Lad det være sagt med det samme:

Om jeg så havde købt det dyreste, mest prisvindende telt, så vil der alligevel være ting jeg ønsker at ændre.

På et billigt telt kan der være flere ting som jeg vil modificere og materialer kan være i en anden kvalitet.

Syninger er et sted, hvor billigere telte skiller sig ud.

De er enkelte, eller dobbeltsyninger, oftest syet tæt og med et tyndt tætningsmateriale.

Dyrere telte har kraftigere syninger og tråd i bedre kvalitet og tætingsmateriale i bedre kvalitet.

Barduner er også et sted, hvor billigere telte kan spare.
UV holdbarhed, slidstyrke og gliderne til at indstille længde.

Ventilation spares der ofte på, da det jo er en arbejdskrævende del.
Der skal ikke meget solskin på et telt til, før temperaturen i teltet bliver ubehageligt høj.
Dertil er kondens meget ofte et stort problem, som kun ordentlig ventialtion kan gøre noget ved.

Vandsøjletrykket, altså hvor regntæt teltet er, er også en parameter, hvor der er stor forskel på telte.
Ydermere er tallet for vandsøjletrykket genstand for samme “Kinesertal” som størrelsesangivelserne for teltet.
Det er tvingene nødvendigt at gøre noget selv, inden teltet tages i brug.
Uanset prisklassen.

Bunden i teltet kan være i en skrøbelig kvalitet og syet med en alt for lav kant, så selv en lille ophobning af vand udvendigt, vil give vådt gulv inde i teltet.
Uanset kvaliteten af teltet, skal man altid have en underlagspresenning og man skal have et underlag inde i teltet også.

Ingen regler uden undtagelser, så jeg er flere gange stødt på mærkevaretelte, som ikke er konstrueret i bedre kvalitet, end de billige telte fra Harald Nyborg, eks. vis.

Man skal bruge øjnene og erfaringen.

Mit Eureka Autumn Wind 2 EXO er ikke et hamrende dyrt ekspeditionstelt.
For et to-personers trekkingtelt er det i den lette ende vægtmæssigt, så nogle steder er der selvfølgelig sparet.

Umiddelbart i forhold til de reelle ekspeditionstelte, kunne jeg godt tænke mig at have haft to indgange til teltet og en smule mere bagageplads, storm-/sneflaps nederst på teltet, højere vandsøjletryk, bedre ventilation, kraftigere dug i bunden og at toppen af teltet havde haft større hældning.

Der er skåret nogle hjørner, når prisen er så lav og når vægten skal være så lav også.
Men ser jeg på de ypperste ekspeditionstelte, så har de altså også flere detaljer, hvor jeg ikke er tilfreds og gerne ændrer noget.

Dette lille to-mands telt skal formentlig aldrig være et ægte 3-4 – sæsoners telt, men kun til brug fra tidlig forår til tidlige efterår.

Teltdugen er ikke den kraftigste, men den er absolut god nok. Med tre-stangs opsætningen er det heller ikke nødvendigt at spænde bardunerne hårdt op. Derved er belastningen på teltdug, bardunfæster og barduner ikke voldsomme.
Mængden af fæster til pløkke er stort (kan ikke huske antallet), så det kan lade sig gøre at stormsikre, uden at overspænde.
Derfor er de tapede syninger i teltdugen også gode nok.

Det jeg gør er:
De eksisterende barduner udskiftes med UV-bestandig faldsskærmsline, med en fantastisk trækstyrke. For ikke at overbelaste bardunfæster og teltdug, monteres de med elastik i bardunfæsterne.
Syningerne i overteltet smøres med silikone på undersiden.
På teltdugens overside, maler jeg alle syninger med en tynd opløsning af ganske almindelig vandbaseret kunstmaler akrylmaling.
Vandbaseret akrylmaling har fordelen, at den ikke bliver stiv og sprækker.
Farvepigmenterne skal være i en ordentlig kvalitet, da de medvirker til at UV-sikre tråde og dug.
Dertil giver det en yderligere hjælp til regntæthed.

Ventilation er et problem på flere måder i teltet.
Ført og fremmest, så er der ikke ret meget ventilation i teltet.
To små ventilationsåbninger i hver ende, er det eneste.

Endnu har jeg ikke styr på, hvordan jeg kan tilføje en bedre ventilationsåbning og hvor på teltet…

Noget andet er, at de eksisterende åbninger IKKE kan lukkes til.
Normalt vil det ikke være et problem, men skulle vi komme ud for at ligge ude i en ordentlig omgang regn og storm, måske ligefrem fygesne…, så er det en stor fordel at kunne lukke åbningerne til.
Jeg har en plan om, at montere en snor i hvor ventilationsåbning og lade snoren passere ind gennem dugen i inderteltet.
Så kan man åbne og lukke ventilationsåbningerne indefra.
Det skal bare sikres ordentligt mod myg og mitter !

Det har så afsløret et par detaljer ved inderteltet, som ikke er så heldige.
Inderteltets bund er hele teltets bund.
Stoffet føles meget fint, tynd og skrøbeligt.
Derfor er det ekstremt vigtigt med en underlagspresenning og et beskyttende underlag inde i teltet.
Inderteltets dug er meget tæt.
Der er en konstant åben ventilationsåbning i fodenden, men hvis man for eksempel vil åbne for ventilation øverst i hovedenden, hvor det giver mest mening, kan det kun gøres ved at åbne indgangsflappen til inderteltet, nede fra det ene hjørne.
Så den ene bruger af teltet kan vælge at ligge i ventilationen og den anden bruger får ingen glæde af det.
Var flappen lavet med dobbeltvirkende lynlås, ville man kunne køre lynlåsene sammen øverst på midten og så åbner dér.
Jeg skal have klippet en flap-åbning øverst i inderteltet, monteret med mittetæt net, da der ellers vil dannes alt for meget kondens.

De myggenet som inderteltet er monteret med, skal have ros. De er kraftige, mittetætte så teltet også kan bruges i de Svenske skove om sommeren og så er de heldigvis matsorte.

Stængerne til teltet er i blankt aluminium og føles som en god kvalitet.
Da teltet trods alt er letvægts er stængerne ikke vanvittigt kraftige, men rigeligt kraftige til at bære, at der kan lægges en beskyttende tarp over teltet.
Alle tre stænger er ens. Dog vil jeg gå efter at den stang som benyttes over indgangen bliver den samme hele tiden, da den bukkes en smule mere end de to andre. De det er aluminiumsstænger, vil de gerne bøje sig blivende i den facon, teltet dikterer.

Indtil videre er det ikke meget anderledes hvad jeg vil modificere, end hvis der var tale om et langt dyrere mærkevaretelt.

Men bare vent til næste artikel !