Målet er jo, at få Silas med på nogle vandreture.
Det ligger ikke umiddelbart til ham, så han skal vænnes langsomt til og han skal synes det er sjovt og hyggeligt.
Det store telt har han taget til sig og elsker.
Næste trin er at vænne ham til et lille trekkingtelt.
Jeg havde ikke et lille trekkingtelt, så jeg måtte først ud og finde et.
Kravene var klar med det samme.
Plads til to personer og baggage.
Enkelt at sætte op.
Muligt at sætte op i regnvejr uden at teltets indre bliver vådt.
Diskret profil i naturen.
Lille pakkestørrelse og lav vægt.
Plads til to personer og baggage kræver, at man gennemskuer “Kina-målene”, som de fleste telte har.
Dog, da det er trekkingtelt, som kun er til overnatning og til ophold i kortere perioder, er komfortpladsen ikke en førsteprioritet. Man skal dog kunne være i teltet, uden at gnubbe mod teltdugen !
Med min forkærlighed for simplicitet, var jeg længe tilhænger af telte med én teltstang og ville så løse problemet med at få baggagen ovedækket, ved hjælp af en løs tarp.
Jeg endte med et Robens, men det var (heldigvis) udsolgt, da jeg skulle til at købe det.
Til start var jeg skide sur, fordi det var helt umuligt at finde noget andet sted overhovedet.
Så måtte jeg finde et andet lille trekkingtelt.
Det vanskelige punkt for langt de fleste telte var mit krav om, at kunne rejse yderteltet først, eller rejse hele teltet i én arbejdsgang.
De telte som kunne efterleve dette, var nogle vanvittigt dyre ekspeditionstelte jeg overhovedet ikke havde råd til og som alle var i meget kraftige gule eller røde farver.
Efterhånden måtte mit ønske om færrest mulig stænger afviges.
Udvendige teltstænger, teltets farve og teltets størrelse blev udslaggivende.
Søgningen endte ved et kompromis.
Eureka Autumn Wind 2 EXO.
Udover den gyselige fesengrå farve, kan det også fås i en Cactus Green.
Ifølge plantegningen har det også god plads.
DET kommer vi tilbage til, tro mig !!!
Så eneste umiddelbare forbehold er at man skal til at rode med tre stænger.
På den anden side er det en utroligt stabil og selvbærende opsætning.
Detaljer
- Materiale, ydertelt: 75D ripstop polyester, flammehæmmende PU-lag
- Vandsøjletryk ydertelt: 3000 mm
- Indertelt: 70D nylon, åndbart, brandhæmmende
- Teltbund: 70D nylon, PU-coating, brandhæmmende
- Vandsøjletryk teltbund: 5000 mm
- Stænger: 8,5 mm T7001 Aluminium
- stabilt 3-stangs tunneltelt med eksterne kanaler til stængerne
- kompakt og let pakkeformat
- min. vægt: 2,66 kg
Så det blev bestilt i Cactus Green, med det samme.
Efter nogle dage ankom der en pakke ved hoveddøren.
Straks blev det pakket ud.
FORKERT FARVE !!!
Jeg havde modtaget teltet i den fesengrå udgave.
Jeg var sur, meget sur !
Jeg var skuffet !
Skulle til at returnere det øjeblikkeligt.
Efter at have brokket mig på Campz.dk’s hjemmeside, slog jeg lidt koldt vand i blodet.
Jeg havde lovet Silas, at vi skulle prøve teltet med det samme og da jeg alligevel havde plan om at sløre teltet, også det kaktusgrønne, var det lettest at beholde teltet.
Så vi sov i telt i stuen 🙂
Jeg havde en luftmadras på 200 cm x 140 cm.
Ifølge grundplanen, skulle den sagtens kunne være i teltet.
Det kan den IKKE!
Fordi målene på teltets sovekabine i virkeligheden er: længde 215 cm , bredde i hoved-ende 135 cm, bredde i fod-ende 95 cm.
Grundplanen i teltet er på ingen måde kvadratisk, men derimod rombe-formet.
Og man kan roligt trække 5 – 10 cm af alle mål.
Jeg ved ikke hvilke målebånd de benytter i Kina, hvor teltet er konstrueret, men de benytter ikke samme enheder som i resten af verden.
Ligeledes så tæller fire Kinesiske voksne i det de kalder et firepersoners telt, det samme som 2½ velvoksne skandinaver.
Der er brug for en Skandinavisk standard for teltstørrelser, så det angivne personantal for et telt, stemmer med virkeligheden.
Problemet, som jeg ser det er, at de firmaer som får lavet deres telte (og andet udstyr) i Kina, ikke har en ordentlig kontrol, ikke gider have en ordentlig kontrol af, om mål, angivelser, materialer, m.m. passer med virkeligheden.
Dovenskab og at pisse på kunderne.
Det som undrer mig er, at det gælder for nær sagt alle fabrikanter, som får lavet telte i Kina. Mærkevarer, såvel som discount.
Slendrian og sjusk og ligegyldighed overfor egne produkter.
De skal være ualmindeligt glade for at jeg ikke er CEO i deres virksomhed. Så var der blevet talt med store ord og kvalitetskontrollen var blevet strammet gevaldigt op, kombineret med nogle alvorlige produktoptimeringer.
Hvor mange i de forskellige bestyrelser, benytter egne produkter jævnligt ?
Mit bud er, at det er meget få og de enkelte som gør, benytter det kun overfladisk.
Det vil tage mig ganske få år, at sætte firmaer som Robens og JR Gear, blot som eksempler, til vægs i udvalg, kvalitet, indtjening og ikke mindst “good will” hos kunderne.
Nå, det sker jo ikke.
Så jeg tager en dyb indånding og modificerer det nødvendige på det udstyr jeg nu engang har råd til at erhverve.
Silas og jeg har nu sovet i teltet, på den (for) store luftmadras i en måned.
Det er helt fortrinligt hyggeligt og vi sover begge godt.
En god måde at vænne ham til at bruge teltet og lære det at kende.
Perioden har også gjort det lettere, at finde de punkter, hvor teltet med fordel kan optimeres.
Det kommer der mere om i næste artikel.
You must be logged in to post a comment.