Så er Martin på vej til Kosovo

Klokken 04:20 i morges mødtes jeg med Martin, for at sende ham i Fars Fodspor!
De næste 6 måneders tid, står den på tjeneste i Kosovo.

Det sidste års tid har været utroligt udviklende for ham, og det har været skønt at kunne snakke “fagligt” med ham.
Én gang soldat…, altid soldat. Sådan er det bare!!!

Martin var kørt til Kastrup med kæresten og hendes far.

 

Vi var mange som var mødt op:
Næsten den komplette Schunck famillie, så det militære islæt var markant…, Bettina med sin far og så selvfølgelig jeg selv.
Ialt 9 mennesker til at vinke farvel og ønske ham god tur og gode oplevelser.

Bettina var selvfølgelig så ked af det, som kærester nu engang er. Tårerne måtte løbe nogle gange.
Vi andre, som har prøvet turen tidligere, var nok mest glade for at Martin nu også kunne blive en del af den fælles klub og komme hjem med en masse mere erfaring.
Kosovo er jo heldigvis et utroligt positivt sted at gøre tjeneste. Det perfekte sted at blive udstationeret første gang.

 

Jeg er fuldstændig overbevist om, at han vil vokse meget det næste halve år.

Først klokken 05 var der antrædning.

Antrædning

 

Og så afhentning af boarding pas, hvorefter vi ventede på at klokken skulle blive 06. Lang tid at bruge på farvel!
Lidt i 06 tog Martin sin taske og gik op af trappen.
Så er han taget afsted.

Og jeg er sgu’ stolt af ham og meget spændt på at høre om hele forløbet og hans oplevelser.

God tur min skat!!!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.