I tirsdags løb jeg DHL-stafetten.
Første konkurrenceløb i lidt over 1½-år !

Det er langt om længe lykkedes, at få noget træning til, at hænge sammen, omend det kun er med hiv og sving.
Især den lange transporttid fra arbejde og hjem er en dræber.
Går det godt, så 1½-time, normalt nærmere 2 timer, indtil flere gange 2½ timer eller mere…
Når der så oveni er arbejdsmæssigt tryk på for konen og jeg, og vi samtidig har en lille dreng, der skal indkøres i børnehave, så forsvinder tid og energi til alt andet end løb !

Og så har jeg døjet indædt med iskiassmerter.

Det var så brokkeriet !!!

Jo jeg er startet med, at træne igen og det har været vigtigt, at have en konkurrence at se frem til.
Og nok en fordel med en konkurrence som DHL-stafetten, hvor det ikke er ægte, alvorligt konkurrenceagtigt alligevel 🙂
DHL er et hyggeløb.
Løbet, hvor alle mulige bevægelsesformer , kæmper sig igennem 5 kilometer, eller mere, i et inferno af menneskekroppe og stilarter…
Rigtigt mange mennesker…
Der havde været forfald på vores løbehold, så jeg skulle løbe 1’ og 5’ tur !
Jeg imponeres hver gang af den enorme mængde af mennesker, som møder op til dette arrangement. I år tilmed i det mest perfekte løbevejr.
Med et startnummer på 2865, så var der proppet af langsommere løbere på ruten, da jeg startede.
Det satte en naturlig grænse for, hvor hurtigt jeg kunne komme frem.
Zig-zag, zig-zag, men frem kom jeg da og forbi…
Koncentrerede mig om, at holde et passende højt, lidt presset tempo. På baggrund af den forventede efterbevilling, at jeg ville kunne psyke mig selv tilstrækkeligt, under næste løbetur.
Og tempoet føltes korrekt. Sørgede for, at holde et så jævnt højt tempo, som muligt. For ikke at komme til, at lave intervaltræning.
Med alle de deltagere, som skal passeres er der rigeligt med intervalløb allerede…
Enkelte dele af ruten indhyldet i tætte skyer af grill-røg.
Ikke optimalt !
Med første runde i 21:30, så er jeg tilfreds nok.
Det var den tid jeg satte ud efter.

Mine øvrige løbekammerater hold en gennemsnitstid på små 24 minutter, så jeg havde udemærket tid til afslapning, udspænding og væskepåfyldning.
Desværre blev jeg temmelig kold, da jeg stod og ventede på 4-løberen.
Og jeg skulle også lige huske, at montere chip i skoen, så vores tid kunne blive registreret.
Placerede mig midt i bunken af løbere i skifteburet (Der hvor depechen skifter til næste løber) i et forsøg på, at holde varmen og samtidig hoppe, gynge og småstrække.
Jeg får stukket depechen i hånden.
Ud på femte-turen !
Fedter med, at få startet uret og finde den korrekte gule port, at løbe ud af.
At jeg var blevet kold viste sig pludseligt.
Det gav nogle slemme smerter i hoften, gennem det meste af turen, men jeg knoklede på for, at løbe det væk.
Stadig proppet med langsommere løbere.
Løbestien er ganske simpelt for smal over meget store stræk. Især inde på de tæppebelagte områder.
Bredden kunne sagtens fordobles.
Ellers ingen problemer.
Ikke alt for smadret, men føler jeg ydede tilfredsstillende.
Anden turen løbet på 21:36
Og så vandt mit hold jo den interne firma-konkurrence, med en margen på næsten 6 minutter til næste hold 🙂
Det kan jeg li’ :-).

Den lektie jeg kan uddrage af det er, at for at kunne holde en vis træningsdisciplin, samt rykke formmæssigt, så er det nødvendigt at jeg deltager i konkurrenceløbene.
I år er også en af de få gange jeg ikke har fået løbet Esrum sø rundt, som ellers er mit yndlingsløb.
Vil dog holde mig til 5 – 10 kilometer løbene, her i begyndelsen.

Iskiassen har, ganske bemærkelsesværdigt bedret sig en smule, efter et par dage…

En lille tilføjelse er mine pulstal.
Min makspuls under første gennemløb var 172. Under andet gennemløb nåede jeg op på 176 !
Jeg gav den ganske rigtigt kul på de sidste 400 m, men det ligner, at min korrekte makspuls er ca. 178.