Uanset at det, selvfølgelig…, gik langsomt, så er jeg godt tilfreds med min afvikling af løbets 26,6 km.
Michaela og Spunk var med, med tæppe, paraply, god bog og rygsæk.
Jeg fik hurtigt mit startnummer og kravlede så ud af overtrækstøjet.

Som sædvanlig mange mennesker i målområdet ved start, men en god stemning.

Min plan var jo, at sørge for at holde pulsniveauet nede i det sikre område ved 145 – 156, hvilket lykkedes til fulde.
Og så var det ellers bare at komme derudaf.

For at sikre, at jeg holdt mit fokus på pulsgrænserne alene, tog jeg ikke de sædvanlige kilometer-tider.
Særligt i starten, hvor det er let at lade sig rive med i et opskruet tempo, lagde jeg vægt på at holde pulsen endda under 150.
Brugte meget taktik i at placere mig sammen med løbere med samme hastighed og korrekt i læ, hvilket var en stor fordel på den del af strækningen, hvor vi havde en stiv modvind.
Vi var heldige, at det kun regnede let på en lille del af modvindsstrækningen.
Heldigvis er der også gode tætplacerede væskedepoter, hvor jeg sørgede for at hælde et helt krus saft indenbords hvert sted. Og et banan stykke, de steder det blev tilbudt.
Sidste år gik jeg sukkerkold, så jeg sikrede mig ved at medbringe en lille pose tørret frugt.

Følte ikke jeg havde de store gener på noget tidspunkt.
Ok, når jeg har så meget fokus på puls, at holde den nede, så giver det sig selv, at der ikke bliver tale om rekordtider.
Slet ikke!!!
En halvmarathontid på 1:42:06 er ikke noget jeg jubler over. Hvis jeg ser på min form for 5 uger siden og forberedelsen op til Esrum Sø Rundt, så er det på den anden side slet ikke så dumt. Det er jo ikke et udtryk for hvor god jeg kan blive, for jeg ved jeg kan løbe den halvmarathon 20 minutter hurtigere…, men tiden er et godt sted at starte, et godt udgangspunkt at planlægge ud fra.
Sluttiden for de 26,6 km blev 2:10:45.
Godt at være i mål og få sin medalje.

Sidste år gennemførte jeg halvmarathonen i 1:44:01 og sluttede i elendige 2:22:02. Så fremgang! Men ikke til at sammenligne!
For halvmarathonens del, så øgede jeg hastigheden lidt ved 19 km, og lidt mere ved 20, op i området ved puls 162 og holdt den så der, indtil halvmarathonen blev passeret.
Bagefter sænkede jeg niveauet til en puls på 145 indtil 23 km, hvor jeg tog lidt tørret frugt og satte tempoet i vejret igen.
Fra 25 km gav jeg den hele armen og lagde mig op på puls 165 – 168. Åd adskillige på de sidste meter!
Og kunne slutte af uden at være fuldstændig slidt op.
Eneste gene er ømme fødder…, og min marathon-tå, som brækkede sammen og begyndte at bløde undervejs. Men det er jeg vant til!

Rolf Knudsen (Saucony/FIF) vandt i den flotte tid af 1:28:16. Tillykke!!!

Og så var det Spunkens første løbestævne 🙂

Og selvfølgelig også en stor tak til Fredensborg AK og alle de frivillige hjælpere for et (som sædvanligt) godt og velafviklet arrangement, på en af Danmarks bedste løberuter.