Nu er den ikke så pokkers gammel endda, men folks Alfa-fordomme er sejlivede og ensporede, som tilfældet også stadig er, omend aftagende, for Skoda, så når folk hører, at der er et eller andet problem med bilen og de hører jeg kører Alfa, så siger de altid, med himmelvendte øjne og en stille indforstået nikken med hovedet: “Nåååh, du har en Alfa…”.
Reelt er den ikke værre en andre 14 år gamle biler og rustmæssigt endda langt bedre end de fleste.
Problemerne er oftest elektriske, grundet billige lorte-FIAT komponenter, som åbenbart kun udvikles til indendørs brug i middelhavsområdet.

Problemet er, at den ikke er i helt så fin stand, som jeg oprindeligt troede om den.

Jeg vil ikke pege fingre af den tidligere ejer, for jeg tror, at en del af fejlene var af en karakter, hvor han egentlig ikke vidste, at de var der.

Men:
At dørlåsen i højre fordør var ubrugelig og sansynligvis har været udsat for skruetrækker, må han have vidst/haft anelse om…
De to bolte i luftfilterkassen var gennemtærede og sad blot løst i. Låget på luftfilterkassen blev blot holdt af en enkelt skrue med skive…
Så uundgåeligt falsk luft…
Hornet virker kun nogengange. Dén fejl har været ret svært, at lokalisere.

Sporingen er skæv, men det er jo hurtigt fikset.

Hvad han næppe har anet:
Sprækker i en gummislange i indsugningen, lige før spjældhuset, gav en mere og mere elendig motorgang og diesellyd.
Sprækkerne sad blot på den side af slangen, hvor de var umulige at se og først den dag, jeg tog den helt af og den gik i stykker mellem fingrene på mig, blev det åbentlyst.
Ny og kraftigere silikoneslange løste problemet, bedre end fra fabrikken.
Rustreparationerne i bunden!
De uundgåelige rustproblemer i bunden er blevet repareret, men håndværksmæssigt er det udført som “Over Hvor Gærdet er Lavest”.
Og et vitalt sted er blevet totalt overset. Også til syn, såmænd!

En eller ande idiot hos Alfa Romeo har syntes, det var smart, at lave fire serier af huller i selve bundpladen på bilen.
Hullerne er placeret i bagerste fodrum og hvad der svarer til direkte under forsædets sideflade.
Oven på disse huller er der et tyndt, tyndt lag lak, dernæst er der varmet en plastik, eller asfaltagtig plade ovenpå. Denne plade er som regel smeltet ret dårligt på, så der kan sive vand ind mellem metalpladen og plastik/asfaltmassen.
Ovenpå dét er der lagt en blød støjdæmpende fibermåtte og ovenpå igen er den filt, som er kabinens inderbeklædning.
Hullerne har intet som helst fornuftigt formål og det undrer mig voldsomt, at fabrikken ikke er blevet sagsøgt ned i helvedes dybder for dette bevidste sjusk.
Potentielt kan det sagtens have kostet menneskeliv, da en uopdaget rustskade kan have forårsaget et kabinekolaps ved sammenstød.
Hvor mange børn er døde på den bekostning?
Alternativt bør den danske importør have et spark i røven, for sin ugidelighed og åbentlyse ukendskab til de modeller han importerer.
En ansvarlig importør havde lukket de huller og sikret mod rustangreb.

Men han har nok haft for travlt med Italiensrejser og lækre Baroloer 🙁

Her er nogle billeder af mængden af huller!

Her set direkte nedefra:

Det eneste der er at gøre er, at ribbe kabinen for møbler, plastinteriør og tæpper.

Som det kan ses, er der tidligere lavet arbejde i de bagerste fodrum.
Det arbejde skal jeg ha’ lavet om. Det skal være i bedre kvalitet!

Problemet med de gennemtærede huller er, at de befinder sig under den tværgående ramme, lige under forsæderne.
Så det er ikke umiddelbart muligt, at komme til oppefra.
Jeg løser det ved, at isætte et større reparationsstykke, som jeg kan svejse på, på hver side af tværkonsollen i frisk eksisterende bundplade.

Lige hér og nu er det forsvarligt lappet og såmænd stærkere end nogensinde, men jeg vil ha´noget, som er lavet og ser ordentligt ud, og er en varig løsning, fremfor det evendelige “indtil næste syn”-sjusk, der så ofte ses.

Det kommer der mere omkring, men jeg har også en anden og meget spændende Alfa på hånden, som måske kræver noget tilsvarende.

Et anden, mere spændende problem var, at slangen, som løber fra ventiltopstykket og til spjældhuset, som indfanger oliedampe og afsætter dem som en fedtet og ødelæggende tjæresubstans i spjældhus og indsugningsmanifolden, den slange kolapsede!
Hvorved der tilsyneladende opstår overtryk i ventiltopstykket(?), hvorved den skubber pakningen ud og spreder fire liter olie i motorrummet.
Effekten af dét, giver næsten sig selv.
Alt indsmurt i olie og en evig dryppen fra motorrummet, som sviner de steder jeg holder.
At afrense motorrummet og rengøre alle kontakter er en evighedsopgave, der skal gentages hyppigt.
Løsningen er ny slange og en olietank, som opsamler dampene.
Lige nu er den med åben udluftning, så jeg ikke risikerer et nyt overtryksproblem, men til syn skal der føres en slange til spjældhuset.

Selvfølgelig har det kastet en el-fejl af sig, så motoren nu står og kører op og ned i tomgangen med lyset for indsprøjtningsfejl tændt. Kun tomgangen, der er påvirket.

Og så skal jeg ha’ skiftet kobling og bremser, med det er jo sliddele.
Koblingen døjer med et defekt udrykkerleje, hvilket er ok for en bil, som har kørt 260K km.
Bremserne skifter jeg på et par timer, men koblingen er noget mere omstændelig og kræver, at jeg afsætter mindst to sammenhængende, komplette dage.
Og har stadig ikke gennemskuet, hvordan jeg sikrer, at den nye kobling bliver centreret korrekt…?

Dejligt med en bil, at skrue på 🙂