Løb: En skalle på distancen.

Der skal jo nødvendigvis også distancetrænes lidt…
Tirsdagens løbetur er et 1 time+ løb, som gennemføres med en moderat intensitet.
Hvilket vil sige 80% – 90% (Max puls : 178 (44 år) – Arbejdspuls : 145 – 160)

Distancen har jeg ikke begreb om, da jeg zig-zagger mellem forskellige skovstier, og distancen er fuldstændig underordnet i denne sammenhæng. Det er alene et spørgsmål om at bevæge mig i løbetempo i en given tidsperiode…

I det store hele gik det godt. Ingen træthed af faretruende betydning og jeg var i stand til at holde pulsen inde i området 150 – 155 på det meste af turen.
Sluttiden endte på 1:14:49, så opgaven er udført tilfredsstillende!

Opdatering 15.08.07:
Kun let ømhed i hofter og knæled. Og i muskelhæftningerne øverst på skinnebenene, lige under knæskallen.
Ingen signaler er værd at opfatte som alarmerende og kan afhjælpes ved at tage dagens løb på jævnt grusunderlag i velabsorberende fodtøj.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.