Google Desktop på Ubuntu

Helt ærligt, så er det forbigået min opmærksomhed, at det faktisk er muligt at få Google Desktop til Linux.
Blandt andet til Ubuntu !

Ikke fordi jeg sådan er den store tilhænger af den slags.
Benyttede det i et stykke tid under Windows, men synes den distraherede, fyldte og åd rescourcer…

Men selvfølgelig skal den prøves på Linux. Om ikke andet, så for at ha’ prøvet det!

Under min Google konto, Prøv noget nyt, hvor jeg åbenbart ikke kigger for tit…, opdagede jeg Google Desktop’en og ville da lige se om den eventuelt var i en Linux version.
Og dét var den…

Da jeg så ville installere den, fik jeg besked på, fra min Ubuntu, at den findes i en af softwarekanalerne og helst skal installeres derfra.
Ikke at det er tvunget nødvendigt…
Jeg fandt den så i Automatix.

Sætter fluebenet og klikker start.

Google Desktop installeres… Og så skal Windows-finten udføres, dvs. genstart af PC’en…
Intet i denne verden er åbenbart perfekt 🙂

Efter genstart og login, så er Google Desktop på plads og skal nu indstilles.
Først skal du godkende om de avancerede features skal slås til.

Google Desktop Advanced Features

Advanced features er et spørgsmål om at sende bruger information tilbage til Googgle. Hvordan du benytter Google Desktop o.l.
Normalt er jeg ikke meget for at tillade dén slags, da det er uigennemsigtigt nøjagtigt hvad, der sendes og hvad det benyttes til og hvad der skal ske med det på længere sigt.
Men for at støtte Linux initiativet lidt, så tillader jeg det i dette tilfælde !
Heldigvis kan det senere slås fra under Google desktop Preferences, hvis du ønsker det.

Google Desktop ligger i Programmer menu’en.

Google Desktop i Menuen

Nu skal der sættes gang i Google Desktop Preferences.
En side åbnes.

Google Desktop Indstillinger

Der er mulighed for at indstille på : Local Indexing Gmail Display Other
Jeg lader local indexing, søgning på min egen pc, stå til standard. Hvis det bliver et ydelsesproblem, kan jeg jo altid fjerne det igen. Eller udvide søgningen til andre områder… Mest sansynligt…
Jeg indstiller min Gmail og så er jeg færdig.
Savner allerede muligheden for at tilslutte anden mail (min egen POP3) end Gmail.

Google Desktop går derefter igang med at indexere.

Og lidt kedeligt, at Google Desktop det ikke kan ligge som en Gdesklet lignende ting…, med mulighed for transparens og andre lækkerier…

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.