Dommere i lædervest og tørklæde ?

Der har nu i længere tid verseret en debat, som drejer sig om, hvorvidt dommere skal kunne fremvise religiøse tilhørsforhold, når de udfører deres embede.
Eller andre tilhørsforhold, for den sags skyld.

I stedet for absolut at skulle gøre dette til en kamp omkring muslimske værdier, så lad os starte med at se lidt på vores dommere.

Står jeg som tiltalt, eller anden part i en retssag, så vil jeg meget gerne have vished for, at sagens dommer ønsker at være 100% neutral og objektiv.
Vil det være tilfældet, såfremt dommeren udviser ét eller andet specifikt værdi-tilhørsforhold ?
Være sig religiøst eller politiskt !
Nej, det siger jo sig selv.

Dommere bør ikke bære nogen som helst form for religiøs beklædning, symbol, eller kendetegn på andre holdningsretninger, når de sidder i retten.
At diskussionen overhovedet kan opstå, og at enkelte dommere tilmed vælger at deltage i den, skræmmer mig lidt.
Det tyder på et historisk ukendskab til, hvad dommerembedet er for en størrelse og hvorfor dommerens neutralitet og uvildighed er så vigtig. Også med hensyn til hvorledes dommeren fremtræder, overfor en sags parter !
Noget af en falliterklæring fra den Danske dommerforening, at de ikke selv er i stand til at indse dette.
Måske er deres univers lidt for snævert og lukket omkring dem selv ?
Havde de været i stand til at indse værdien og vigtigheden i at fremtræde neutralt og objektivt i embeds medfør, så burde de straks have meldt ud, at hverken rocker-rygmærker, politiske symboler, eller religiøse ditto, har det fjerneste at gøre med dommerembedet og derfor ikke har noget at gøre i dén sammenhæng !
Som borger i dette land, er det af største vigtighed, at jeg kan stole på mine dommere og have tillid til deres afgørelser.
Altså af med lædervesten og af med tørklædet, når der skal arbejdes !
Dommeren skal selv besidde et ønske om at fremstå neutral og aktivt virke for, at være det !
Ellers bliver vores retsstat udhulet !
Noget dommerne selv burde være i stand til at indse.
Da dommerne tilsyneladende ikke selv er modne nok til, at indse vigtighed og alvor i dette spørgsmål, så er det blevet nødvendigt at lovgive.
Det positive ved det, for dommerne er, at så slipper de for at skulle tage selvstændig individuel stilling til dette spørgsmål og kan ikke komme galt afsted.
Nu har de den bekymring mindre !

Og længere er dén faktisk ikke !!!

Hvor svært kan det være ???

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.