Telttilvænning af søn

Først vil jeg gerne adressere, at jeg godt ved, at skriverierne på hjemmesiden finder sted i bølger.

Dels at der i lange perioder ikke skrives noget, for dernæst at komme en stribe artikler.
Dels at emnerne der skrives om, er meget opdelt.
I en lang periode er det vandring, så er det en lang periode med biler, så en lang periode med træning, så en periode med blandet brokkeri, så en periode med cykling, o.s.v.

I den virkelige hverdag er tingene selvfølgeligt langt mere blandet.

Nu kommer der så en række artikler, som relaterer til telttur med sønnen og at være ude i naturen.

Silas og jeg har nydt at ligge i telt, de sidste par somre.
Til trods for, at jeg dårligt kan huske at vi har haft et par så våde somre, som disse to.
Kvaliteten af teltet og størrelsen har absolut været afgørende.
Det er et såkaldt 4-mandtelt, hvilket vil sige 4 mand i Kineserstørrelse, som det åbenbart er helt normalt at angive teltstørrelser.

Hvis man virkelig kan li’ hinanden, kan det benyttes som 3-mands telt !
For Silas og jeg, når vi er alene er teltet intet mindre end perfekt.

Teltet er et Nakano tunneltelt, købt i Harald Nyborg for små 1700,-

 

Nogen vil så sikkert hyle op “Så er det ikke god kvalitet”.
Jo hvis man forbereder sig lidt, som man også skal med langt dyrere telte.

Det har så fået en ordentlig portion imprægnering og alle sømme er blevet yderligere forseglet med silikone (stor sprøjte med udendørsegnet silikone!) og jeg har skåret en presenning til som underlag for teltet.
Derfter er det vigtigt at slå teltet ordentligt op, så det er strammet korrekt op (ikke som billedet ovenfor 😀 )

Første år klarede det en ordentlig tur med flere tordenbyger, uden at der kom noget igennem.

I år begyndte der at komme lidt fugt ind, hvor myggenettet rører ved teltdugen.

Så snart jeg lynede op for myggenettet, så det ikke rørte teltdugen, var der intet problem.

Men det ligner at teltet trænger til en ny omgang imprægnering.

Fabsil er god til formålet, men hvis man lyster, så kan det være en ide at benytte samme type som sejlere benytter til deres sprayhood. Den kan nemlig også fås farvet.

Den er dyr, men helt fantastisk effektiv.
Næste år vaskes teltet så med en autoshampoo uden silikone og skylles grundigt, inden det gives ny imprægnering..

Som det fremgår af billedet er der såvel stole, som borde, en stor kasse med køkkenudstyr og Trangia.

Inde i teltet er der lagt en 180cm bred luftmadras i sovekabinen, som man sover rigtig godt på.

Vi har tilmed en lille gas-varmeovn, som kan tage broden af aftenkulde og morgenfugtighed.

Det har været en stor succes.
Silas elsker at være i teltet og sover som en sten igennem regnbyger og blæst om natten.

Det med at teltet er billigt:

Teltet holdes med fire lige (meget) lange glasfiberstænger. De er en smule bøvlede at skubbe ind i løbegangene og lidt mere bøvlede at få ud igen.
Bardunerne bliver meget hurtigt solblegede.
Flappen over de udvendige lynlåse er ikke større end allerhøjest nødvendig (hvilket jeg også har set på dyre telte).
Lynlåsene er ikke de mest solide, men ok hvis man behandler dem pænt og holder dem smurt.
Alle syninger ER taped, men tapningens bredde og kvalitet gør, at man skal smøre alle syninger selv. Det gør jeg også med dyre telte !
Stormflappen på teltets underkant er notorisk lidt for lille, så man skal være ekstra omhyggelig med teltets placering i forhold til kraftig regn.
Målene på teltet er “Kinesermål”, som er en anelse optimistiske. Yderligere er der forskel på, om man ligger fire Skandinaver eller fire Kinesere i teltet…

Giver man syningerne silikone og teltdugen rigelig ekstra imprægnering af god kvalitet, sørger for at stille teltet på et underlag (jeg bruger en tilskåret billig presenning fra Harald Nyborg), har tæppe indvendigt i teltet til at beskytte teltbunden og efter et par sæsoner skifter bardunerne til noget UV-resistent faldskærmsline, passer på ikke at udsætte glasfiber stængerne for slag og sørger for at teltet er ordentligt tørt når det pakkes sammen, så har man et godt telt i mange år.
Faktisk er ovenstående det samme man skal gøre, med et dyrt telt.

Nu er Silas så blevet vænnet til at være i telt og synes godt om det.

Næste bliver, at vænne ham til at være udendørs med det lille trekkingtelt, når det engang er modificeret færdig.

Det kræver et par varme forårsdage, med tørvejr, så han kan være med til at sætte det op, ordne sovekabinen, lave og spise aftensmad, sove, lave og spise morgenmad og pakke teltet ned.