Et af de sejeste løb i DK !

When Hell freezes over…

Og det må siges at være sket op til mandagens konkurrence. Sne og frost og et tænderskærende hårdt terræn.
Et kæmpeopbud af mennesker alligevel, hvilket jeg synes er flot.
Temmeligt tætpakket i klubhuset, hvor der var nummerudlevering.
Men trods alt et stort behov for en varmestue 🙂
Som sædvanlig god stemning og service over hele linjen.

Trofaste læsere vil vide, at jeg har sloges med en fiberskade i adductor brevis, så jeg vidste godt at jeg skulle sørge for at tage det roligt mht. hastighed.
Og glat og fedtet føre er absolut ikke promoverende for sådan en fiberskade…

Sørgede for at bruge 20 minuter på at få varmet op og blive så klar som muligt.

Og så gik starten, med advarsler om de glatte strækninger.
Lagde mig i et tempo, så jeg ikke pressede mig selv og ikke behøvede tonse afsted med masser af overhalinger.
Lange, lange stræk af ruten er overhalinger umulige medmindre den foranliggende selv sørger for at undvige.
Ægte terrænløb !

Jo for fanden glat og efter ca. 4 km. vred jeg voldsomt om på højre ankel og tog en stor-styrter ned af en af de stejle skrænter.
Grim knasende lyd og smerte…
Kom op at stå igen og fyldte sne ind i løbesokken på det skadede område.
Og ventede så på et lille hul mellem løberne, så jeg kunne fortsætte.

Jo jeg fortsatte og fuldførte løbet.
Brugte vanddepoterne til at hælde koldt vand på anklen.

Faktisk er væskedepoterne det eneste øv, jeg vil komme med.
Der var KUN VAND. Iskoldt vand.
Der var mange. mig selv inklusive, som virkeligt savnede noget saft / energidrik.
Et par gange ekstra vred jeg om på samme fod igen og mange steder var jeg simpelthen tvunget til at gå, da det ujævne underlag fik smertene til at jage hidsigt i anklen.
Hele strandstrækningen kunne jeg overhovedet ikke løbe uden at vride om, så jeg var tvunget til at gå.
Og når jeg så endelig kunne komme i løb, løb jeg ret langsomt af åbentlyse årsager.
Men det værste problem var faktisk kulden !
Påklædt til at skulle løbe og derved afgive varme, så var jeg ikke påklædt til at skulle holde varmen ordentligt ved gang.
Jeg blev gennemkold og blandt andet derfor savnede jeg noget energidrik.
Depoternes isvand var meget tæt på at give maveproblemer.

Terrænet er jo smukt og varieret, men jeg følte mig ikke helt i humør til at nyde det.
Jeg valgte at løbe videre, tja… fordi sådan er jeg nu engang bare…
Lidt frisk luft og motion ku’ det vel altid gi’… 🙂

Endelig i mål, efter mere end 2 timer (!), smertede anklen hele tiden og dobbelt tykkelse af normalt.
Gudskelov har jeg altid noget kompressionsforbinding med, så is på og stram forbinding.

Fik mig en kop kaffe, men desværre var al den lækre hjemmebagte kage udsolgt.
Noget tørt tøj på og så ellers slappe af og blive frisk til at tage hjem. Hjem og humpe rundt.

Bitter på Helvede i Nord?
Nej, slet ikke.
Det er et sejt løb og jeg blev blot udsat for noget af det, som netop gør dette løb så specielt.
Det er langt hårdere end ordet halv-marathon lader antyde og risikoen for en skade er som en konsekvens af dette, selvfølgelig højere.
Så jeg skal også med i de fremtidige løb !!!

Helt klart !!!

Tak til Nordtrim for et godt arrangement, trods vejret og også en tak til alle de frivillige hjælpere !

Tilslyneladende er jeg inde i en skadeperiode, men det må jeg så komme igennem.