Nu har Ubuntu 10.10 været ude i en måned, uden jeg har kommenteret det nærmere.
Det er der flere årsager til.
Primært, at jeg udelukkende betragter Ubuntu’s november udgivelser (.10 versionerne) som værende særdeles problemfyldte.
I årenes løb har mønstreret været, at april udgivelserne er relativt problemfri, men november udgivelserne så til gengæld er fyld med problemer.
Ubuntu 8.10 og 9.10 var en rædselsoplevelse af de helt store.

Derfor har jeg valgt, at vente en månedstid, så andre testere kunne få luset ud i bunken af problemer.
Egoistisk ja, men da jeg ikke har tiden til, at kunne give Canonical (firmaet bag Ubuntu) en ordentlig tilbagemelding på eventuelle problemer, så ville det kun være en gang ukonstruktiv, sur brok, hvis jeg installerede Ubuntu 10.10 og så brokkede mig over diverse knaster.

Det skal lige indskydes, at jeg stadig benytter 10.04 LTS, den langtidsunderstøtte udgave af Ubuntu fra april 2010, på min arbejds pc. Og det er en absolut fornøjelse.
Til dato det glattest fungerende, mest problemfri operativsystem, nogensinde !
Sammenlignet med Mac OSX, som jeg også benytter jævnligt, så er Ubuntu ualmindeligt tæt på, at have samme betjeningsvenlighed/-nemhed.
Den grafiske konsistens og (sterile) lækkerhed er selvfølgelig ikke det samme, men Canonical har fået rykket Linux frem i klassen, så også “ikke kommandolinje nørder” kan benytte systemet.
Vil man hakke i sit system, som var det en Redhat fra de tidlige halvfemsere, så kan jeg anbefale et skift til BSD 🙂
Personligt har jeg det med Mac OS’er, at det føles som at lave en lækker middag af pulver og kogende vand.
Det er let og det smager som designeren vil det.
Det er en selvfølgelig min egen helt subjektive vurdering.

Den anden konkurrent, Windows 7 har jeg det lidt anderledes med. Jeg keder mig, når jeg sidder i et 7’er miljø !
Jeg føler det, subjektivt mere betjeningstungt, men det skyldes nok primært, at jeg benytter det ret sjældent. Faktisk kun til mine spil !
Ellers har jeg kun ros til Windows 7, der er et godt evolutionært skridt frem fra Windows XP (SP2+) (Jeg forbigår Vista i tavshed…).

Jeg benytter alle tre styresystemer dagligt, men føler mig mest hjemme i Ubuntu-linux’en og nyder at følge dens konstante udvikling.

Og den positive udvikling er absolut fortsat med denne udgave 10.10 af Ubuntu.
Udgivet den 10.10 i året 2010 !
Så endelig, endelig, endelig har Canonical frigivet en brugbar 10’er udgave !

Min gennemgang af Ubuntu 10.10 bliver ikke særlig dybtgående og relaterer udelukkende til mit eget hardware.
Og så har jeg testet såvel 32 bit desktopversionen og netbook udgaven i Virtualbox, kørende på Ubuntu 10.04 !
Desuden, så installerer jeg på Dansk.

Installationen først:
Her er der virkelig sket en masse.
Den grafiske overflade er ændret og vil for en førstegangsbruger virke enkel, hjælpsom og overskuelig.

Men hvor der virkelig er rykket igennem er på den samlede installationstid.
Hvor jeg på 10.04 bruger ca. 25 minutter for at installere, inclusive opdateringer og restricted extra’s (nødvendige i DK), så bliver det overstået på 15 minutter i 10.10 og såvel opgraderinger og restricted extra’s lægges på automatisk, hvis der sættes to små flueben i installationsvinduet.

Elegant og dejligt.
En væsentlig årsag til den hurtigere installation er, at der hentes filer allerede mens jeg klikker næste og udfylder data i installationsvinduerne.
Det er også muligt at fravælge login, så man kommer direkte ind på skrivebordet, når pc’en tændes. Ikke noget jeg umiddelbart vil anbefale.
Og så har jeg mulighed for at vælge, at få krypteret min hjemmemappe, hvilket jeg altid gør på den bærbare.
Ikke fordi jeg ligger inde med raket-, eller atom-hemmeligheder, men mere af principielle årsager.

OS’et:
Der er finpudset en del på forskellige applicationer og lavet lidt ændringer på, hvilke applicationer, der installeres som standard.
Reelt er det småting, som er ændret og ikke noget der show-stopper overhovedet.
Er du utilfreds med standardpakken, så er det jo blot, at installere noget andet.
Det gøres via Ubuntu Softwarecenter, som jeg stadig synes er et lille skridt tilbage i forhold til Tilføj/Fjern i de tidligere Ubuntu’er…
Men lidt en smagssag.
I al fald er Ubuntu Softwarecenter blevet lidt bedre integreret i 10.10, end i 10.04…

Angående standard, så er der endelig kommet nogle flotte wallpapers med, som standard.
Endelig er Ubuntu langt foran Windows og Apple, på dét område.
Til gengæld har jeg aldrig været fan af Ubuntu’s standardvalg for ikoner, Humanity men benytter Ultimate Gnome, som jeg synes er luftigere og mere elegante.
Der er jo heldigvis friheden til, at vælge 🙂
3G forbindelsen virker “Out of the Box” og jeg havde ingen problemer med, at forbinde til diverse åbne, eller sikrede trådløse netværk.

Jeg har jo valgt, at kryptere min hjemmemappe, så det første som møder mig, efter login er et skærmbillede, hvor jeg klikker på “Kør denne handling” og indtaster mit kodeord.

Skriv det lange kodeord ned et ualmindeligt sikkert sted og så du kan finde det igen.
Bemærk, at kodeordet for login og kodeordet for kryptering er det samme i dette tilfælde.
Vil du benytte et andet kodeord til krypteringen, så er det lettest, at vente med at vælge kryptering af hjemmemappen, til efter installationen af Ubuntu er udført.

Jeg gider ikke gå i dybden med diverse hastigheder i OS’et, andet end hvor jeg virkelig synes det batter, nemlig under opstart af pc’en.
I praksis føler jeg ikke den store forskel, hvad enten jeg kører Ubuntu 8.04, 10.04 eller 10.10, men den samlede betjeningsvenllighed og funktionalitet er løbende blevet bedre.
I tidligere linux versioner var det mere reglen, end undtagelsen, at der var problemer med enten lydkort, grafikkort eller netkort, eller diverse kombinationer af disse.
Men, det er godt nok lang tid siden jeg er stødt ind i den slags problemer.
Faktisk vil jeg vove den påstand, at for netværksdelen er Ubuntu simplere end nogen andre OS’er overhovedet. Og med simplere mener jeg lettere at betjene og bedre til at forbinde problemfrit til diverse netværk.

Korte af det lange er, at der ikke er den synderlige forskel på 10.04 LTS og så 10.10.

Det spændende ligger mere i, hvad 10.10 peger mod i fremtiden.?

I Ubuntu 10.10 har jeg fundet to ting, som peger mod komplet nytænkning

Først og fremmest er der kommet en tilføjelse i Ubuntu Softwarecenter, nemlig under punktet “Hent software”, hvor der optræder et helt nyt underpunkt: Til salg”.
Udviklere kan nu pludseligt få deres software lagt tilgængelig, direkte i Ubuntu !
Er dette et brud med det hæderkronede Free Software princip ?

Nej, det er det ikke, men det kan give Linux Softwareudviklere den lille ekstra vitaminindsprøjtning de måske behøver.
Og ganske givet, vil udviklere være mere åbne overfor, at Udvikle til Ubuntu-platformen (og dermed det kommende Unity…).
Forhåbentligt bliver det noget henad Android-market og absolut forhåbentligt ikke et fascistoidt Apple-lignende system !!!

Den anden ting er Ubuntu’s nye brugergrænseflade, Unity.

Ubuntu har som udgangspunkt benyttet Gnome som brugergrænseflade.

(Der er også en KDE variant, som også er virkelig lækker, og som jeg kun kan anbefale.)

Men nu vil Ubuntu til, at benytte sin egen Unity brugergrænseflade.

Foreløbigt er den i brug i netbookudgaven, så jeg vil dedikere et særskilt indlæg til en test af Unity.

(Fortsættes…)