Afstressende!
Det er kodeordet.
Ikke fordi jeg render rundt og føler mig stresset, som det jo ellers er så moderne at være, at hvis ikke man er stresset, så er man enten arbejdsløs eller ikke seriøs…
Der skal være plads til at løbe en tur, hvor det primære er at suge omgivelserne til sig.
Jeg er hamrende heldig at have en god skov at løbe i, selvom den er blevet utroligt befærdet over de sidste 10 år, og et tidligere militærareal…, som var mere naturspændende da Forsvaret havde det…
Men der er meget at se, at opleve.
Bevoksningen, som ændrer sig med lys, vejr og årstid. Dyrelivet, som lærer at kende forskel på de enkelte motionister, så jeg nu er så heldig at dyrene lader mig passere på få meters afstand. Andre mennesker, som jeg møder.
For de fleste motionister er det jo for at få det bedre/sundere at de løber.
Også jeg, men jeg kan altså ikke pille lysten til konkurrence ud af det. Og så er det sundt at tvinge mig selv til at løbe en tur, hvor distancer, tider, og puls ikke får lov at komme med.
Det forfrisker!!!