Himlen er høj og lyst blå, med kun nogle tynde skyer oppe øverst mod den yderste stratosfære.
Solen skinner med sine mest gyldne efterårsstråler.
Silas nyder morgenen ved, at løbe frem og tilbage i det dugfyldte græs.
I bilen, på vej til stationen passerede vi flere steder med morgensøvnige heste, der stod stille på markerne og nippede græs, mens morgendisen langsomt rejste sig omkring deres ben.
I S-toget passerede jeg golfbanerne, hvor et par enkelte golfspillere vandrede afsted i roligt tempo, mens de var indhyllet i disens blålige skær.
Smukke, smukke billeder, som jeg burde ha’ fanget på kameraet.
Men da det er pakket ned, ét eller andet sted, så…

Bedre bliver det af, at det er sidste dag vi er hjemløse.
I morgen flytter vi ind i den nye lejlighed.
Og endelig, efter 20 års kamp mod Gældens Sorte Hul, er denne måned, måneden hvor det endelig lykkedes, at lave en aftale i mindelighed med alle kreditorerne, hvor de stiller sig tilfreds med et kontantbeløb hver.
At være gnavet ind til benet økonomisk i så mange år, i flere tilfælde falde ud af jobmarkedet og ud igennem de offentlige sociale sikkerhedsnet, og være hjemløs i perioder…, det er temmeligt krævende…
Men jeg kommer altid tilbage på benene.
Dennegang bedre end nogensinde tidligere.
Og med en smuk efterårsmorgen, som denne, er livet bare smukt !