dette, da jeg havde malingsproblemer og også vil holde igen på vægten.

Malingen lægger næsten et kilo til den samlede vægt, men har så også gjort teltet imponerende vandtæt og holdbart.

Til almindeligt sommerbrug i almindelig forekommende bevoksning, benytter jeg et sløringsnet hen over teltet.
Dels optimerer det sløringen til de aktuelle omgivelser, dels har det den vidunderlige effekt at det dels giver skygge på teltdugen da sløringsnettet er løftet over teltdugen og så gør det langt bedre at være inde i teltet, dels giver det ekstra beskyttelse i heftige regnskyl og fjerner meget af den larm regn ellers laver på teltdugen.

Systemet har til overflod bevist at det virker i denne vidunderligt lange og varme sommer og i nogle kraftige tordenbyger også.

Mine bekymringer for om teltet skulle gå hen og blive kvælende tæt har vist sig ikke at være et problem.
Opbygningen med indertelt gør, at det ikke sker, hvis jeg sørger for at ventilationsåbningerne er åbne.
Indgangslynlåsen i yderteltet er dobbeltvirkende, så det er let at skaffe ekstra udluftningen i teltets overdel, via denne.

Ja, man kan sagtens male sit telt !