Har UNO-X stjålet mine penge…??? Nej, det har De ikke !

Her til aften, 0:30 kom jeg forbi UNO-X på Fredensborgvej 41B i Hillerød.
Benzinen stod til 11:13 for 95, så jeg tænkte, at jeg lige ville fylde en slat på.
Kørte ind og proppede en 200 kr. i automaten og valgte stander 3, hvorefter der intet skete.
Automaten var død !
Tænkte, jeg måske havde trykket forkert og prøvede så automat 4, men uden held.
Nå, maskineriet kan jo være i stykker, så jeg kiggede rundt efter et telefonnummer, eller en eller anden formular til udfyldelse..
Ingen af delene eksisterede.
Men der hænger en postkasse til UNO-X på væggen…
Skulle jeg nu skrive mine problemer på bagsiden af en brugt serviet og smide den i postkassen ?
Nåh men, der er angivet en web-adresse til UNO-X, så jeg vil da bare gå ind på den og beskrive forløbet, så jeg kan få mine penge igen.
Men UNO-X eksisterer tilsyneladende ikke !
Heller ikke i forskellige stavekombinationer, eller fundet via De Gule Sider.
Så ser jeg nogensinde mine 200 kr igen, eller er de røget i lommen på et firma, der har lukket i al hemmelighed ?

OPDATERING:
Her til morgen virker www.unox.dk igen !
Jeg har nu indsendt reklamation og kan så sidde i op til 8(!) dage, før der sker noget.
Tilsyneladende får jeg heller ikke tilsendt en kvittering til min email, om de har modtaget reklamationen…

UPDATE:
Den 27 juni er der blevet indsat kr. 200 på min Bankkonto.
(Der er altså noget, som er lidt ude af trit, datomæssigt…???)
Så tiltrods for, at UNO-X er særdeles umeddelsomme og ikke spilder kræfter på dialog/info, så er de såmænd kvikke nok.
Nu tør jeg tanke hos dem igen 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.