Spørgsmålet i overskriften har optaget mig gennem længere tid.

Jeg synes at der er meget fedt ved mange ældre biler, som fra 80’erne og frem, blev mere og mere udvandet.

Ikke at de blev mindre praktiske, for jeg vil egentlig holde på, at den simple praktikalitet toppede i 90’ernes hatchbaks/varevogne, men lad os ikke fortabe os i dén diskussion nu 🙂

Alfa Romeo i 60’erne var sexet smukke og med egne motorer (ikke FIAT inficeret udvandende DJØF-applauderet teknik og maskineri), som de mere modne Lancia (også inden FIAT fik prostitueret og udslettet mærket), Jaguar opnåede i 60’erne og 70’erne formentlig toppen af elegant og eksklusivt design (den rædderlige XJS absolut undtaget !!!), SAAB 99 trådte ind på senen med et design så gennemtænkt, fremsynet og sikkert, at samtlige andre fabrikker burde have fyret ledelse og designafdelinger.
Mini var et ikon fra starten (ikke den der kropsfede BMW-æske, som benytter navnet i dag, men den letbenede, simple og innovative originale Mini).
Fiats små biler, fra 500 over 600 frem til den originale Panda, havde været populært folkeeje i årtier og en billig indgang til bil-ejerskab for tusinder af famillier.
Autobianchi havde længe lavet små fikse og utroligt charmerende biler, men jeg synes de ramte toppen med deres helt vildt smukke og dejlige Autobianchi A112’er. Fantastisk bil !!!
Den klarede også at leve fra 69′ til 86′, hvilket må kaldes fantastisk. Og den falder ikke igennem den dag i dag.

Og jeg foretrækker den i sin “ikke-Abarth” udgave, i sin bliderer udgave.
Lad os lige tage en Mini med.

(Tilmed en Innocenti udgave 🙂 )

Begge udstråler personlighed og tilgængelighed og charme.

Så går vi lige et smut tilbage til nutiden !

I disse år, vælter det op af asfalten, med et utal af mini-biler.
VAG’s trio af Up!, Citigo og Mee er nok de mest populære, men også PSA’s C1/108/Aygo klon og Hyundai i10/Kia Picanto vrimler rundt, plus et antal af den lidt bizarre Renault Clio og enkelte andre.

Citigo har jeg fået kigget meget på og afprøvet grundigt.
Uanset jeg ikke er VAG-elsker på nogen måde (VW koncernen burde have været forblevet jævnet med jorden !), så er bilens design og dens måde at være og virke på, det nærmeste til den oprindelige praktiske Mini-idé, jeg endnu har set.
Designet er tilmed åbentlyst langtidsholdbart på den gode måde, med tydelige rødder til mine to små favoritter ovenfor og til den oprindelige Fiat Panda, og heldigvis helt uden rødder i VW’s oprindelige lortebil, Boblen.

Dog irriterer det mig grænseløst, at øverste, indvendige, dørkant er lakeret og ikke beklædt. Sikkerhedsselebeslaget skramler mod alt for ofte og det virker bare en smule for billigt (ok, hele dørbeklædningen virker plastikbillig, men ikke så slemt som i de andre småbiler og noget kan faktisk hjemmefikses ret let).
Og så synes jeg, at de trecylindrede motorer har en irriterende, lidt smådiesel-agtig lyd. Nogle motorjournalister har formastet sig til at påstå, at de lyder godt, men de er nok blevet for vant til VAG’s dieselhakkere og aner ikke hvordan en BMW rækkesekser, en Jaguar 12’er eller min egen Alfa Romeo Busso V6’er lyder.

Alle de trecylindrede lyder forkert.

Tror egentlig kun jeg har syntes om lyden af de gamle 3-cylindrede Daihatsu…

Og herunder viser jeg så en Panda !

Hyundai og Kia…
Kia’s indvendige design burde puttes i Hyundai’en og omvendt og jeg synes de er lidt for dyre i forhold til Citigo og Mee og kører kedeligere.
Fronten på Kia er rodet og lidt THansen-agtig, men det er jo tilsyneladende populært her i landet ?
Hyundai klarer designet lidt bedre, men er nok en smule for u-spændende.
Pladsmæssigt er de dog ganske fine.
Men små biler skal ikke være kedelige at køre i !

Det får Renault Clio sendt langt helvede i vold, da det er den mest uinspirerende lille bliklydende æske at køre i.
Og den larmer. Motoren larmer, vejstøjen larmer og der  er tilmed vindstøj.

Hvordan nogen kan gide den æske…, må være en fascination af et ret ok/semispændende instrumentbord og en forkærlighed for anti-franske sæder. Sæder hårdere end Tyske bilers træbænkagtige sæder !
Hva’ fanden sker der lige ?
Det kunne have været SÅ LÆKKERT med dens afvigende opbygning, hvis styringen havde været direkte, skarp og meddelsom, hvis affjedringen havde kunnet opsluge småhuller og støjniveauet havde været tåleligt og materialekvaliteten havde været blot 90% som i Tyskertrioen og interiøres plastmaterialer ikke tangerede noget billigt lort.
Og pladsen er klaustrofobisk snæver.
Den burde koste 10000 mindre !

Aygo springer jeg over. Den er både dum og grim og irriterende.
På alle planer.
Men udgaverne, hvor den er Citroën C1 og Peugeot 108 er anderledes modne og mere ordentlige.
Designet fra siden, ser jeg som det kønneste af dem alle, men kun C1 har et spændende frontdesign.
Materialekvaliteten er bare ikke på tyskerhøjde og pladsen er snæver overalt og bagagerumsåbningen er en joke !
Køremæssigt er de næsten på Citigo niveau, men ikke helt.

Hvad er det jeg får talt mig ind i her ?

VAG’s trillinger har et design, der burde kunne være langtidsholdbart. Det ser jeg som en positiv styrke og ligeledes, at de ikke er forfaldet til unødvendige designfornyelser.

Jeg tror ikke lige så meget på de andres langtidsduelighed i deres design, især ikke Hyundai/Kia.

Ny spiller på markedet er pludseligt Opel, der kommer med deres Karl.
Jeg har ikke prøvet den endnu, men den virker umiddelbart som mere “stor bil” alá Hyundai/Kia, blot mere modent, plastiken er på 94% VAG-niveau, den påstås at køre godt og være komfortabel og støjsvag.
Der er visse ting, såsom manglende højdejustering af seler og lidt for store og unødvendige blinde vinkler i C-stolperne…

Designmæssigt ligger den mellem VAG og de andre i langtidsholdbarhed, men jeg tvivler på, at GM forstår det positive i at fastholde et godt design, som VAG gør det.
Det trækker voldsomt ned for Opel’en i min optik.

Antirust er et pinligt emne hos alle de små, men mindst hos VAG’erne, som klarer sig ok med en supplerende rustbeskyttelse og et sæt inderskærme.

Oplen skal ha’ den store rustbeskyttelse og inderskærme.
Det skal regnes med i prisen, at det bliver 3000+ dyrere !

Glæder mig egentlig til at prøve den.

Men jeg er mest til det lidt stramme design, som jeg også elskede min Alfa 146’er for og som gør Lotus Esprit til noget af det smukkeste.

Skal det ikke være lige så stramt (men rent og elegant alligevel), skal det være som min Alfa 156’er (verdens smukkeste design!).