Et spøjst løb i år.

Det er virkeligt mange år siden jeg sidst løb Helvede i Nord, da da jeg havde haft to år i træk, hvor jeg blev skadet i løbet.
Den sidste gang havde jeg så voldsom en forvridning af min ene ankel, at resten af året var præget af det 🙁

Men nu skulle det være.

Løbet var ændret efter samme koncept som North Coast Ultra, dog med en opmærket rute og et andet startområde end, da jeg deltog i løbet tidligere.

Alene fordi der var mennesker som havde arrangeret løbet og stod til rådighed gennem flere dage og sørgede for at ruten er afmærket, synes jeg det var at vise respekt for disse mennesker og deres arbejde, at gennemføre løbet.

I modsætnng til hvor heldig jeg var med vejret ved 50K løbet, så viste vejret sig nu fra en mere ubehagellig side.
Massiv blæst og 3 graders varme og en blanding af lidt sol, lidt regn, lidt sne og lidt hagl !
Vejrmæssigt et “alt i ét” løb 😀

P-pladsen var som at sætte min bil til sandblæsning.

Et stykke inde mellem træerne lå så selve start-linjen og det var jo bare at passere den, starte tiden og så følge de pink/røde flag.

Selvom jeg havde gjort hvad jeg kunne for at restituere efter 50K løbet, blot 10 dage inden, så havde jeg jo også skullet sørge for at vinde den konkurrence vi havde på mit arbejde, om flest aktivitetsminutter på en måned.
Så jeg havde været aktiv helt til midnat de sidste par dage og måttet skære lidt i søvnen af den grund.

Alt for at vinde 😀

Søvn er desværre det vigtigste restitutionsredskab, så jeg kunne godt mærke jeg var en smule tung i benene og lidt søvnig.
Min akillesene på venstre fod havde lavet lidt bøvl i dagene op til løbet, men føltes ok nu. Og min højre lægmuskel havde en knude/stikkende smerte, som kunne minde om en ventende lille muskelfiberskade.
Begge dele havde jeg prøvet at håndtere via gå-ture og massage, og det føltes til at være godt nok.

Derfor valgte jeg også at se Helvede i Nord, mere som en gang hygge-løb og en oplevelse, end som et race.

Min løbetid bærer også tydeligt præg af det, men jeg er egentlig ikke utilfreds, da løbet gav en god overbygning på 50K’en og fremad er med til at lægge en basis for mit forsøg med en Backyard Ultra, som jeg har haft i tankerne i et stykke tid.
At man så via Helvede i Nord får muligheden for et Backyard Ultra d. 25 september i år, er et utroligt sammenfald !

Rigtig meget af ruten til Helvede i Nord kunne jeg genkende fra 50K løbet.
Heldigvis uden alle trapperne.
Men dejligt varierende i underlag og vanskelighed og med alle de stejle stigninger.
Fra start valgte jeg at gå op af de allerværste stigninger for ikke at smadre mig selv totalt og måske provokere en muskelfiberskade i min læg.

Her var der dog iblandet sne m.m. 🙂

Det tog jo noget tid at finde den rigtige rute og dernæst sætte flagene op, men ville have haft helt vild dårlig samvittighed hvis jeg ikke havde gjort det, når jeg nu ikke løb efter en eller anden hurtig tid alligevel.

Terænnet er smukt og varierende og det vrimler med gravhøje.
Efter størrelsen at dømme, vil jeg gætte på bronze-alder…

Faktisk følte jeg det gik så fint, at jeg valgte at sætte farten lidt op til sidst.
Det vil sige de sidste 800 m 🙂
Før den sidste kilometer, løber man 2 kilometer i sand og der havde jeg ikke travlt med at knokle afsted, men tog det stille og roligt og så stabilt som muligt.

Og så var jeg tilbage, hvor jeg startede 😀

Et skønt løb og en stor tak til de, som har arbejdet hårdt for at få et godt arrangement ud af det.

Resten af dagen hjemme, bevægede jeg mig næsten ikke 😀

Om aftenen blev min søvn forstyrret af uro og varme i mine ben, hvilket kun indikerer at jeg har fået al den træning ud af løbet som jeg efterlyste.
Restitutionstiden står til at vare mindst 4 døgn, så jeg tager en uge med lidt kortere og rolige træningsture.

Det er vigtigt at pausen ikke bliver for lang og for inaktiv, hvis jeg vil holde fast i formkurven.