Palais de Rei – Melide
Søndag d. 24 september 2006.

Står op, efter at ha’ sovet smådårligt. Frosset en stor del af natten, under et tyndslidt lyserødt uldtæppe.
Herbergsmadammen begynder at koste rundt med os tilbageværende pilgrimme.
På et tidspunkt får jeg nok af hendes råberi, så jeg går hen mod hende og fortæller hende min utvetydige mening om hendes opførsel og personegenskaber. På højt, klart, umisforståeligt Dansk.
Hun er vist helt klar over budskabet, for hun bliver helt tavs og lader os være i fred resten af tiden.

Det regner…, igen…, stadig…
Ud og afsted.
Begivenhedsløs tur, eller også blokerer jeg lidt for indtryk.
Da vi når Casanova bliver regnen voldsommere, så jeg trækker selv i regnslaget.
Michaelas bækken har det bedre. Nu kun lidt bøvl med det ene skulderblad.
Provianten på etapen er Twix-kiks og cola. Sundt og nærende… 🙂
I en lille by har en husejer lavet sin egen Camino-vejviserpil.

Er fremme i Melide klokken 12.
Herberget åbner først klokken 13, så vi har en time at slå ihjel. Er gået ind på en lille café og drikker lidt kaffe, cola og spiser et par croissanter.
De Danske piger, vi havde mødt i Carrion de los Condes er her. Den ene er desværre syg, så de har taget et hotelværelse i et par dage.
Får en overkøje og en underkøje på herberget.
De tyske piger er her også. Mens jeg sidder udenfor, under halvtaget og ordner vores støvler, får jeg en snak med den ene af dem. Alt deres tøj, sko, udrustning er drivvådt, så de er lidt misundelige på vores regnslag og at vores støvler holder tæt. Det gode gamle, underkendte læderolietrick!!!
Begge piger er ikke alt for godt gående. Deres muskler er ømme og deres våde støvler er ødelæggende for fødderne.

Jeg har forvandlet Michaelas underkøje til en blød hule. Et liggeunderlag langs væggen og et af regnslagene som afskærmning udadtil.

Vi benytter muligheden for lidt privatliv, til at putte sammen i et par timer.

Og så blev det tørvejr og solskin!!!
Går lidt rundt i byen og får stemplet i den lokale kirke.
Mange butikker er lukkede. Formentlig fordi der skal foregå en eller anden større officiel begravelse.
Spiser aftensmad på Café Chaplin og jeg får taget lidt godt for mig af øllene. Måske fordi jeg synes det har været en lidt “skæv” dag???
Tilbage på herberget lægger vi os sammen. Jeg overnatter hos Michaela i underkøjen. Ikke meget plads, men det er varmere.