Lige set et par afsnit af serien Yes, Primeminister.
En om nedlæggelse af undervisningsministeriet (men kunne ha’ været hvilket som helst andet…) og en om lyvende ministre.
Egentlig er det jo en humoristisk serie, men det forfærdelige er, at den afspejler alt for præcist, hvilken idioti og hvilke latterlige beslutninger, der foretager af vores intelligente og visionsløse, egoistiske landsbyidioter af politikere og vores højrøvede, selvglade og grådige embedsmandsværk.
Sidstnævnte er stærkt på vej til, at udkonkurrere De Selvglades Råds, Advokatrådets 15 medlemmer, i at være Danmarks mest selvglade og samfundsfjerne forsamling.
Men hvordan knæsætter man disse idioter, som varetager magtfulde organisationer, uden at de har den fjerneste reelle positive samfundsindflydelse.
Hvis man altså ser andet end personlig beføjelsestilragelse og personlig berigelse, som værende væsentligt for samfundet.
Lad alle politikere se afsnittene og forhør dem, om de forstår alvoren i analogierne.
Mit bud er, at de griner de rigtige steder, men ikke ser de relevante paralleller til virkeligheden, og ikke ønsker, at gøre en bedre indsats.