Helsingør – Burgos
Lørdag d. 9 september 2006.

Op tidligt, 05:45 for lige at få lidt at spise og gå tingene igennem en ekstra gang.
En dejlig solskinsmorgen som indbydende start på vores Camino-tur.

For 117’de gang går jeg min udrustning igennem. Har besluttet at nøjes med den lille rygsæk, efter at h’ læst hvor lidt andre medbringer på deres Camino-tur. Ellers haft en frygtelig tvivl om hvad jeg skal vælge at medbringe, da jeg ikke helt har kunnet få puttet turen ned i den rigtige kategori, mentalt set.
I mit hoved er det at skulle ha’ rygsæk på, enten feltøvelse eller trekkingtur…
Proppede Trangiaen i rygsækken også… Bare for en sikkerheds skyld… Og skrottede så soveposen til fordel for et tæppe… (Hermed et godt råd: Lav ALDRIG om på din oppakning i sidste øjeblik!)
Spanien er jo et stort land og der findes meget øde områder.
(Trangia er et komplet trekkingkøkken. Og ja, du har allerede gættet rigtigt. Der blev overhovedet ikke brug for det!)
Som de 116 gange før, var alt i orden og på plads. Klar til turen generelt og klar til et utal af eventuelle uforudsete situationer.

Kameraet skal også med.
Siden vores tur i Sverige, har jeg haft problemer med batterilåget på mit iøvrigt gode Konica Minolta Z2.
Plastiklort kort sagt.
Nogle låsepaler i låget er knækket, så det er hæftet op med gaffertaper. Virker såmænd godtnok og er tilmed fugtsikrende…, men ligner lort!!! Og at skifte batterier er rimeligt omstændeligt.
Kan sagtens skifte låget selv. Har haft kameraet skilt ad i hoveddele. Men jeg har ikke fundet nogen som vil skaffe låget hjem til mig!!!
Fravælger batterioplader, da jeg ikke regner med at der er ret mange muligheder for opladning undervejs, så må jeg spare lidt på antallet af optagelser…
[Der er MASSER af muligheder for opladning !!!]
Kameraet har vist sig meget lidt begejstret for fugt. Digitalkameraer!!!. Det bliver jo nok næppe et problem i Spanien 🙂
[Dér tog jeg fejl!]

Michaela har også alt sit klar. Hun holder egentlig blot fast i samme koncept som på vores tur i Sverige. Det har virket godt for hende, på nær fødderne !
Ideen til turen har Michaela haft i årevis, men først med mig inde i billedet, som stabil vandrer og “trofast slæber af tunge ting”, og en lyst til at prøve turen, blev der forening mellem ønsket om Caminoen og mulighed for at udføre det.
Vores svigerinde Joan havde tilbudt at hente os klokken 07 og køre os til Kastrup. Det har vi selvfølgelig sagt ja tak til(JA TAK!!!). Og 1000 knus til hende for initiativet !!!
Bedre end at skullet rasle af sted med oppakning, først i bus og så i kystbanen.

Ud på Helsingør motorvejen, retning mod Kastrup.
Endelig er vi startet!

Udstigning i Kastrup. Mange knus til Joan fra os begge. Tror at såvel Michaela, som jeg har rejsefeber nu. Det kan kun gå for langsomt at komme i flyet og af sted.
Det forhindrer det langsommelige, irriterende og bøvlede sikkerhedschek til gengæld. Terrorister er psykopater!!!
Ok, det kunne ha’ været meget værre. Chek-in klokken 08:45 og hjulene slap startbanen 09:25.
Tre timers flyvning i flot solskin, med supergod udsigt.
Next stop Madrid ☺

Landing og ankomst til Madrid forløb fint.

Mens vi finder frem til Charmatin banegården, får jeg et hurtigt glimt af byen.

De bygger…

Og så skal vi ha’ nogle timer til at gå…
Spiser lidt, vandrer lidt omkring, spiser lidt…, og keder sig(mig) en smule 🙂

Kedelig venten får jo også en ende. Og rent faktisk var det slet ikke så kedeligt, men mere et udtryk for at min krop vist hellere vil ud og afsted.

Ned i toget og afsted mod Burgos, som bliver vores officielle startby, efter en enkelt overnatning.
Vi er begge helt på det rene og ærlige med, at turen skal være en positiv oplevelse for os begge. Ikke et spørgsmål om kilometermængde pr. dag, hvilket jeg helt klart kan ha’ en tendens til selv 🙂 , men det skal være oplevelsen af turen og det den måtte byde på.

Hmmm, ja. Togturen er jo så også lidt kedelig ventetid, men jeg finder et par høretelefoner og et par plastik teskeer jeg kan lege med…, som alle andre femårige 🙂

Et par udenlandske kvinder i toget lidt længere fremme foran os, er tydeligtvis også på vej på pilgrimsruten. At dømme efter deres oppakning. Så vi vil ikke være alene på turen…
Og det skulle vise sig at være en Absolut Sandhed!

Det tog cirka tre timer at komme frem til Burgos, så vi er der ved 19:45 tiden.
Begge glade for at være fremme ved vores rigtige udgangspunkt.
Og hvad møder vi som det første?
En stakkels humpende pilgrim, som bedrøvet vælger at afbryde sin tur. “Shue ist kaput”, som han sagde på gebrokkent tysk. Det er hans fødder vist også!
Michaela håber ved sig selv, at det skyldes at han har været i gang i rigtig lang tid, og at det ikke betyder at ruten er en ren “foddræber”.
Står så dér uden for stationen…, og ved ikke helt præcist hvilken kompasretning vi skal vælge…
Vores mål er helst herberget i byen, som ligger… Ja, det var jo liiige det…
Nå men, da det jo er en pilgrimstur så hvis vi nu sigter efter ét eller andet som minder om en kirke, et kloster, eller lignende… ?
Så det gør vi!
Finder et stort flot kloster, Monestario Santa Maria Real de las Huelgas, under renovering. Men ikke Albergue de El Parral, som håbet.
Begynder så at cirkle rundt i større og større diameter omkring stationen, i håb om at falde over symbolet med en muslingeskal og så følge det til herberget kommer i sigte.
Vejret er begyndt at blive lidt gråt, og det begynder også så småt at regne.
Jeg har min lette GoreTex jakke på, plus min uundværlige sløringsfarvede (DK) kasket. Michaela trækker sit militære letvægtsregnslag over hovedet.
Det må være ret synligt, at vi er et par pilgrimme, som ikke aner hvor vi er henne i byen, for på et tidspunkt kommer en meget synligt alkoholpåvirket mand ud fra et lille værtshus og siger en masse ting på Spansk. Vi forstår ham ikke helt, så han begynder at råbe de samme ting på Spansk. Da det heller ikke hjælper prøvede han nogle enkelte fraser på Tysk og vi gør det samme. På en blanding af sprog og armbevægelser lader han forstå at han meget gerne vil hjælpe os til herberget. Meget sympatisk og velkomment, men en smule skræmmende at han faktisk vil køre os derhen i sin bulede bil…
Det får vi talt ham fra, og istedet viser han os derhen til fods.
Cirka en kilometer væk.
Vi er ham absolut megen tak skyldig!
Mørket har i mellemtiden sænket sig, og herberget er mere end overfyldt, så vi skal komme tilbage en time senere og vi vil så blive vist hen til et alternativt sovested.
Her fornemmer vi for første gang den venlige stemning som generelt råder mellem pilgrimmene, trods kulturelle og sproglige problemer.
En ung mand fylder 20 og nogle af hans følgesvende på turen har i den anledning købt en islagkage.
Vi synger alle med på en tysk fødselsdagssang og den enlige islagkage blev delt i utallige stykker til alle i herberget. En meget positiv oplevelse…
Bruger den mellemliggende tid på endnu en kort tur rundt i byen og ser blandt andet på klosteret i mørke med belysning.

Byens meget flotte katedral får vi desværre ikke set, nu da det var blevet mørkt, men det overlever vi jo nok. Der kommer flere katedraler, kirker og klostre på turen…
Vores alternative sovested viser sig at være en sportshal, hvor vi ligger vel cirka 10 pilgrimme. Plads nok!
Vi har vores liggeunderlag, men på et lakeret betongulv er det alligevel hårdt. Ellers har vi strålende gode toilet og badeforhold, så alt i alt tror jeg det er et godt bytte for selve herbergets mere trange forhold.
De andre personer er pilgrimme som har været på farten i noget tid og det kan ses på dem.
Landevejsstøv, halten og rutiner udført i et energibesparende tempo.
En pilgrimsrytme vi også selv vil falde ind i senere.
Vi er begge to rejsetrætte, som man altid er på den første ankomstdag og ved 22:30 tiden lukker vi øjnene, liggende tæt sammen.
Ved 04-tiden vågner jeg op til en intensiv larm, der lyder som det heftigste fyrværkeri eller, udbrud af en borgerkrig. Fortsætter i nær ved fem minutter og gør at jeg først falder i søvn igen ved 5-tiden.
Imens lå jeg og genkaldte mig udgangene fra hallen, hvordan gader, veje, bevoksning og den slags så ud, hvordan jeg kunne beskytte Michaela og jeg selv…, og så tænkte jeg så lidt mere over at det faktisk er en helt almindelig lørdag/søndag i Spanien…