Ubuntu Netbook Remix 9.04: It’s Pure Love !

Min føljeton omkring min Samsung NC10…, netbooks i det hele taget, er blevet temmelig lang.
Nu tilføjer jeg endnu et kapitel.
Det vil ikke være de trofaste læsere (tak) ukendt, at jeg længe har sværget til KDE brugerfladen, da den var langt den mest ordentlige og grafiskt mest pleaseende på netbooks.
Lysår foran Windows XP og bedre end andre medleverede Linuxdistro’er på forskellige netbooks.
Eneste hage, at enkelte funktioner ikke virkede uden lidt hiv og sving.
Småting, ganske vist. Kun småting.

Med ankomsten af Kubuntu 9.04 fortsatte de gode takter. Lækker, lækker, lækker !

Men så kom der en 3G forbindelse ind i mit liv.

Jeg ledte og svedte og sudo’ede hér, dér og alle vegne.
I min kærlighed til KDE brød jeg mine regler med, at det skal være enklere og simplere, at få ting til at virke i Linux (Og her frasorterer jeg selvklart piratvirksomheden DR, som sætter en ære i, at benytte proprietære, lukkede Microsoft produkter…, og genere alle andre (som også betaler psykopat medieafgiften!)).
Men det ville ganske simpelt ikke virke.

Undervejs var jeg faldet over, at Ubuntu Netbook Remix (UNR), i sin nyeste udgave til gengæld skulle virke glat med diverse 3G forbindelser og netbooks.

Altså ind på Ubuntu.com og hente UNR image’t og installere det på en USB, som tydeligt beskrevet på siden.

Ændre på bootrækkefølgen på Samsung’en, indtil den kunne boote på USB’en, og så installere UNR.
Installationen adskiller sig ikke fra en standard Ubuntu installation.
Men, der er én meget voldsomt stor uhensigtsmæssighed. En alvorlig trusel mod sikkerheden !
Som standard står installationen til, at give adgang uden brug af brugernavn og password.
Skal systemet starte sikkerhedsmæssigt korrekt, skal der aktivt vælges at sætte et flueben, så der logges ind med brugernavn og password.
Med tanke på, at målgruppen for Ubuntu Netbook Remix er netbooks, som medbringes alle mulige og umulige steder og som med garanti vil være repræsenteret voldsomt i “glemte computere”-genren, så er det hul i hovedet, at det mest usikre er sat som standard valg.
Og hvor er den indbyggede standardmulighed for kryptering af hele, eller dele af harddisken ?
Men bortset fra disse to helt åbentlyse svagheder, så har jeg kun ros til resten af processen.

Ubuntu Netbook Remix brugerfladen er, som jeg tidligere har nævnt, genial til små skærme.

Ubuntu Netbook Remix 9.04

Jeg må undvære mine KDE-lækkerier, men UNR gør det faktisk ganske udemærket.
Selv Ubuntu’s farveskema, som ellers mest minder om et sats på noget mellem lorte- og mudderbrun…, går hen og bliver mere chokolade-, kaffebrun lækker.
Funktionstasterne virker, så jeg nu kan justere lysstyrken 🙂 !!!

Men hvad med 3G forbindelsen ?

Jeg sætter min 3G USB stick i.
Venter lidt…
Og så plopper der et vindue op, som guider mig hurtigt igennem opsætningen af forbindelsen.
Og det virker sgu’.
Det virker smukt !
Det virker Out of the Box !
Kræver ikke mere eller mindre suspekte eksterne programmer, som under Windows.

Da det er muligt, at skifte brugergrænseflade mellem UNR og almindelig Ubuntu, on the fly, så har jeg ikke længere betænkeligheder med Ubuntu Netbook Remix.
Jeg må desværre undvære min elskede KDE, men tiden må vise, om UNR eventuelt kan køre oven på den…???

Foreløbig fører Ubuntu Netbook Remix stort.

3 comments

  1. Hej!
    Jag gillar din blogg, och har en förfrågan.
    Finns det någon email adress man kan nå dig på?

    Mvh,
    Emma Öhlin

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.