2013 – Vinterarbejde på Alfa Romeo 156 2,5 V6

Vandpumpen stod jo af lidt i utide.
Nu må det være på tide at få den udskiftet, skiftet alt remtøjet og ikke mindst, få undersøgt om der har været nogle uheldige følgevirkninger af den lokale overophedning.

Først skal det nok siges, at bilen i høj grad bæres af min passion for Alfa Romeo og i aller højeste grad for Busso V6’eren.
Derfor skal det gøres ordentligt !
Men, da jeg ikke er mekaniker, ikke har den fjerneste erfaring med V6’eren og ikke har mulighed for det ypperste værksted/udstyr, så vil den samlede proces blive præget af amatørløsninger, arbejdsmetoder der ikke er optimale og oftest for tidskrævende og nok nogle gange skal gentages…
Til gengæld har jeg tid nok !!!

Min ældste søn har en garage, som jeg kan komme til at benytte og med hans hjælp skal der nok komme et fint lille værkstedsområde ud af det med tiden.
At den befinder sig små 200km væk, det må jeg leve med.

Starten er gået og adskillelse er nu iværksat, som billederne herunder viser.

20131019_120937

20131019_121013

20131019_121034

20131019_121149

Som det ses, er der ikke det store albuerum.
Det ændrer vi dog på i løbet af vinteren…

20131019_124238

Stikforbindelse ved indsugningsspjældet.

Hele indsugningen afmonteres.

20131019_124252

20131019_124258

Slangerne og metaldåsen (vacuum?) hører sammen.

20131019_134130

Dæksler afmonteret, tændspoler løsnet og tændrør fjernet.

20131019_143248

Nogle af boltene til tændspolerne var overspændt voldsomt.

20131019_163032

Stelforbindelse (møtrikken sidder nu på gevindet !)

20131019_163119

Enkelte bolte i dækslet over knastakslerne var også umulige at frigøre og/eller helt runde indvendigt.

20131019_173435

Fri adgang til knastakslerne 🙂
Bemærk, at det ene kromindsugningsrør er fjernet.
De skal alle af, men også hér er der flere bolte, som er runde indvendigt og overspændte.

 

 

20131019_181424

Medløber-rulle under remstrammer fjernet (normalgevind)
Da hjulet på remstrammeren skulle fjernes var jeg ikke opmærksom på, at den sidder med linksgevind, så efter mange timers slid, fik vi knækket bolten.

Havde jeg tænkt mig om og drejet den af i “omvendt” retning, havde vi klaret det på en 10 minutters tid…

Tegningen for remforløbet har nu fået en pil for omløbsretning, så det fremgår, hvilke ruller, der har linksgevind !!! 🙂

 

20131020_120004

Når alt andet spiller i TDC, som passer med knastlåsen på knastaksel 1, er der en lille smule off, på de øvrige knastaksler…
Er det en indikation på normalt slid/sjusk, eller en indikation på, at der er sket noget grimt i motoren???

20131020_161944

Udsigten til krumtaphjulet forneden, vandpumpen oppe til højre (med tre små møtrikker, jeg skal ha’ løsnet…) og en medløberrulle, som (også hér) sidder med en helt rundhøvlet bolt.

Krumtaphjulet sidder med en 41mm møtrik, som jeg ikke har den mindste chanse for, at få løsnet!
Jeg aner ikke, hvilke konsekvenser det evt. har ?

Da jeg skulle tørne motoren, monterede jeg forhjulet og satte bilen i 6′ og drejede på hjulet, indtil den stod i perfekt TDC på 1′ cylinder.
MEN det var eddermaneme svært at tørne motoren. Det krævede jeg skulle tage ualmindeligt godt fat og hive hjulet rundt.

Det føltes helt og aldeles forkert, at det skal være så tungt.

Ifølge min Alfa-guru Riis, skal jeg istedet bruge krumtapværktøjet og dreje inde på selve krumtappen.
Dét må jeg prøve næste gang.

 

Planen er, at bruge hele vinteren på dette og diverse andre jobs på bilen. Derfor er der ingen panik på noget.

Pladerne er pillet af, så den ikke koster mig noget og jeg ikke føler et pres på, at skulle blive færdig snarrest muligt.

Den mangler også i aller højeste grad rustbeskyttelse, så den skal ikke ud på saltvejene !!!

Næste weekend går med rydning af garageområdet og afmontering af hele fronten, så der bliver mere arbejdsplads.

Dagens stumpe-nyt:

I dag kom håndtaget til venstre bagdør. 🙂

Nu mangler kun de indvendige rudehejs-håndtag til de tre døre indvendigt (alle pånær førerdørens er i stykker).

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.