Hvordan skal jeg lægge ud og få givet dette indlæg en fornuftig start…???

Umuligt, så den korte version er:
Jeg er løbet tør for Alfa Romeo’er (næste gang, så få udskiftet de lejepander umiddelbart efter købet istedet for, at vente på varmere vejr!!!) !

Dét udhuler selvsagt også pengekassen, at skulle indkøbe to-tre Alfa’er i kvartalet.

Men ja, selvfølgelig havde jeg da en Alfa i søgelyset. Desværre kunne jeg ikke få den de nødvendige 5000,- ned i pris for, at det havde hængt sammen for min privatøkonomi og give mening, at hente den relativt ubeset i den anden ende af landet.

Så efter en masse mail’en med forskellige mennesker, endte jeg med et tilbud på en Citroen Xantia 2.0i fra… … … 1994…!

Ærligt, der var en del desperation i det, for jeg har ikke en chanse for, at få hverdagen til at fungere, uden bil.
Så køretøj måtte der til !!!

Når det nu ikke kan blive Italiensk, så kan jeg så vælge at se det som en erfaringrejse i bilverdenen. I dette tilfælde, at prøve noget ægte Fransk.
Godt nok er det ikke en DS, og er ikke et køretøj med den fremsynethed, som DS’en havde i sin tid, men med sin hydraulik undervogn og rigelige mængder plastik, en så ægte Citroën, som de måtte komme.

Værd at prøve, og rummer garanteret stof til samtalerne med bil-nørd-vennerne.

Jeg endte med, at takke nej til Alfa’en og drog afsted for, at tage Xantia’en i nærmere øjesyn.

Et voldsomt trækplaster var, at den stod med kilometerstand 130000 km!

Ingen rust i plastik’en, men noget der ligner lidt glasfiberpest på bagklaplakken(?), hydraulikken virker fint og også den smule el-udstyr den har.

Motoren lød vist korrekt, men udstødningen brøler lidt uFransk, fra en lille utæthed.

Baglygterne er selvfølgelig Klassisk Fransk-plast Mælkede 🙂

De brede gummi-beskyttelseslister på dørsiderne gaber lidt, men ingen rust.

Bunden ligeledes pænt rustfri og de karakteristiske grønne tryk-kugler var også ok.

Ikke at der ikke var rust overhovedet, men for en bil, der har levet med de psykopatiske danske saltningsmyndigheder i små 20 år, var det pænt under kontrol.

Interiøret føltes og virkede, som noget midt-80’er agtigt i forhold til Alfa’erne.
Elektrisk betjent rudehejs i fordørene.

(Lånt billede)

Så en kort prøvetur.

Bilens hovednøgle var ødelagt, så der skulle startes med reservenøglen.
Hvilket indebærer, at der skal indtastes en fire-cifret kode, før startspærren anulleres og motoren kan startes.

Bemærker straks en mere…, vandseng agtig fremfærd, end fra Alfa’erne.

Bremserne er mere bløde i deres bid, end selv 146’eren. Trædes der igennem stopper de dog effektivt nok, men overgangen fra 156’erens effektive og præcise bremser er stor.
Styringen føles meget hydraulisk indirekte. Stram, men uden at jeg har fornemmelsen af interaktionen mellem hjul og underlag.

 

Motoren er ikke noget omdrejningsmonster, hvilket er godt for holdbarheden. Og den leverer såmænd kræfter nok.

Må indrømme, det har været en kropsforvridende oplevelse, at skifte fra de spændstige Italienere, til dette Franske borgerdyr.

Vænnet til Alfa’erne, er den Xantia’ske køreoplevelse så…, anderledes…, at der har været væsentligt flere “aha-oplevelse” end smil.

Bubi og jeg er ikke helt på bølgelængde, men jeg foretrækker, at se sådan på det, at nogen gange må man hoppe på den fremmede pige for, at blive nogle erfaringer rigere.

“Dannelsesrejse” kaldes det vist 🙂

Er det virkeligt så chauffør-afskærende”, at køre Citroen???

De første 24 timer i Bubi’s selskab er nu gået.

Reparerede udstødningen (langsgående revne i bagerste potte) i dag og tog en lidt længere tur for, at få hende mere under huden.

Forlængede ud omkring Esrum sø, hvor Alfa’erne elskede at køre. Køre, ikke race !!!

Det er altså en markant anden oplevelse i Bubi. Der skal hives lige en anelse mere i tøjlerne i svingene og jeg har ikke den der instinktive følelse for, at karossen også bevæger sig i eksakt den linje, forhjulene udstikker.

Sæderryggene er lidt for svampede til min smag og har en 60?er agtig mangel på sideværts støtte/hold.

Det er nærmest retro 🙂

Sædehynderne er lidt bedre, men nok bedre for lidt bredrøvede personer, end os med smalle, muskelspændte baller (dét lyder bare SÅ forkert… 😀 ).

Havde et par spændende incidenter i morges, da frost i speederkablet fik det til at blive hængende nede.

Det gav et par sjovtlydende gearskifter 😀

Håber jeg har smurt mig ud af problemet.

For en Alfist er det ikke noget tænderskærende problem, i forhold til Alfa’ernes velkendte håndbremsekabel-vinterforbandelse.

Kan ikke vedkende, at min indre Citronist er kommet ud af skabet endnu.

Nu må vi se. Den 8-ventilede 2.0?er er trods alt ikke helt ueffen.

Kagedåsen til Alfa-opsparing er blevet stillet frem igen.

 

Navnet Bubi???
Forkortelse for Budget Bil !
Den skal levere erfaringer for, at bevæge sig i et Fransk køretøj og der er et antal detaljer der skal fikses, så den bliver et letomgængelig hverdagsbil.

Heriblandt en ny hovednøgle!

Og kontrol af, om bilen reelt er monteret med centrallås. Hvis ikke, skal det monteres. Hvis det allerede eksisterer i bilen, skal det lægges på den ny hovednøgle.
Rygtet siger, at det så koster ca. 1500,- hos Citroen DK.