Siden fremkomsten af Asus 700, har jeg hængt og svævet over netbook’ene. Først var de ULMPC’ere eller UMPC’ere, nu har de den bedre fællesbetegnelse netbooks.
Hvorfor skulle det vare så længe ?
Fordi der ikke findes én eneste af dem, som rammer â€Spot onâ€.
Der er hele tiden den ene eller den anden svaghed.
Og priserne og Mico$oft dominansen har været en torn i øjet.
Tilfældigvis skete det så, at jeg fik tilbudt en Samsung NC10, med Dansk tastatur, men Amerikansk pris. At det så ikke er muligt, at slippe for, at få den med styresystem, kan jeg leve med.
Styresystemet, som medleveres, er Micro$oft Windows XP i en tilpasset version.
Men jeg håber da, at Microsoft er glade for mine penge, som jeg absolut ikke ønskede de skulle ha’.
Får jeg mon et takkekort ?
Tænk om hver gang du købte en VW, en Toyota, en Fiat, eller en anden bil, så skulle en del af beløbet, hver gang gå til Ford ?
Begrundelserne for valget af NC10 er, at den som standard har en vidunderlig lang batterilevetid, i lighed med Asusmodellerne.
De fleste andre netbooks har for små batterier til, at være synderligt egnede til meget andet end lejlighedsvis café og S-togsskriveri. Da jeg regner med, at den skal i rygsækken og hives med rundt i hele verden, så er batterilevetid et meget afgørende kriterie.
Af samme grund spiller den mekaniske robusthed, byggekvaliteten ind.
Jeg har hele tiden hældt mest til en Asus 901 med Linux, men den virker unægtelig en anelse plastikagtig og lidt svag i byggekvaliteten.
Asus’en er en 9†model, hvor Samsung NC10 er en 10â€.
Størrelsen er ellers lidt af det jeg har imod NC10’eren. Den er en anelse for stor…
Igen er det min feltmæssige oppakning jeg har i tankerne…
Har dog sammenlignet den med en Acer Aspire One og de er i virkeligheden meget tæt på samme størrelse.
Men NC10’erens tastatur er meget større !
Hvor Asus’en faktisk kan gå i min lårlomme, så er dét ikke muligt med NC10’eren.
Til almindelig dagligdagsbrug og på standard rejseture er det nok sansynligt, at jeg vil være mest tilfreds med NC10’eren.
Dertil har NC10 bluetooth, B/G netværk, trådløst og kablet, en lækker skærm med gode farver og god skarphed. Ret vigtigt, så er skærmen brugbar udendørs i solskin.
Inde bag batteriet fandt jeg en lille port, som er afdækket med et stykke plastik. Jeg er ret overbevist om, at det er beregnet til de kommende 3G modeller. Desværre tegner det til, at de ikke bliver importeret til Danmark.
Danmark er jo desværre ikke noget foregangs land med hensyn til, at få det nyeste og smarteste udstyr.
Der er tre USB-stik og tilslutning for ekstern skærm via VGA og kortlæser for SD-kort.
Tastaturet er også i en god kvalitet og brugbart. Eneste irritation er de amatørklistermærker, der markerer de Nordiske bogstaver Æ og Ø (Ö/Ø – Ä/Æ). De Svenske bogstaver er markeret med tydelig hvid farve, som de øvrige taster. De Norske er markeret med en let læsbar grøn farve. De Danske bogstaver er i en særdeles svært læselig rød farve. For en tofingerstaver, som undertegnede er det et meget skidt valg og jeg fejltaster hyppigt, da mine øjne hellere vil lade sig lede af de Norske grønne farver… Og de har altså ÆØ omvendt, i forhold til os !
Touchpad’en er følsom, men til at betjene efter tilvænning. Jeg er absolut tilhænger af Lenovos Trackpoint system !
Som på alle pc’er med touchpad, så lægger jeg jævnligt en finger på pladen, mens jeg skriver, hvilket bevirker, at jeg nogen gange skriver i forkerte linjer…
Musetasten er én ubrudt aflang tast, under touchpad’en. Den har venstreklikket i venstre side og højreklikket i højre side (surprise 😉 ). Der er ingen problemer med den i daglig brug, men som på andre netbooks, så savner jeg min midtermusetast.
Jeg er dog rendt ind i to problemer med touchpad’en !
Den er helt glat i overflade med den øvrige forkant på pc’en. Så det kan være svært, at mærke, om jeg har fingeren på touchpad’en, eller udenfor. Det er irriterende hele tiden, at skulle kigge ned, om fingrene nu rammer korrekt.
Havde været rart, om den var forsænket blot en halv millimeter.
Touchpad’en har i sin højre side, et scrollfelt. En rigtig god ide. Men jeg kan ikke mærke hvornår fingrene kommer ud på den, i forhold til resten af touchpad’ens flade.
Jeg regner med, at et par tynde rids med en hobbykniv kan give en mærkbar adskillelse, men det står til, at blive afprøvet…
Maskinen er absolut cafépæn. Meget velegnet til udstilling.
Overfladen på låget er blank sort. I praktisk brug er det særdeles uhensigtsmæssigt, da den straks skæmmes af fedtfingre og øvrigt snask. En matsort overflade, som pc’en heldigvis har på sine indvendige flader og i bunden, havde været langt bedre.
Rundt langs kanten løber en kromblank plastikliste. Jeg er ikke tilhænger af kromlister og andet visuelt larmende bling bling, men heldigvis bemærkes den ikke så meget (Maler den nok olivengrøn en dag 🙂 ).
Jeg startede selvfølgelig med, at teste maskinen med den medleverede Windows XP.
Det fungerer da sådan set godt nok. Ikke noget revolutionerende.
Ikke synderligt velegnet til den lille skærm… Ikke uden en del ændringer i indstillinger og personlige tilpasninger…
Det stærkeste er, at alle taster og tastekombinationer og netværksforbindelserne fungerer.
Desværre følger der også en del bloatware med.
Og så det pisseirriterende system med, at tvangsindele min harddisk i forskellige partitioner.
Så var det blevet tid til, at afprøve Windows 7 på maskinen.
Installerede uden problemer, men af én eller anden årsag, så havde jeg intet kablet netværk, men til gengæld et fungerende trådløst net.
Fandt hurtigt en fungerende driver på nettet (en Vista driver), installerede den og var så kørende.
NC10’eren trivedes fint med Windows 7 og det gjorde jeg egentlig også selv.
At der så efterfølgende skal installeres en god antivirus, f.eks. AVG Free og en Open Officepakke, før pc’en kan benyttes…
Dertil kommer, at kun de normale Fn-tastekombinationer fungerer.
Så måtte det blive tid til Linux.
Først en standard Ubuntu 8.10.
Intet problem i selve installeringen.
Efterfølgende er der intet trådløst netværk. Problemet løses ved, at sætte et flueben i Multiverse chekboxen i Software Kilder. Åben dernæst en terminal og indtast: sudo apt-get install linux-backports-modules-intrepid-generic
Genstart derefter pc’en. Nu har du adgang til trådløse enheder !
Problemet med Ubuntu på en netbook, er Gnome brugerfladen.
To paneler, én i top og en i bund af skærmen, er ikke godt, når der skal arbejdes med så små skærmformater som 1024 x 600.
Heldigvis kan panelerne flyttes ud i siderne, men da Gnome benytter skreven tekst i panelets menupunkter, så bliver det noget ged, svært læseligt og fylder meget.
Ubuntu har lidt af de samme problemer på en netbook, som Windows 7.
Så valgte jeg at afprøve Ubuntu Netbook Remix. UNR er stadig ret ny og udvikles i samarbejde med Intel.
Jeg gik ind på https://wiki.ubuntu.com/UNR
og fulgte vejledningen for Ubuntu 8.10 (Intrepid) UNR Package Installation.
Der er intet svært i det.
Grafisk har UNR fat i noget af det helt rigtige, på de små netbookskærme.
Opbygningen er særdeles overskuelig og let tilgængelig. At den så er vanskelig at lave ændringer i er en negativ ting for mig, men for de fleste netbookbrugere kan det absolut være en stor fordel.
Hvis Canonical er langt fremme i skoene og klatrer nok rundt på benene af de store producenter af netbooks (også Samsung, ja !), så har UNR mulighed for en god og velfortjent fremtid.
Endelig skal jeg så installere Kubuntu.
KDE brugerfladen egner sig, efter min mening bedre til netbooks, end Gnome. Ellers er der selvsagt ikke den store forskel.
Problemet med det trådløse netværk, løses på samme måde.
Jeg flytter KDE’s ene panel ud i højre side af skærmen og gør det en smule bredere, end standard.
Og sætter det til, at applikationer gerne må dække det.
Under systemopsætning vælger jeg det udseende og de ikoner jeg vil ha’ og derefter er jeg kørende.
Som udgangspunkt er det ikke alle Fn-tastekombinationer, som virker, men jeg vil kigge på problemet senere.
Tilslutning til en ekstern skærm viste en pudsighed fra KDE. I Systemopsætning – Skærm er en eventuel ekstern skærm slået fra.
Bliver den slået til, vrker den i samme opløsning, som NC10’erens indbyggede skærm…
Det lykkedes mig, at ændre det. Jeg valgte den skæve 832×624 opløsning til den eksterne skærm, hvorefter man logges ud, X serveren genstarter og jeg måtte logge ind igen.
Inde under Skærm i Systemopsætningen kunne jeg nu pludselig vælge andre opløsninger for den eksterne skærm.
Fint nok, men dagen efter, hvor pc’en jo har været slukket imellemtiden, var resultatet, at jeg igen kun kunne vælge 1024×600. Prøvede jeg nu igen med den skæve 832×624 opløsning, bliver X serveren ved med at genstarte, hver gang jeg logger ind (når den eksterne skærm er tilsluttet, altså).
Redningen er, at rette manuelt i /etc/X11/xorg.conf filen.
Ikke fordi det er så svært, men det er sku’ bøvlet !
Og dualscreen skal altså virke fuldstændigt problemfrit på en bærbar. Især en netbook.
Jeg kører nu med 1680×1050 på den eksterne skærm, hvor NC10’erens skærm så lægger sig som værende i øverste venstre hjørne af dette. NC10 skærmen er altså et udsnit af hele den eksterne skærms skærmbillede…
I går havde jeg 1920×1080 !
En hjælp til at indstille flere skærme, når nu styresystemet ikke selv kan, finder du her:
http://en.opensuse.org/Multiple_Displays_Using_XRandR#Restart_the_X_Server
Forklaringen er godt nok til OpenSuse, men er valid alligevel.
Lydmæssigt havde jeg også lidt problemer.
Umiddelbart efter installation af Kubuntu virkede al lyd perfekt. Efter diverse opdateringer, blev højtalerne stumme.
Efter yderligere opdatering med unsupported updates, så virkede det hele igen.
Nogen gange virker (K)Ubuntu som lidt for meget Beta…
Alt i alt er jeg nu på et sted, hvor jeg trods alt kan benytte systemet, rimeligt tilfredsstillende.
Det som mangler kan koges ned til de særlige Fn-tastekombinationer.
Følgende Fn-taster virker:
Fn + Esc : Dvalefunktion.
Fn + F6 : Mute (slår højtaler fra)
Fn + F10: Touchpad til/fra
Fn + F11: Numerisk tastatur til/fra
Fn + PgUp : Home
Fn + PgDn: End
Fn + pil venstre : Sænke volumen
Fn + pil højre : Øge volumen
Den mest savnede Fn kombination er Fn + Pil op / Pil ned: Lysstyrke op / ned.
[…] og sluttede af med, at aktivere det trådløse netkort, som jeg har anvist i et tidligere indlæg: http://www.soderblom.dk/indl%C3%A6g/en-hard-f%C3%B8dsel-det-blev-en-samsung-nc10-netbook.html “Efterfølgende er der intet trådløst netværk. Problemet løses ved, at sætte et flueben […]
Jeg stumblede lige forbi siden og læste at man ikke kunne bruge alle fn-tasterne i windows 7.. det er ikke sandt. Du skal blot installere magic keyboard fra den medie cd der hørte med til computeren og genstarte. Nu skulle alle fn-tasterne virke fint!