Var tilfældigvis inde på Radio 100FM’s hjemmeside og faldt dér over at Lasse Rimmer skal løbe en ½-marathon for Røde Kors.
Hvad projektet er endt ud i aner jeg ikke. Det er ikke til at finde noget hos Lasse, Røde Kors eller Radio 100FM.

Men det jeg snublede over var, at Lasse oplevede forskellig holdning til hvordan man skal træne.
Lasse har fået lavet et træningsprogram af Claus Venlov, som starter ham op i mere behersket tempo, hvorimod Lars Bom mener at han skal starte med højere intensitet…
Jeg ved ikke hvilken uddannelsesmæssig baggrund Lars Bom har for at udtale sig, bortset fra “Jeg har prøvet det på min egen krop”.

Det er vi mange som har og som tilmed har en solid træneruddannelse med i rygsækken.

Men jeg ser det så tit, at der går mere religion og “sidste nye teknologi” i træningen, fremfor sund fornuft og helhedssyn.

Uden at kende Lasse personligt, så tror jeg ikke han mentalt er af samme type som Lars Bom, der lader sig gribe af “Jeg er Løber” mentaliteten og indretter sin livsstil derefter.
Det kan da godt være at pulsuret viser, at Lasse løber på 80% af sin maxpuls, men når han mentalt føler at han så løber på 120% af sin maxpuls, så knækker filmen.
Før en person af Lasses støbning kan startes op på mere intensiv træning, så skal han mentalt forberedes.
Det sker ved at tilvænne kroppen til løb og gøre det til en fast rutine at komme ud og træne. Gøre det “Behageligt”, om man vil.

Derfor skal intensiteten i den første lange tid, være tilpas lav.
Det sikrer at personen IKKE ENDER med at give Fingeren til træning, fordi det er ubehageligt og smertefuldt.
Det sikrer at eventuelle fysiske svagheder bliver opdaget og korrigeret i tide.
For ikke trænede personer kan løb være et ubehageligt bekendtskab, især hvis der er overvægt med.
Der kan være gamle eller medfødte defekter, som pludseligt spiller ind. Bruskfladerne i fødder, knæ, hofter, ryg kan være svækkede eller skadede. Dét kan skyldes ulykker, mange års forkert belastning, forkert kost, rygning o.a.
Og hvordan med ledbånd, ledkapsler og sener???
Og selvfølgelig muskler og lunger…

Det moderne menneske er i overvejende grad en bevægelseshæmmet tumling!

Spoler vi tiden mange, mange tusinde år tilbage, til den tidlige stenalder…, hvor vi trods alt har befundet os det meste af vores tid på kloden…, så fik vi vores fysiske styrke gennem mangfoldige daglige belastninger, helt fra barnsben.
Hårdt, barskt og nedslidende.
Men fysisk udviklende og det vi er optimeret til!!!
Levetiden var en del kortere end i dag, men ikke kritisk kort set i forholdet til forplantning og yngelpleje og viderebringelse af viden og kultur.
Mange forhold i os kan føres tilbage til vores stenalder fortid. Vi har præference for sød/fed føde, da den er mest energieffektiv.
Som katten kan vi godt li’ at slape af, for hvorfor brænde mere energi af end højst nødvendig…, hvis nu føden pludseligt bliver knap?
Og mange flere…

Jeg har gennem tiden haft utallige værnepligtige, for hvem det at bevæge sig i løb, rent faktisk er en mere eller mindre ukendt bevægelsesform.
Hvis ikke de blev startet forsigtigt og vedholdende op, så ville de med garanti være blevet hjemsendt, grundet fysiske forhold.
Jeg har tilmed haft knægte, som hverken kunne slå kolbøtter på gulvet eller holde balancen på en bom!!!
For dem er fysisk aktivitet fyldt med ubehag, nederlag og lavt selvværd.
Men de fik det lært…, og mere til…, og endte med at synes at FUT er godt!

Hvad angår Fysisk Træning og Uddannelse er Forsvaret en Guldønskebrønd af teoretisk og praktisk viden og erfaringer på alle planer, hvad enten du blot er motionist eller arbejder helt oppe på højeste eliteplan.
At der så i praksis ofte skal skæres alvorlige hjørner, grundet latterligt korte uddannelsesperioder er den bitre virkelighed, som enhedernes Kompagnilærere og IDOF’er må leve med og arbejde ud fra…

Men uden at lægge en god træningsbund, et godt fundament så er al anden træning spildt.
Og der skal startes på et lavere niveau, end folk selv tror. Udelukkende for at JEG som ANSVARLIG TRÆNER kan observere, hvordan reaktionen på træningen er!
Er du lidt anspændt og nervøs over at skulle ud og træne, eller er du positivt tændt og klar?
Hvordan ligger din puls før start?
Hvordan reagerer pulsen på jogge afsted?
hvordan reagerer pulsen på at skulle skifte mellem at løbe og holde pause?
hvordan opleves det mentalt at træne?

De første træningssessioner har udelukkende til formål at danne dette helhedsbillede af dig, når du skal trænes!

Derefter kan der udarbejdes en tentativ træningsplan!!!

Tentativ, fordi planen aldrig må gå forud for de reelle fysiske/mentale forhold i træningsøjeblikket.
Træningsplaner må aldrig opfattes som et statisk skema, som med vold og magt skal holdes, men som en anvisning af hvad der bør gøres, for at træningen er optimal.
Udviklingen i fysisk form og kondition, den mentale holdning til træningen, vejrlig og fysiske rammer er altsammen ikke-statiske elementer, som jeg som træner skal ha’ med i mine overvejelser, og som gør at træningsplaner konstant skal tilrettes dynamisk til den enkelte.

Først når du er i stand til gå ud og gennemføre 25 minutters løb på en stabil puls, uden at det ligefrem er ubehageligt hårdt…, det må ikke føles som en max-test…, er du klar til at starte træning på et mere intensivt niveau.
Så kan du begynde med intervaltræning i de højere pulsområder, uden skader og uden at opbygge ubehag til det at træne!

Men på dét stade, så kan man opnå emminente resultater ved at løbe (relativt) kort og hårdere.

Det er ikke for sjov, jeg for eksempel tager nogle 1½ – 2 timers træningsture. Det nedbryder effekten af den berømte “mur” og det giver en fysisk og især mental hærdelse, som du ikke kommer i nærheden af ved kortere ture op til 1 times varighed.

En mental hærdelse som mange idrætsudøvere desværre mangler, og som måske er en del af forklaringen på at de vælger at skyde doping-genvejen, fremfor “at æde sig selv”.
Jeg vil ikke pege fingre, men der er visse professionelle sportsgrene, hvor udøvernes daglige træningsmængde og -intensitet er pinligt lav. Især set i forhold til lønningsposen… og mediefokus.
Ikke blot i DK!!!
Der kunne læres meget af mange, ved at tage et smut forbi den kvindelige håndboldliga herhjemme, og se på hvor højt niveauet kan være!!!
– Men dét er en helt anden diskussion…
Hvor ville det være rart, om diverse Idræts Guru’er klappede hesten, brugte deres sunde fornuft og anlagde et helhedssyn på det menneske de står overfor, og lader mennesket være i fokus, fremfor træningsprincipper og -metoder.