Af spil relaterede årsager – og dengang jeg var indrulleret i Den (windows befængte) Danske Bank – har jeg dual boot Ubuntu/XP på min pc.
Det vil sige, at jeg kan vælge om jeg vil benytte min pc med enten Ubuntu eller XP som styresystem.
Der er tidspunkter, f.eks når jeg skal kontrollere hvormeget Internet Explorer spolerer diverse websider…, at det kan være praktisk af kunne arbejde med filer på tværs af de to styresystemer.
Takket være Linux kan det lade sig gøre.
Inden du giver dig i kast med det, så læs hele dette indlæg.
Og så til de nødvendige manøvrer:
Nærmere bestemt er det ntfs-3g.org som skal ha’ æren for funktionaliteten. Besøg dem på http://www.ntfs-3g.org og lær om funktionaliteten.
Værktøjet i Ubuntu, som muliggør det hedder NTFS Configuration Tool og befinder sig i Programmer-Tilføj/fjern programmer.
Indtast ntsf i søg-feltet, og den dukker op.
Sæt et flueben og klik på Ok.
I det opdukkende vindue, klikker du så Anvend.
Du bliver nu afkrævet dit administrator password.
Programmet installeres nu!
Og VUPTI, derefter kan jeg nu arbejde i NTFS partitionen…
OBS! INDEN DU GÅR I GANG: Der er ingen som helst garanti for at et eller andet IKKE går galt, så ha’ styr på din backup og forvent at det hele går i hat og briller… For en sikkerheds skyld!!!