Løb: En rolig dag, med løb i en times tid.

Som jeg har skrevet tidligere, så skal man ind i mellem huske, at løbe en tur, blot for nydelsens skyld.

Så det valgte jeg, at gøre i dag…

Michaela ligger syg og jeg synes nu altså selv, at jeg har været sådan lidt skiftende meget småt utilpas, i snart fjorten dage.
Kommer lidt i perioder…
Og så er sådan et stille og roligt, gerne lidt zen-agtigt løb, alletiders.
Betragte det fremskredne efterår, med lag på lag, af visne blade i skovbunden.
Enkelte små bladkolonier klamrer sig stadig til deres kvist på grenene, men det er på lånt tid.
Det er blevet koldere, og det bliver også i dén grad hurtigere mørkt.

Dét er dén ting ved vinterperioden jeg virkelig hader. Mørket !
Mørket er den største frihedsbegrænser.
Selvfølgelig kan jeg løbetræne i skoven i mørket om vinteren, men det sætter en naturlig grænse for hvor intensivt det bli’r, når jeg ikke kan være helt sikker på underlaget.
At nyde omgivelserne er svært, for de henligger i mørke og nogle gange er det kun til at se stiforløbet, ved at kigge op og se efter træernes silhouet mod himlen…

Ok, nu er vi flyttet til et sted med oplyste stier, men det giver så nogle begrænsninger i valget af ruter og underlag…

Men turen i dag, den nød jeg.
Løb 1 time og 14 minutter i alt.
Meget lavt tempo !

Føler jeg mig rimeligt godt tilpas på fredag, så tager jeg Lufthavnen Rundt løbet (21,1 km.) på søndag, på Amager.

Skriv et svar